Påklædning inden tur ud af huset

Filmen handler om Tobias, der nægter at klæde sig på inden en tur ud af huset. Må pædagogen tvinge Tobias i tøjet?

Tobias bor på Stjernegården, der er en institution for børn og unge med psykiske funktionsnedsættelser og kommunikationshandicap. Tobias er vurderet til at have et modenhedsniveau svarende til en 4-årig.  Denne dag skal alle børn og voksne på tur til Tivoli. De andre børn har fået tøj på, og står udenfor og venter sammen med pædagogen Søren. De skal snart med toget. Pædagogen Susanne og Tobias er indenfor. Tobias vil kun have de blå sko på, der ligger hjemme hos hans forældre. Han nægter at tage andre på. 


Spørgsmål til arbejdet med casen:

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvordan fortolker I situationen og konflikten?

  • Set fra barnets perspektiv?
  • Set fra pædagogens perspektiver?
  • Set som udenforstående?

Er der risikomomenter og hensyn, der skal tages i betragtning?

  • I forhold til barnet?
  • I forhold til pædagogen?
  • I forhold til andre børn og unge på stedet?
  • I forhold til pædagogikken på institutionen?

Hvilke pædagogiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og muligheder kan der være i den pågældende situation?

  • Hvilke hensyn må der tages ved de lovbestemmelser, som I overvejer?
  • Hvad er det mindst indgribende indgreb over for barnet eller den unge?

Kender I til situationer fra jeres arbejde, som har fællestræk med den viste?

  • Hvilke?
  • Hvordan blev de håndteret?

Hvilke pædagogiske tiltag kunne være iværksat for at undgå, at situationen blev tilspidset?

Til diskussion.

Er der andre relevante handlemuligheder, end de angivne – hvilke, hvordan, hvorfor?

Til diskussion.

Hvordan kan/bør der følges op på situationen og problemstillingerne?

Til diskussion.

Sidst opdateret 22/03 2017