Konflikt efter samvær

Filmen handler om Mikkel, der, efter samvær med sin far, ikke vil med sin plejefar Bent hjem. På hvilken måde får plejefaren Mikkel med hjem?

Mikkel er anbragt i familiepleje hos Bent og Hanne. Mikkel kan have svært ved at falde til ro, hvis han først bliver vred og får et raserianfald. Bent og Hanne vil gerne undgå, at Mikkel får et raserianfald, når han har været til samvær med sine biologiske forældre. Derfor er det altid Bent, der henter ham. Mikkel har netop haft samvær med sin far, og han vil ikke med hjem. Han vil være sammen med sin far. Bent får overtalt Mikkel til at sætte sig ind i bilen. Raserianfaldet bryder dog ud igen og udvikler sig på køreturen.


 Spørgsmål til arbejdet med casen:

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvordan fortolker I situationen og konflikten?

  • Set fra barnets perspektiv?
  • Set fra plejeforælderens perspektiv?
  • Set som udenforstående?

Er der risikomomenter og hensyn, der skal tages i betragtning?

  • I forhold til barnet?
  • I forhold til plejeforælderen?
  • I forhold til den pædagogiske tilgang i hjemmet?

Hvilke pædagogiske og lovgivningsmæssige forpligtelser og muligheder kan der være i den pågældende situation?

  • Hvilke hensyn må der tages ved de lovbestemmelser, som I overvejer?
  • Hvad er det mindst indgribende indgreb over for barnet eller den unge?

Kender I til situationer fra jeres arbejde, som har fællestræk med den viste?

  • Hvilke?
  • Hvordan blev de håndteret?

Hvilke pædagogiske tiltag kunne være iværksat for at undgå, at situationen blev tilspidset?

Til diskussion.

Hvordan kan/bør der følges op på situationen og problemstillingerne?

Til diskussion.

Sidst opdateret 22/03 2017