Forslag til temamøder om voksenansvar og forebyggelse af magtanvendelse

Få inspiration til temamøder om voksenansvar og forebyggelse af konflikter og magtanvendelse, som er tilpasset plejefamiliernes eller anbringelsesstedets behov.

Socialstyrelsen har udarbejdet et omfattende undervisningsmateriale, der består af af 23 lovgivningsmoduler og 11 moduler om forebyggelse af magtanvendelse. Modulerne vil kunne sammensættes på mange forskellige måder, alt efter det aktuelle behov.

På denne side finder du forslag til sammensætning af modulerne til temamøder for bestemte målgrupper.

Forslagene vil enten kunne bruges direkte, eller som inspiration til at du sammensætter et program, der er målrettet dem, som du skal undervise.

Programmerne er lavet således at du selv indsætter start og sluttidspunkt samt pauser.

Fold alle teksterne ud eller ind

Fokus på voksenansvaret på institutioner og opholdssteder

Voksenansvaret er et grundlæggende element, der er med til at sætte rammerne for de indgreb, der på institutioner og opholdssteder kan anvendes over for anbragte børn og unge. PÅ et udvidet personalemøde eller et temamøde kan ledere og medarbejdere få styr på voksenansvaret. Nedenfor finder du et forslag til sammensætning af moduler til temaet:

Forslag til program hentes her

Undervisningsmateriale hentes her

Fokus på kultur og forebyggelse på institutioner og opholdssteder

Kultur og rammer på institutioner og opholdssteder er væsentlige grundelementer i forebyggelse af konflikter og magtanvendelse , og emnet kan fx tages op på en personaledag. En mulig sammensætning af dagen er modulerne:

Forslag til program hentes her

Undervisningsmateriale hentes her

Fokus på forebyggelse af fysisk magtanvendelse på institutioner og opholdssteder

Fysisk magtanvendelse og andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret må kun anvendes undtagelsesvist, og må ikke anvendes, hvis personalet kan opnå formålet med mindre indgribende foranstaltninger. Det er derfor afgørende, at ledelse og personale på døgninstitutioner og opholdssteder løbende drøfter, hvorledes konflikter kan forebygges og håndteres.

Brug en personaledag til refleksion, dialog og læring om forebyggelse og håndtering af konflikter samt til at blive sikker på reglerne om, hvornår der kan anvendes fysisk magt.

Nedenfor finder du et forslag til sammensætning af moduler til temaet.:

Forslag til program hentes her

Undervisningsmateriale hentes her

Fokus på afværgehjælp og indberetning for kommunale plejefamilier

Med voksenansvarsloven har kommunale plejefamilier fået adgang til at anvende afværgehjælp, hvis et Barn eller en ung begynder at ødelægge ting, der enten har affektionsværdi eller høj økonomisk værdi. I de tilfælde, hvor kommunale plejefamilier har grebet ind, og anvendt afværgehjælp skal indgrebet registreres og indberettes til den anbringende kommune, samt det socialtilsyn, der har det driftsorienterede tilsyn.

Sammensæt en temadag for kommunale plejefamilier, hvor der både sættes fokus på reglerne om afværgehjælp og indberetning samt en introduktion til, hvorledes der kan ske opfølgning i forhold til barnet.

Nedenfor finder du et forslag til sammensætning af moduler til temaet:

Forslag til program hentes her

Undervisningsmateriale hentes her

Sidst opdateret 17/02 2017