Nægter at tage medicin

Filmen handler om Ricco, der nægter at tage sin medicin, og pædagogen Mais håndtering af situationen. Hvordan får pædagogen Ricco til at tage sin medicin?

Ricco har i flere dage nægtet at tage sin ADHD-medicin. Den manglende medicin betyder, at han bliver meget vred og til fare for de andre børn, pædagogerne og sig selv.  Pædagogen Mai har til opgave at sørge for, at Ricco får sin medicin, og hun forsøger ihærdigt at overtale Ricco til at tage medicinen, men han nægter. 


Spørgsmål til arbejdet med casen:

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvordan fortolker I situationen og konflikten?

  • Set fra barnets perspektiv?
  • Set fra pædagogens perspektiver?
  • Set som udenforstående?

Er der risikomomenter og hensyn, der skal tages i betragtning?

  • I forhold til barnet?
  • I forhold til pædagogen?
  • I forhold til andre børn og unge på stedet?
  • I forhold til pædagogikken på institutionen?

Hvilke pædagogiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og muligheder kan der være i den pågældende situation?

  • Hvilke hensyn må der tages ved de lovbestemmelser, som I overvejer?
  • Hvad er det mindst indgribende indgreb over for barnet eller den unge?

Kender I til situationer fra jeres arbejde, som har fællestræk med den viste?

  • Hvilke?
  • Hvordan blev de håndteret?

Hvilke pædagogiske tiltag kunne være iværksat for at undgå, at situationen blev tilspidset?

Til diskussion.

Er der andre relevante handlemuligheder, end de angivne – hvilke, hvordan, hvorfor?

Til diskussion.

Hvordan kan/bør der følges op på situationen og problemstillingerne?

Til diskussion.

Sidst opdateret 22/03 2017