Særligt for plejefamilier

Plejefamilien bør have fokus på, hvornår konflikter opstår blandt andet for at sikre forebyggelse af lignende situationer.

Der er tre faktorer, som kan bidrage til denne viden: Identifikation - viden om risiko og konflikter, forebyggelse - viden om forebyggende tiltag og håndtering – viden om tilgange.

Fold alle teksterne ud eller ind

Identifikation – viden om risiko og konflikter

For at forebygge konflikter skal plejefamilien blandt andet have viden om, hvornår risikoen opstår. Dette kan gøres ved at have:

  • Løbende refleksion over konflikter, så de enkelte episoder kan anvendes til læring samt at få indsigt i de mønstre, der ses
  • Fælles drøftelser mellem plejeforældrene og med familieplejekonsulenten om konflikter

Find, og læs også Socialstyrelsens undervisningsmateriale til plejefamilier om konflikthåndtering og forebyggelse for mulige øvelser og dialogoplæg her.

Forebyggelse – viden om forebyggende tiltag

Jo bedre plejefamilien er til at møde børnene eller de unge på en fagligt velfunderet, inddragende og individuelt tilpasset måde, jo mindre er sandsynligheden for voldsom adfærd hos barnet. Det er derfor vigtigt, at plejeforældrene i fællesskab reflekterer over årsagen til konfliktfyldt adfærd og forstår, hvorfor barnet eller den unge ikke magter en given situation. Samtidig skal barnet eller den have mulighed for at vælge alternative strategier.


Mange børn og unge vil kunne reflektere over tidligere oplevelser og erfaringer, og de vil kunne sætte ord på, hvad der kan hjælpe med at undgå en lignende situation. Forældre eller andre omsorgspersoner vil også kunne bidrage. Plejeforældrene får et indblik i barnets eller den unges egen oplevelse af, hvilke situationer der har udløst konflikter tidligere. Plejeforældrene får et indblik i, hvad barnet eller den unge selv har oplevet som hensigtsmæssig adfærd fra voksne, når det er lykkedes for de voksne at hjælpe barnet eller den unge ned igen, når de har været vrede. Plejeforældre kan blandt andet spørge barnet eller den unge om:

  • Hvad har før været årsagen til, at du reagerer voldsomt? Konflikter med andre børn? Handlinger og udtalelser fra voksne?
  • Hvad kan du selv gøre/hvad gør du selv, som hjælper i situationen, hvor du reagerer voldsomt? Gå en tur ud i haven? Trække dig tilbage til dit værelse? 
  • Hvad kan vi bedst gøre, når du er blevet så vred, at du reagerer voldsomt? Trække os tilbage? Blive hos dig? Tale? Holde mund?
  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig med ikke at reagere voldsomt? Noget ved dit humør vi skal være særligt opmærksomme på? Noget vi kan hjælpe dig med, når du er vred? 

Spørgsmålene tilpasses efter barnets eller den unges modenhedsniveau.

Find, og læs også Socialstyrelsens undervisningsmateriale til plejefamilier om opfølgning på konflikter - Samtale med barnet eller den unge for mulige øvelser og dialogoplæg her.

Håndtering – viden om tilgange

Måden hvorpå konflikter og episoder med voldsom adfærd håndteres har betydning for den fremtidige forekomst af disse episoder. Refleksion og en fælles plan for hvordan man håndterer det er vigtige konfliktforebyggende elementer. Megen problemadfærd kan flyttes, gøres mindre eller helt fjernes ved, at omgivelserne opfører sig anderledes over for barnet eller den unge.

Adfærden skabes både af faktorer, barnet har oplevet tidligere i sit liv og faktorer, der opstår i hverdagen og fremprovokerer denne adfærd. Hvis man kun har fokus på problemadfærd, kan der være risiko for, at man fremmer denne adfærd. Se også Socialstyrelsens undervisningsmateriale til plejefamilier om konflikthåndtering og forebyggelse for mulige øvelser og dialogoplæg.

En forudsætning for at yde en professionel indsats er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, holdninger og grænser, så de ikke bliver styrende for det professionelle arbejde.

Man bør kunne skelne mellem:

  • Personlige holdninger – egne normer og værdier for, hvad der er rigtigt og forkert 
  • Professionel etik hvor det er faglige værdier, som ligger til grund for vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert

Egne holdninger og normer kan:

  • Udgøre en barriere for at anerkende og støtte barnet eller den unge
  • Gøre det sværere at arbejde fagligt og etisk forsvarligt 
  • Være en hindring for at skabe en positiv relation til barnet eller den unge

Plejefamilien har i samarbejde med familieplejekonsulenten ansvar for, at der er en løbende dialog. Åbenhed og anerkendelse muliggør dialog.

Find, og læs også Socialstyrelsens undervisningsmateriale til plejefamilier om kultur og dialog som redskab til konfliktnedtrapning, for mulige øvelser og dialogoplæg her.

Sidst opdateret 17/02 2017