Gå til indhold
Forside > Tværgående områder > Sagsbehandling børn og unge > Task Force > Forventede resultater af et Task Force-forløb

Forventede resultater af et Task Force-forløb

Task Forcens analyse- og udviklingsforløb er med til at understøtte et løft i kvaliteten i sagsbehandlingen. Udviklingsforløbet vil blive tilpasset den enkelte kommunes behov og udviklingspotentiale. Det er kommunen, der beslutter, hvilke anbefalinger og udviklingsområder der skal arbejdes videre med.

Indholdet i et udviklingsforløb vil variere fra kommune til kommune, ligesom resultatet af forløbet vil afhænge af kommunens prioritering og indsats med at skabe forandringer på området.

Kommuner, der tidligere har haft et forløb med Task Forcen, peger på, at det bidrager med:

  • et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer på det samlede myndighedsområde for udsatte børn og unge. Billedet er et godt afsæt for et fælles sprog og forståelse på tværs af ledere og medarbejdere
  • konkrete anbefalinger til, hvor indsatsen kan koncentreres i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen
  • højere grad af ensartet sagsarbejde på tværs af medarbejdergrupper og et kvalitetsløft på sagsniveau
  • mere systematik og brug af metoder i sagerne
  • øget inddragelse af barn, forældre og det private og professionelle netværk omkring barnet
  • forbedret journalisering
  • øget grad af formalisering, bl.a. ved udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser mv.
  • forbedret tværfagligt samarbejde
  • øget brug af ledelsestilsyn.
Sidst opdateret 07/09 2022