Forside > Tværgående områder > Rettigheder > Sikret institution/afdeling > Retten til omsorg og beskyttelse

Retten til omsorg og beskyttelse

Når du er anbragt, betyder det, at nogle andre voksne mennesker end dine forældre skal udvise omsorg over for dig og sørge for, at du er tryg. I dit tilfælde er det de voksne på den sikrede døgninstitution, du er på.

Omsorg og beskyttelse betyder, at der skal være nogle voksne, der hjælper dig med at få hverdagen til at hænge sammen, så du går i skole, går til fritidsaktiviteter og har mulighed for at være sammen med dine venner.

Omsorg og beskyttelse betyder, at du skal have de ting, du har brug for, for at have en god og tryg tilværelse. Det kan fx være, at du altid har passende tøj til årstiden, et varmt hjem, en seng at sove i, og enten ting til din hygiejne (sæbe, shampoo, bind, osv.) eller penge til at købe det, mad og medicin og lægehjælp, hvis du har brug for det.

Omsorg og beskyttelse betyder også, at du skal have nogle voksne at snakke med om dine problemer, nogle voksne der trøster dig, hvis du er ked af det og som passer på dig og interesserer sig for dig. De voksne skal også gribe ind, hvis du (eller andre omkring dig) er ved at gøre noget farligt.

Fold alle teksterne ud eller ind

Skal jeg gå i bad, hvis jeg ikke gider?

De voksne skal sørge for, at du har adgang til et bad med varmt vand, og at du har det, du skal bruge til badet (sæbe, håndklæder osv.), eller har penge til at købe det. De voksne skal støtte dig i at komme i bad, hvis det er svært for dig, eller hvis du ikke gider. Det er vigtigt at gå i bad hyppigt af hensyn til din hygiejne.

Skal jeg gå i skole, hvis jeg ikke gider?

Alle børn og unge i Danmark skal have undervisning i 10 år. Derfor går næsten alle børn og unge i skole. Hvis ens forældre kan sørge for, at man som barn får en undervisning, der er lige så god, som den man får i en skole, kan man blive undervist derhjemme. Men man skal undervises! Da du blev anbragt, der hvor du nu bor, besluttede din sagsbehandler eventuelt sammen med dine forældre og dit anbringelsessted, hvor du skulle modtage undervisning.
De sikrede institutioner har også tilbud om undervisning og værkstedsarbejde til dem, der har opfyldt undervisningspligten, og dagligdagen på de sikrede institutioner er tilrettelagt efter, at alle skal i skole og på de forskellige værksteder, som institutionerne nu tilbyder.
Hvis du synes, at det er svært at gå i skole, så skal de voksne lytte til dig og hjælpe dig med at få det bedre i skolen. De voksne på den sikrede institution skal sørge for, at du kommer i den interne skole og kan tage imod læring. Men de skal også sammen med dine lærere finde ud af, hvad der gør, at du ikke er glad for at gå i skole. Det kan jo være, at du i en periode skal have ekstra hjælp i skolen, eller at du skal gå i en anden skole, hvor undervisningen er anderledes. Det betyder nogle gange, at de laver regler, som du skal overholde, for at du kan komme i skole. Det kan fx betyde, at du skal gå i seng på et bestemt tidspunkt, eller at der bliver slukket for internettet sent om aftenen. Det er vigtigt, du får din søvn, for så har du lettere ved at lære og modtage undervisning.

Jeg har ikke lyst til at tage min medicin – kan de tvinge mig?

Hvis din medicin er vigtig, er det selvfølgelig vigtigt, at du tager den. I nogle tilfælde kan du blive meget syg af ikke at tage den. De voksne skal altid tale med dig og prøve at få dig til at forstå, at det er vigtigt, at du tager den. Hvis du fortsat ikke vil tage din medicin, må de voksne snakke med din læge om situationen og finde en løsning. 

Jeg er træt af pædagogsnak – skal jeg tale om mine problemer, hvis jeg ikke gider?

Nej! Der skal være voksne, som du kan snakke med, hvis du har det svært, men du kan ikke tvinges til at tale om noget eller med nogen, hvis du ikke har lyst. 
Nogen gange kan det være rigtig godt at få snakket om sine problemer, og måske kan man finde andre måder at løse tingene på, når man taler med en voksen om det. Hvis du ikke er så glad for at snakke med de voksne, der er på den sikrede institution, men har nogle problemer, som du gerne vil tale om, så kan du fx snakke med din socialrådgiver. 

Hvorfor skal andre bestemme, hvad jeg skal have til aftensmad?

De voksne på institutionen vil ofte være dem, der handler ind og planlæggeraftensmaden. Men nogen gange kan man få lov til at deltage i madlavningen og være med til at bestemme, hvad I skal have at spise. Mange steder er der husmøder, hvor de unge på institutionen kan være med til at bestemme forskellige ting. Hvis der er husmøder, der hvor du bor, kan du prøve at komme med forslag til hvad du gerne vil have at spise, og evt. melde dig til at hjælpe til med madlavningen.

Må de voksne tage fat i mig, for at stoppe mig eller for at få mig til at gøre noget?

Hvis du gør noget, der er generende for de andre unge eller voksne på den sikrede institution og du ikke stopper, selv om du bliver bedt om det, så må de voksne godt kortvarigt fastholde dig for at signalere, at du skal stoppe din adfærd. De kan fx lægge en arm om din skulder for at markere, at de gerne vil have du følger med ud af lokalet. De kan også tage dig i hånden og føre dig ind på dit værelse. 
Hvis du skal til at ødelægge nogle af dine egne ting, eller noget der tilhører institutionen eller andre anbragte børn og unge, så må de voksne også godt stoppe dig, fx ved at fastholde dig kortvarigt og føre dig væk fra genstanden, så du ikke gør yderligere skade. Opstår der en situation, hvor der er risiko for, at du er til fare for dig selv eller andre er de voksne forpligtet til at forhindre dette. I sådanne situationer må de fastholde dig, eller føre dig til et andet sted også, selv om du gør modstand.

Sidst opdateret 09/02 2017