Inddragelse af barnet og den unge

Anbragte børn og unge skal have at vide, hvad anbringelsesstedet indberetter om en episode, de har været involveret i, og de kan selv lave en redegørelse.

Det er et krav efter voksenansvarslovens § 21 stk. 2, at de kommunale plejeforældre eller personalet på et anbringelsessted skal fortælle barnet, hvad de har skrevet om hændelsen i indberetningsskemaet. Plejeforældrene eller personalet får herved også mulighed for at få forklaret barnet eller den unge, hvorfor det var nødvendigt at anvende magt i den konkrete situation. Barnet eller den unge får ligeledes mulighed for at sætte ord på, hvordan situationen blev oplevet af den pågældende.

Barnet eller den unge skal herefter have mulighed for at afgive en redegørelse for sin oplevelse af situationen og de handlinger, der er udført. Inddragelsen og kommunikationen med barnet eller den unge bør ske på de præmisser og forudsætninger, som barnet eller den unge har. I tilfælde, hvor barnet eller den unge har svært ved at udtrykke sig, bør der findes metoder, hvorpå barnet kan give udtryk for sin opfattelse. Det kan fx være tilfældet, hvis barnet eller den unge har en kommunikativ eller kognitiv funktionsnedsættelse. Her skal der være særlig opmærksomhed på, at barnet eller den unge skal have alders- og handicaprelevant støtte til at afgive sine bemærkninger, eller at der på anden vis tilvejebringes en beskrivelse eller tolkning af barnet eller den unges signaler og reaktioner.

Det er i denne proces vigtigt, at personalet ikke er styrende for barnets eller den unges oplevelse af situationerne.

I den pædagogiske opfølgning og efterbearbejdning bør barnet eller den unge inddrages med henblik på at forebygge, at der igen opstår lignende tilspidsede situationer.

Barnet eller den unge bør få tilbud om og mulighed for at få talt med de involverede parter om konfliktens forløb og herved få bearbejdet sin egen oplevelse af konflikten.

Orientering af forældrene

Forældremyndighedsindehaveren skal straks orienteres om, at der er anvendt magt, jf. voksenansvarsbekendtgørelsens § 22, stk. 3, og § 23, stk. 3. Det vil sige, at der skal ske orientering umiddelbart efter registreringen. Ofte vil barnet eller den unge kontakte forældremyndighedsindehaveren efterfølgende, og den hurtige orientering vil derfor gavne dialogen og samarbejdet mellem forældre og personalet eller den kommunale plejefamilie.

Orientering af forældrene er således med til at sikre det fremtidige pædagogiske behandlingsarbejde med barnet og den unge. Hvis forældrene ikke bliver informeret, stiger risikoen for uenighed, mistænksomhed, frygt mv.

Orienteringen af forældrene giver tillige forældrene mulighed for at tale med deres barn om hændelsen og eventuelt at klage over episoden på deres barns vegne.

Sidst opdateret 17/02 2017