Pige vil til fest

Filmen handler om Adisa, der vil forlade anbringelsesstedet for at deltage i en fest. Kan Adisa holdes tilbage?

Adisa er anbragt på en delvist lukket institution i en måned. Pædagogerne har her mulighed for at tilbageholde eller fastholde Adisa, hvis der er bekymring for, at hun vil søge til miljøer med kriminalitet, prostitution og stoffer. Hun er flere gange rømmet fra institutionen og har i øvrigt et stort forbrug af stoffer. Hun vil denne aften til fest sammen med sin kæreste på 25 år, der har tilknytning til rockermiljøet. 

Spørgsmål til arbejdet med casen:

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvordan fortolker I situationen og konflikten?

  • Set fra barnets perspektiv?
  • Set fra pædagogens perspektiver?
  • Set som udenforstående?

Er der risikomomenter og hensyn, der skal tages i betragtning?

  • I forhold til barnet?
  • I forhold til pædagogen?
  • I forhold til andre børn og unge på stedet?
  • I forhold til pædagogikken på institutionen?

Hvilke pædagogiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og muligheder kan der være i den pågældende situation?

  • Hvilke hensyn må der tages ved de lovbestemmelser, som I overvejer?
  • Hvad er det mindst indgribende indgreb over for barnet eller den unge?

Kender I til situationer fra jeres arbejde, som har fællestræk med den viste?

  • Hvilke?
  • Hvordan blev de håndteret?

Hvilke pædagogiske tiltag kunne være iværksat for at undgå, at situationen blev tilspidset?

Til diskussion.

Er der andre relevante handlemuligheder, end de angivne – hvilke, hvordan, hvorfor?

Til diskussion.

Hvordan kan/bør der følges op på situationen og problemstillingerne?

Til diskussion.

Sidst opdateret 22/03 2017