Forside > Tværgående områder > Sagsbehandling børn og unge > Om sagsbehandling børn og unge > Task Force > Forventede resultater af et analyse- og udviklingsforløb

Forventede resultater af et analyse- og udviklingsforløb

Et Task Force analyse- og udviklingsforløb er med til at understøtte et løft i kvaliteten i sagsbehandlingen.

Et analyseforløb giver kommunen:

  • Et fyldestgørende billede af styrker og udfordringer på det samlede myndighedsområde for området udsatte børn og unge. Dette billede er et godt afsæt for et fælles sprog og forståelse på tværs af ledere og medarbejdere 
  • Eonkrete anbefalinger til, hvor kommunen kan koncentrere indsatsen i det fremadrettede arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen

Efter endt analyseforløb er det op til den pågældende kommune, hvorvidt de ønsker at indgå i et videre samarbejde med Task Forcen i et udviklingsforløb

Udviklingsforløbet vil blive tilpasset den enkelte kommunes behov og udviklingspotentiale. Det er kommunen, der beslutter, hvilke anbefalinger og udviklingsområder der skal arbejdes videre med. Indholdet i et udviklingsforløb vil derfor variere fra kommune til kommune, ligesom resultatet af forløbet vil afhænge af kommunens prioritering og indsats med at skabe forandringer på området.

Det overordnede resultat af et udviklingsforløb kan være:

  • Et mere ensartet og systematisk sagsarbejde på tværs af medarbejdergrupper 
  • Et kvalitetsløft på sagsniveau
  • Opkvalificering af medarbejdere
Sidst opdateret 18/11 2016