Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug

Social- og Boligstyrelsen har i november 2019 udsendt en landsdækkende central udmelding for udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug. Den centrale udmelding udsendes, fordi Social- og Boligstyrelsen er bekymret for, om der er det fornødne udbud af højt specialiserede døgnbehandlingsindsatser til den del af målgruppen, der har behov for det.

Social- og Boligstyrelsen udsender centrale udmeldinger med det formål at sikre, at de nødvendige højt specialiserede indsatser og tilbud tilpasset målgruppens behov er til stede på nationalt plan og er tilgængelige for kommunerne.

Landets kommunalbestyrelser skal behandle den centrale udmelding ved at afrapportere på deres tilrettelæggelse og koordinering af tilbud og indsatser til målgruppen. Afrapporteringerne indsendes til Social- og Boligstyrelsen i efteråret 2020.

På baggrund af afrapporteringerne vil Social- og Boligstyrelsen gå i dialog med kommunalbestyrelserne om, hvorvidt der på nationalt plan er en tilstrækkelig koordination, der sikrer det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser til målgruppen.

Central udmelding for Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug

Senest opdateret 08-12-2020

Kontakt

National koordination