Forside > Tværgående områder > Udbud og annonceringer > Børn og unge > Udbud: Processtøtte, evaluering og formidling af sociale indsatser i dagtilbud

Udbud: Processtøtte, evaluering og formidling af sociale indsatser i dagtilbud

Socialstyrelsen skal udvikle målrettede sociale indsatser i dagtilbud, der har en høj andel af børn i udsatte positioner. Der udbydes en opgave med processtøtte, evaluering og formidling i forbindelse med projektet. Tilbudsfristen er den 15. juni 2018.

Som en del af dagtilbudsaftalen ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet(juni 2017) er der afsat midler til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud, der har en høj andel af børn i udsatte positioner. Forsøgene skal fokusere på samarbejde mellem dagtilbud og hhv. sundhedsplejersker, forældre, socialrådgivere og frivillige aktører.

Tilgå dagtilbudaftalen på Børne- og Socialministeriets hjemmeside

Læs mere om initiativet "Forsøg med målrettede sociale indsatser"

Ansøgningspuljen til forsøg med målrettede sociale indsatser

Socialstyrelsen udbyder en opgave med at yde processtøtte til projektdeltagerne, evaluere indsatserne og formidle viden om erfaringerne til alle landets kommuner.

Den udbudte opgave

Tilbudsgiver skal løse følgende tre delopgaver:

  • Processtøtte, der skal have fokus på at kvalificere og modne indsatserne samt understøtte dagtilbuddenes og kommunernes arbejde med implementering og forankring af indsatserne.
  • Evaluering af indsatserne, der skal bidrage til at kvalificere udvikling og modning, samle op på erfaringer og styrke vidensgrundlaget på området.
  • Formidling af erfaringer om indsatserne, der skal inspirere alle landets kommuner på praksis- og forvaltningsniveau til at arbejde vidensbaseret med udvikling af sociale indsatser på dagtilbudsområdet.

Praktiske oplysninger

Opgaven udbydes som et offentligt EU-udbud.

Beløbsrammen er 4,5 mio. kr. ekskl. moms, og opgaven skal leveres i perioden august 2018 til december 2022.

Tilbudsfristen er den 15. juni kl. 12.00.

Det samlede udbudsmateriale er tilgængeligt i Mercells digitale udbudssystem. For at få adgang til udbudsmaterialet, afgive tilbud og stille spørgsmål til udbudsmaterialet skal man oprettes som bruger i systemet. Oprettelse i systemet er gratis og medfører ikke pligt til at afgive tilbud.

Gå til udbudsmaterialet i Mercells udbudssystem om forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud

Sidst opdateret 22/05 2018