Dialogredskab - filmmateriale

Der er udarbejdet tre små film om forældrepålæg og forældreansvar. Filmene kan motivere og forberede forældrene til samarbejdet og mødet med de sociale myndigheder.

Filmmaterialet lægger vægt på, at kommunens myndighedssagsbehandler vil samarbejde og hjælpe forældrene til at opfylde forældreansvaret til gavn for barnets trivsel og udvikling. De små film er udarbejdet på dansk, engelsk, arabisk, somalisk, tyrkisk og dari.

Hver film indeholder en kort introduktion, som fremhæver den afgørende betydning, forældre har i forhold til barnets udvikling og dets muligheder for et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse.

Introduktionen illustrerer også, at det som forældre er væsentligt at samarbejde med andre fagpersoner i barnets hverdagsliv, og at det kan have stor betydning for barnets fremtid, at man tager imod hjælp, hvis barnets udvikling er i fare.

Fire slags betingelser - tre film

Efter introduktionen følger i hver af de tre film en historie om et barn eller en ung, hvis udvikling er i fare. De tre historier tager hver især udgangspunkt i én af de betingelser (problemstillinger), der skal være til stede for en afgørelse om et forældrepålæg. 

Hensigten er, at forældrene i filmen kan genkende nogle forhold og situationer fra deres egen hverdag, og at filmen dermed hjælper forældrene med at forstå årsagen til, at de er indkaldt til møde. Filmen skal dermed motivere forældrene til at møde op til mødet og samarbejde med kommunen for barnets udvikling.

Den relevante film vælges ud fra, hvilken eller hvilke af de fire betingelser i forhold til forældrepålæg, der er til stede i den konkrete sag. Se oversigten nedenfor og vælg først emne og bagefter sprog:

Fold alle teksterne ud eller ind

Skolefravær

En af betingelserne for forældrepålæg er stort ulovligt fravær fra skolen eller at undervisningspligten i øvrigt forsømmes.

Film: Zena, 8 år, kommer alt for sjældent i skole

Zena kommer sjældent i skole. Zenas mor ved godt, at Zena burde komme i skole hver dag, men Zenas mor er ikke så god til at hjælpe Zena med at stå op om morgenen så hun kan komme i skole, eller hjælpe med lektierne. Zenas mor bliver ofte væk fra samtaler og møder med skolen og derfor er hun indkaldt til et møde med kommune, så de sammen kan finde ud af hvordan Zena kommer i skole fremadrettet. 

Se filmen om Zena med engelsk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Zena med tyrkisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Zena med somalisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Zena med darisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Zena med arabisk tale og undertekster (link til youtube)

Kriminalitet

En af betingelserne for forældrepålæg er, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed.

Film: Ali, 15 år, har begået alvorligt hærværk  

Ali begik for kort tid siden alvorlig hærværk på en skole. Der blev efterfølgende afholdt møde med kommunens sagsbehandler, hvor Alis forældre gav udtryk for, at de håber, han kommer på rette spor igen.  Ali er dog fortsat ude hver aften. Han omgås en gruppe ældre drenge til langt ud på natten og har meget fravær i skolen. Ali’s forældre er igen indkaldt til et møde med kommunen, så de sammen kan finde ud af hvordan de kan hjælpe Ali med hans problemer og kriminalitet.

Se filmen om Ali med engelsk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Ali  med tyrkisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Ali med somalisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Ali med darisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Ali med arabisk tale og undertekster (link til youtube)

Adfærds- eller tilpasningsproblemer

En af betingelserne for forældrepålæg er, at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Film: Jamal, 12 år, har adfærdsproblemer i skolen

Jamal har adfærds- og tilpasningsproblemer og kommer ofte op at slås med de andre drenge fra klassen. Jamals forældre er flere gange kontaktet af skolen. Men Jamals forældre ved ikkehvad de skal gøre, og derfor bliver de hjemme.  Jamals far og mor taler og forstår lidt dansk, men der er sproglige barrierer. Kommunen har indkaldt Jamals forældre og en tolk til et møde. Sammen skal de finde ud af. hvordan de kan hjælpe Jamal med de problemer, han har.  

Se filmen om Jamal med engelsk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Jamal med tyrkisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Jamal med somalisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Jamal med darisk tale og undertekster (link til youtube)

Se filmen om Jamal med arabisk tale og undertekster (link til youtube)

Samarbejdsproblemer med forældre

En af betingelserne for forældrepålæg er, at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Der er ikke lavet en særskilt film om denne problemstilling. Vælg filmen om Zena, Ali eller Jamal, alt efter hvad der passer bedst til den konkrete sag.

Sidst opdateret 12/06 2017