FAQ - Spørgsmål og svar om det sociale frikort

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet om socialt frikort.

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvem kan få socialt frikort?

Spørgsmål: Er der aldersbegrænsning på det sociale frikort
Svar: Man skal være over 18 år for at kunne få socialt frikort.

Spørgsmål: Skal man have ophold i Danmark for at få socialt frikort?
Svar: For at kunne få et socialt frikort skal man opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Borgeren skal dermed have opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Spørgsmål: Kan pensionister og førtidspensionister få et socialt frikort?
Svar: Både pensionister og førtidspensionister kan få et socialt frikort, hvis de opfylder kravene om arbejdsindkomst, uddannelse, ophold og i øvrigt er i målgruppen for afsnit V i lov om social service.

Spørgsmål: Kan borgere med alkoholmisbrug få et socialt frikort?
Svar: Hvis en borgers misbrugsproblemer betyder, at borgeren er i målgruppen for afsnit V i lov om social service, vil det kunne give ret til et socialt frikort. Det er ikke en forudsætning, at borgeren i forvejen modtager en ydelser efter lov om social service, men det er en forudsætning, at borgeren er i målgruppen for afsnit V.

Spørgsmål: Omfatter målgruppen for socialt frikort borgere, der deltager i aktiveringstilbud i kommunen?
Svar: Ja

Spørgsmål: Kan borgere i ressourceforløb få socialt frikort?
Svar: Ja, hvis borgerne opfylder de øvrige kriterier for at få socialt frikort.

Spørgsmål: Kan man få et socialt frikort, hvis man er selvstændig?
Svar: Der ikke noget til hinder for at have egen virksomhed og blive visiteret til et socialt frikort. Det sociale frikort kan dog udelukkende benyttes ved ansættelser som almindelig lønmodtager i andre virksomheder og ikke til indtægt i egen virksomhed.

 

Visitation

Spørgsmål: Skal der anvendes VUM ved visitation til socialt frikort?
Svar: Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge visitationspraksis. Hvis borgere er udredt med VUM eller andre udredningsmetoder til en foranstaltning efter serviceloven og lever op til de øvrige krav for socialt frikort, kan de visiteres til socialt frikort uden yderligere udredning. Borgere, der (endnu) ikke har en (anden) foranstaltning efter serviceloven kan visiteres ud fra kommunens almindelige praksis for ukendte borgere, eller der kan udvikles et særskilt udredningsværktøj/screeningsredskab til at foretage vurderingen af, om borgerne ligger inden for målgruppen.

Spørgsmål: I hvilken kommune skal borgeren søge om socialt frikort, hvis borgeren bor på et forsorgshjem uden for sin egen kommune?
Svar: Det er borgerens opholdskommune, der visiterer til socialt frikort.

Spørgsmål: Kan borgere forhåndsvisiteres til socialt frikort?
Svar: Kommunen må ikke sagsbehandle og/eller indhente oplysninger til at vurdere, om en borger er i målgruppen for et socialt frikort, medmindre borgeren har angivet et ønske herom gennem en ansøgning. Kommunen må dog godt afdække, hvilke borgere der modtager ydelser efter afsnit V i lov om social service og kan på den baggrund kontakte de pågældende borgere, for eksempel med henblik på at afholde et informationsmøde om det sociale frikort.

Spørgsmål: Findes der et ansøgningsskema, som kommunerne kan uddele til borgere?
Svar: Det er kommunernes eget ansvar at udarbejde et ansøgningsskema til borgerne. Som inspiration kan her findes eksempler på ansøgningsskemaer, der er blevet udarbejdet i hhv. Københavns Kommune og Esbjerg Kommune:

Københavns Kommunes ansøgningsskema (LINK)
Esbjerg Kommunes ansøgningsskema (PDF)

Spørgsmål: Hvor skal jeg som borger henvende mig for at få mere information?
Svar: Det er kommunerne, der visiterer til og udsteder sociale frikort, og borgere skal derfor henvende sig til den kommune, de bor i. Da de danske kommuner er forskelligt opbygget, er det ikke muligt at sige præcist hvor i kommunen, der kan udstedes sociale frikort. I de fleste kommuner vil enten socialforvaltningen, beskæftigelsesenheden eller borgerservice kunne hjælpe.

Løn og feriepenge

Spørgsmål: Er der regler for lønniveauet for de opgaver, som borgere kan få i forbindelse med socialt frikort?
Svar: Der er ikke regler for lønniveauet, medmindre der er en overenskomstbestemt mindsteløn på området. Borgeren og virksomheden skal selv aftale timelønnen/honorarets størrelse.

Spørgsmål: Anbefales virksomhederne at lave honorar eller timelønsbetaling?
Svar: Begge dele er muligt, og det er derfor en beslutning, som virksomheden og borgeren skal tage.

Spørgsmål: Hvordan foregår optjening og udbetaling af feriepenge?
Svar: Borgere med socialt frikort har samtidighedsferie, hvilket betyder at borgerne har mulighed for at afholde feriedage med løn i takt med, at de optjener dem. Feriepengene skal medregnes som en del af indtægten.

Spørgsmål: Kan lønnen udbetales kontant?
Svar: Ja, virksomhederne skal blot sørge for at indberette beløbet i IT-løsningen.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis man når over beløbsgrænsen på 20.000 kr?
Svar: Når borgeren har tjent 20.000 kr., kan der ikke indtastes mere i IT-løsningen.

Spørgsmål: Kan allerede lønnede timer konverteres til socialt frikort?
Svar: Nej, der skal visiteres til det sociale frikort først.

Spørgsmål: Hvor mange timer skal borgeren arbejde?
Svar: Der er inden regler eller krav om antal timer.

Spørgsmål: Hvordan skal virksomheder registrere den løn, der udbetales gennem socialt frikort?
Svar: Lønudbetalinger skal indberettes til en særskilt IT-løsning, der er lavet til socialt frikort-ordningen:

IT-løsningen tilgås gennem www.socialtfrikort.dk

Lønudbetalinger skal ikke indberettes til eIndkomst, da indkomster, der er tjent gennem socialt frikort, er skattefritaget.

Hvor længe gælder det sociale frikort?

Spørgsmål: For hvor lang en periode gælder et socialt frikort?
Svar: Det sociale frikort er gyldigt fra visitationstidspunktet og frem til udgangen af 2020. Borgere skal således ikke genvisiteres ved årsskiftet mellem 2019 og 2020.

Spørgsmål: I hvilken tidsperiode gælder ordningen?
Svar: Ordningen trådte i kraft den 2. januar 2019 og gælder frem til udgangen af 2020.

Spørgsmål: Hvad sker der, hvis borgeren flytter kommune efter at have fået et socialt frikort?
Svar: Det sociale frikort følger borgeren. Dvs. at borgeren ikke skal visiteres på ny i forbindelse med flytning, men beholder sit sociale frikort.
Tilflytterkommunen vil i forbindelse med en flytning få overleveret oplysninger om, hvilke ydelser borgeren modtager. Heri bør det fremgå, at borgeren er visiteret til det sociale frikort. Desuden vil tilflytterkommunen have mulighed for at fremsøge borgeren i IT-løsningen ved hjælp af cpr-nummer. I IT-systemet fremgår det, om borgeren har et socialt frikort.

Spørgsmål: Hvad sker der efter forsøgsperioden?
Svar: Social- og Indenrigsministeriet vil foretage en evaluering af ordningen med socialt frikort i forsøgsperioden, der løber i 2019-2020. Herefter tages der politisk beslutning om evt. at gøre ordningen permanent.

Sammenhæng med andre sociale indsatser og ydelser

Spørgsmål: Har indtægten fra et socialt frikort betydning for borgeres ret til at modtage øvrige sociale ydelser?
Svar: Nej, indtægten fra socialt frikort fradrages ikke i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Et socialt frikort erstatter desuden ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren.

Spørgsmål: Giver visitationen til det sociale frikort indirekte mulighed for, at borgeren også kan opnå andre indsatser, hvis borgeren ikke i forvejen er vurderet inden for målgruppen for lov om social service afsnit V?
Svar: En forudsætning for at kunne blive visiteret til et socialt frikort er, at borgeren er i målgruppen for en ydelse efter afsnit V i lov om social service. Dermed ligger det implicit i vurderingen, at borgeren kan have gavn af en ydelse efter lov om social service.

Sammenhæng med beskæftigelsestilbud

Spørgsmål: Hvordan afgrænser det sociale frikort sig fra nyttejobs?
Svar: Der gives refusion og tilskud til nyttejobs, mens der ingen støtte gives til jobs og opgaver, der udføres gennem det sociale frikort.

Spørgsmål: Bliver de timer, som borgeren har arbejdet i forbindelse med det sociale frikort, fratrukket de timer, borgeren skal arbejde i forbindelse med 225-timersreglen?
Svar: Der er ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at arbejde udført via socialt frikort kan tælle med i de 225 timer. Man skal dog være opmærksom på, at arbejde udført via socialt frikort kan være honoraraflønnet, og at det i så fald vil være nødvendigt at lave en omregning fra beløb til timer, hvis timerne skal tælle med. Desuden skal man være opmærksom på, at virksomhederne ikke indberetter udbetalinger til eIndkomst og at jobcentret/ydelseskontoret derfor ikke automatisk får besked om borgerens arbejde gennem socialt frikort.

Spørgsmål: Kan arbejde udført gennem socialt frikort ændre på borgeres fritagelse fra 225-timersreglen?
Svar: 225-timersreglen indebærer en konkret vurdering af borgerens arbejdsevne, og der udstikkes derfor ikke generelle regler for, om anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen. Det formodes dog, at der til en stor del af målgruppen vil skulle tages så omfattende skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

Spørgsmål: Får ydelsesafdelingen/jobcentret i kommunen besked om den indtægt, som borgeren har fået gennem socialt frikort?
Svar: Udbetalinger for arbejde udført gennem socialt frikort indberettes via en særskilt IT-løsning og fremgår ikke automatisk af kommunens ydelsessystem, ligesom den udbetalte løn ikke vil fremgå af eIndkomst. Hvis en kommunal medarbejder har behov for at vide, om en borger har et socialt frikort, og hvor meget borgeren har tjent gennem ordningen, skal vedkommende tage kontakt til den eller de medarbejdere i kommunen, der har ansvaret for visitationen. De medarbejdere, der er ansvarlige for visitationen, har mulighed for at logge ind på IT-løsningen og se, hvad der er indberettet på den pågældende borger ved at fremsøge på cpr-nummer eller socialt frikortnummer.

Spørgsmål: Tæller indtægt fra arbejdsdusører med i de 10.000 kr., som borgere makimalt må have tjent for at få socialt frikort?
Svar: Da arbejdsdusører er ustøttede arbejdsindkomster, tæller de med i de 10.000 kr., som borgerne maksimalt må have haft i indkomst indenfor det sidste år for at kunne blive visiteret til socialt frikort.

Spørgsmål: Kan socialt frikort bruges ved udbetaling af løn eller arbejdsdusør for beskyttet beskæftigelse eller særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb?
Svar: Nej, det sociale frikort kan udelukkende bruges ved ordinært og ustøttet arbejde, hvor der gælder de samme ansættelsesretlige regler som i ethvert andet ansættelsesforhold.

Læs mere i "Vejledning vedr. socialt frikort og beskyttet beskæftigelse" (pdf)

Ansættelser og job

Spørgsmål: Hvornår skal virksomheden oprette ansættelsen?
Svar: Virksomheden skal oprette ansættelsen, inden arbejdet påbegyndes, dvs. enten forud for eller i forbindelse med at borgeren møder op for at arbejde.
Virksomheden kan redigere i ansættelsen i op til 30 dage efter ansættelsens slutdato.

Spørgsmål: Kan man som privatperson ansætte en borger på socialt frikort?
Svar: Nej, man skal have et CVR-nummer for at kunne ansætte en borger med socialt frikort.

Spørgsmål: Hvilke job kan man få med socialt frikort?
Svar: Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke typer af opgaver og job, der kan aflønnes gennem socialt frikort. Der kan fx være tale om:

  • Serviceopgaver (gå til hånde)
  • Pakke- og lagerarbejde
  • Rengøring og oprydning – inde og ude
  • Mindre håndværksopgaver
  • Kørsel
  • Kantinearbejde
  • Kundebetjening.
Sidst opdateret 19/09 2019