FAQ - Spørgsmål og svar om det sociale frikort

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet om socialt frikort.

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvem kan få socialt frikort?

Spørgsmål: Er der aldersbegrænsning på det sociale frikort
Svar: Man skal være over 18 år for at kunne få socialt frikort.

Spørgsmål: Skal man have ophold i Danmark for at få socialt frikort?
Svar: For at kunne få et socialt frikort skal man opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Borgeren skal dermed have opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Spørgsmål: Kan pensionister og førtidspensionister få et socialt frikort?
Svar: Både pensionister og førtidspensionister kan få et socialt frikort, hvis de opfylder kravene om arbejdsindkomst, uddannelse, ophold og i øvrigt er i målgruppen for afsnit V i lov om social service.

Spørgsmål: Kan borgere med alkoholmisbrug få et socialt frikort?
Svar: Borgere med alkoholmisbrug er ikke automatisk omfattet af målgruppen for det sociale frikort. Det skyldes, at borgere med alkoholmisbrug er omfattet af bestemmelserne i Sundhedslovgivningen. Hvis en borger med alkoholmisbrug skal visiteres til et socialt frikort, er det et krav, at borgeren også har sociale problemstillinger, der betyder, at borgeren er i målgruppen for Servicelovens afsnit V.

Spørgsmål: Omfatter målgruppen for socialt frikort borgere, der deltager i aktiveringstilbud i kommunen?
Svar: Ja

Spørgsmål: Kan borgere i ressourceforløb få socialt frikort?
Svar: Ja, hvis borgerne opfylder de øvrige kriterier for at få socialt frikort.

Spørgsmål: Kan man få et socialt frikort, hvis man er selvstændig?
Svar: Borgere kan godt have egen virksomhed og blive visiteret til socialt frikort samtidig. Men det er ikke muligt at benytte det sociale frikort til indtægter fra selvstændig virksomhed. Det sociale frikort kan udelukkende benyttes, hvis man er ansat arbejdstager, der modtager løn eller honorar for sit arbejde.

Visitation

Spørgsmål: Skal der anvendes VUM ved visitation til socialt frikort?
Svar: Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge visitationspraksis. Hvis borgeren er udredt med VUM eller andre udredningsmetoder og opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i Lov om Social Service og samtidig lever op til de øvrige krav for socialt frikort, kan borgeren visiteres til socialt frikort uden yderligere udredning. Hvis borgeren (endnu) ikke har en (anden) foranstaltning efter serviceloven, kan kommunen følge sin almindelige praksis eller udvikle et særskilt udredningsværktøj/screeningsredskab til at foretage vurderingen af, om borgeren er berettiget til socialt frikort.

 

 

Spørgsmål: I hvilken kommune skal borgeren søge om socialt frikort, hvis borgeren bor på et forsorgshjem uden for sin egen kommune?
Svar: Det er kommunen, hvor borgeren opholder sig, der visiterer til og bevilger socialt frikort.

Spørgsmål: Kan borgere forhåndsvisiteres til socialt frikort?
Svar: Kommunen må ikke sagsbehandle og/eller indhente oplysninger til at vurdere, om en borger er i målgruppen for et socialt frikort, medmindre borgeren har angivet et ønske herom gennem en ansøgning. Kommunen må dog godt afdække, hvilke borgere der modtager ydelser efter afsnit V i lov om social service og kan på den baggrund kontakte de pågældende borgere, for eksempel med henblik på at afholde et informationsmøde om det sociale frikort.

Spørgsmål: Findes der et ansøgningsskema, som kommunerne kan uddele til borgere?
Svar: Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde et ansøgningsskema til borgerne. Som inspiration kan her findes eksempler på ansøgningsskemaer, der er blevet udarbejdet i hhv. Københavns Kommune og Esbjerg Kommune:

Københavns Kommunes ansøgningsskema (LINK)
Esbjerg Kommunes ansøgningsskema (PDF)

Spørgsmål: Hvor skal jeg som borger henvende mig for at få mere information?
Svar: Det er kommunerne, der visiterer til og udsteder sociale frikort, og borgere skal derfor henvende sig til den kommune, de bor i. Da de danske kommuner er forskelligt opbygget, er det ikke muligt at sige præcist hvor i kommunen, der kan udstedes sociale frikort. I de fleste kommuner vil enten socialforvaltningen, beskæftigelsesenheden eller borgerservice kunne hjælpe.

Løn og feriepenge

Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre, hvis der er trukket skat af det beløb, som jeg har tjent på socialt frikort?
Svar: Du kan kontakte Skattestyrelsen på tlf: 7222 2828, der svarer på spørgsmål om forskud/årsopgørelse. Men det er vigtigt, at virksomheden, som du arbejder for, har registreret din løn på www.socialtfrikort.dk. Så har du nemlig dokumentation for, at pengene er tjent på det sociale frikort. Både du og kommunen som har bevilget dit sociale frikort kan logge ind og se din løn med NemID.

Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er blevet modregnet i en offentlig ydelse, fx boligstøtte fordi jeg har tjent penge på det sociale frikort?
Svar: Du kan kontakte din kommune, hvor du har fået det sociale frikort. Men det er vigtigt, at virksomheden, som du arbejder for, har registreret din løn på www.socialtfrikort.dk. Kommunen kan logge ind på dit sociale frikort og se, hvor meget du har tjent.

Spørgsmål: Er der regler for lønniveauet for de opgaver, som borgere kan få i forbindelse med socialt frikort?
Svar: Der er ikke regler for lønniveauet, medmindre der er en overenskomstbestemt mindsteløn på området. Borgeren og virksomheden skal selv aftale timelønnen/honorarets størrelse.

Spørgsmål: Anbefales virksomhederne at lave honorar eller timelønsbetaling?
Svar: Begge dele er muligt, og det er derfor en beslutning, som virksomheden og borgeren skal tage.

Spørgsmål: Hvordan foregår optjening og udbetaling af feriepenge?
Svar: Borgere med socialt frikort har samtidighedsferie, hvilket betyder at borgerne har mulighed for at afholde feriedage med løn i takt med, at de optjener dem. Feriepengene skal medregnes som en del af indtægten.

Spørgsmål: Kan lønnen udbetales kontant?
Svar: Ja, virksomhederne skal blot sørge for at indberette beløbet i IT-løsningen.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man når over beløbsgrænsen på 20.000 kr?
Svar: Når borgeren har tjent 20.000 kr., kan der ikke indtastes mere i IT-løsningen.

Spørgsmål: Kan allerede lønnede timer konverteres til socialt frikort?
Svar: Nej, der skal visiteres til det sociale frikort først.

Spørgsmål: Hvor mange timer skal borgeren arbejde?
Svar: Der er inden regler eller krav om antal timer.

Spørgsmål: Hvordan skal virksomheder registrere den løn, der udbetales gennem socialt frikort?
Svar: Lønudbetalinger skal indberettes til en særskilt IT-løsning, der er lavet til socialt frikort-ordningen:

IT-løsningen tilgås gennem www.socialtfrikort.dk

Lønudbetalinger må ikke indberettes til eIndkomst, da indkomster, der er tjent gennem socialt frikort, er fritaget for skat.

Spørgsmål: Er alle arbejdsgivere forpligtede til at bruge det sociale frikort?
Svar: Ikke alle arbejdsgivere har muligheden for at udbetale løn på det sociale frikort. Det skyldes, at lønudbetalinger på det sociale frikort ikke må registreres i eIndkomst. Det skal således aftales med arbejdsgiveren at bruge det sociale frikort.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man når over beløbsgrænsen på 20.000 kr.?
Svar: Når borgeren har tjent 20.000 kr., kan der ikke indtastes mere i IT-løsningen. Hvis borgeren tjener over 20.000 kr., er der tale om almindelig indkomst, der er skattepligtig mv.

Spørgsmål: Kan man få kørselsfradrag, når man får et job med det sociale frikort?
Svar: Nej, man kan ikke få kørselsfradrag med et job på det sociale frikort. Det skyldes, at man ikke skal betale skat af den løn, man får via det sociale frikort.

Spørgsmål: Skal der betales arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med det sociale frikort?
Svar: Nej. Indtægten på det sociale frikort er ikke skattepligtig, og der skal derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.

Spørgsmål: Skal der betales pension i forbindelse med det sociale frikort?
Svar: Ja, men pensionsbidraget skal tælle med i opgørelse af det skattefrie beløb, dvs. indgå i det beløb, der registreres på www.socialtfrikort.dk. Dermed skal beløbet ikke indberettes til eIndkomst. Pensionsbidraget må ikke indberettes til eIndkomst, da det i så fald kan blive genstand for modregning i andre offentlige ydelser på linje med pensionsindbetalinger, der følger almindelig løn.

Hvor længe gælder det sociale frikort?

Spørgsmål: Hvor længe gælder det sociale frikort?
Svar: Det sociale frikort er gyldigt til udgangen af 2020.

Spørgsmål: I hvilken tidsperiode gælder ordningen?
Svar: Ordningen trådte i kraft den 2. januar 2019 og gælder frem til udgangen af 2020.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis borgeren flytter kommune efter at have fået et socialt frikort?
Svar: Det sociale frikort følger borgeren. Dvs. at borgeren ikke skal visiteres på ny i forbindelse med flytning, men beholder sit sociale frikort.
Tilflytterkommunen vil i forbindelse med en flytning få overleveret oplysninger om, hvilke ydelser borgeren modtager. Heri bør det fremgå, at borgeren er visiteret til det sociale frikort. Desuden vil tilflytterkommunen have mulighed for at fremsøge borgeren i IT-løsningen ved hjælp af cpr-nummer. I IT-systemet fremgår det, om borgeren har et socialt frikort.

Spørgsmål: Hvad sker der efter forsøgsperioden?
Svar: Social- og Indenrigsministeriet sørger for, at der laves en evaluering af det sociale frikort i løbet af 2020. Evalueringen skal danne baggrund for en politisk beslutning om, hvorvidt ordningen evt. skal fortsætte.

Sammenhæng med andre sociale indsatser og ydelser

Spørgsmål: Har indtægten fra et socialt frikort betydning for borgeres ret til at modtage øvrige sociale ydelser?
Svar: Nej, indtægten fra socialt frikort fradrages ikke i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Et socialt frikort erstatter desuden ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

Spørgsmål: Skal borgere have andre sociale tilbud, hvis de er i målgruppen for det sociale frikort? 
Svar: En forudsætning for at kunne blive visiteret til et socialt frikort er, at borgeren er i målgruppen for et tilbud eller en ydelse efter afsnit V i lov om social service. Dermed ligger det implicit i vurderingen, at borgeren kan have gavn af et tilbud eller en ydelse efter lov om social service.

Sammenhæng med beskæftigelsestilbud

Spørgsmål: Hvordan afgrænser det sociale frikort sig fra nyttejobs?
Svar: Der gives refusion og tilskud til nyttejobs, mens der ingen støtte gives til jobs og opgaver, der udføres gennem det sociale frikort.

Spørgsmål: Bliver de timer, som borgeren har arbejdet i forbindelse med det sociale frikort, fratrukket de timer, borgeren skal arbejde i forbindelse med 225-timersreglen?
Svar: Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at arbejde udført via socialt frikort kan tælle med i de 225 timer. Man skal dog være opmærksom på, at arbejde udført via socialt frikort kan være honoraraflønnet, og at det i så fald vil være nødvendigt at lave en omregning fra beløb til timer, hvis timerne skal tælle med. Desuden skal man være opmærksom på, at virksomhederne ikke indberetter udbetalinger til eIndkomst og at jobcentret/ydelseskontoret derfor ikke automatisk får besked om borgerens arbejde gennem socialt frikort.

Spørgsmål: Kan arbejde udført gennem socialt frikort ændre på borgeres fritagelse fra 225-timersreglen?
Svar: 225-timersreglen indebærer en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, og der udstikkes derfor ikke generelle regler for, om anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen. Det formodes dog, at der til en stor del af målgruppen vil skulle tages så omfattende skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

Spørgsmål: Får ydelsesafdelingen/jobcentret i kommunen besked om den indtægt, som borgeren har fået gennem socialt frikort?
Svar: Udbetalinger for arbejde udført gennem socialt frikort indberettes via en særskilt IT-løsning og fremgår ikke automatisk af kommunens ydelsessystem, ligesom den udbetalte løn ikke vil fremgå af eIndkomst. Hvis en kommune har behov for at vide, om en borger har et socialt frikort, og hvor meget borgeren har tjent gennem ordningen, kan kommunen logge ind på IT-løsningen og se, hvad der er indberettet på den pågældende borger via borgerens cpr-nummer eller sociale frikortnummer.

Spørgsmål: Tæller indtægt fra arbejdsdusører med i de 10.000 kr., som borgere makimalt må have tjent for at få socialt frikort?
Svar: Da arbejdsdusører er ustøttede arbejdsindkomster, tæller de med i de 10.000 kr., som borgerne maksimalt må have haft i indkomst indenfor det sidste år for at kunne blive visiteret til socialt frikort.

Spørgsmål: Kan socialt frikort bruges ved udbetaling af løn eller arbejdsdusør for beskyttet beskæftigelse eller særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb?
Svar: Nej, det sociale frikort kan udelukkende bruges ved ordinært og ustøttet arbejde, hvor der gælder de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold.

Læs mere i "Vejledning vedr. socialt frikort og beskyttet beskæftigelse" (pdf)

Ansættelser og job

Spørgsmål: Hvornår skal virksomheden oprette ansættelsen?
Svar: Virksomheden skal oprette ansættelsen, inden arbejdet påbegyndes, dvs. enten forud for eller i forbindelse med at borgeren møder op for at arbejde.
Virksomheden kan redigere i ansættelsen i op til 30 dage efter ansættelsens slutdato.

Spørgsmål: Kan man som privatperson ansætte en borger på socialt frikort?
Svar: Nej, man skal have et CVR-nummer for at kunne ansætte en borger med socialt frikort.

Spørgsmål: Hvilke job kan man få med socialt frikort?
Svar: Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke typer af opgaver og job, der kan aflønnes gennem socialt frikort. Der kan fx være tale om:

  • Serviceopgaver (gå til hånde)
  • Pakke- og lagerarbejde
  • Rengøring og oprydning – inde og ude
  • Mindre håndværksopgaver
  • Kørsel
  • Kantinearbejde
  • Kundebetjening.
Sidst opdateret 14/05 2020