Forside > Tværgående områder > Coronavirus på socialområdet > Børn og unge på anbringelsessteder

Børn og unge på anbringelsessteder

For børn og unge på anbringelsessteder som døgninstitutioner, opholdssteder og plejefamilier kan det være en særlig udfordring at skulle forholde sig til en dagligdag med coronasmitte. På denne side kan du læse mere om, hvordan du kan hjælpe som plejeforælder eller medarbejder.

For børn og unge kan det være svært at forstå og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Plejefamilier eller medarbejdere på anbringelsessteder har derfor en særlig opgave med at hjælpe børnene og de unge med at overholde retningslinjerne samtidig med, at der skabes tryghed i en ny hverdag.

Gode råd

Vær ekstra opmærksom og opsøgende 

Børn og unge, der bor på et anbringelsessted er meget forskellige. Der kan dog være børn og unge, der kan have svært ved at mærke og fortælle om symptomer på sygdom til plejeforældre eller medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at plejeforældrene eller personalet på anbringelsesstedet holder ekstra øje med symptomer på COVID-19.

Hvis barnet eller den unge får problemer med vejrtrækningen, symptomerne forværres eller varer ved over flere dage skal egen læge eller lægevagten kontaktes.

Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om der skal testes for coronavirus. Det er vigtigt, at man ringer først og ikke møder op uden aftale. 

Vis hensyn – pas på hygiejnen

Følg myndighedernes anvisninger. Især er god håndhygiejne, rengøring og fysisk afstand til hinanden, vigtige tiltag for at minimere smitte.

Hjælp børnene og de unge med at huske at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fx at hoste og nyse i et lommetørklæde eller i ærmet samt at foretage hyppig håndvask.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan findes inspirationsmateriale til generel hygiejne i dagtilbud. I materialet er der også fokus på, hvordan man kan hjælpe de mindre børn til at blive gode til håndvask:

Læs på Sundhedsstyrelsen.dk om generel hygiejne i dagtilbud

Se Sundhedsstyrelsens råd om at forebygge smitte

Da anbringelsesstedet er barnets eller den unges hjem, og da børn i en plejefamilie indgår på lige fod med andre i familien, skal anbringelsesstedet i udgangspunktet tage hånd om det anbragte barn, selv om barnet er smittet med coronavirus.

Aktuelt er der ikke krav om karantæne til smittede, men det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet.

Medarbejdere og plejeforældre må derfor finde praktiske løsninger på, hvordan barnets fysiske kontakt med andre kan begrænses. Anbringelsesstedet bør samtidig orientere den anbringende kommune og barnets eller den unges forældre i dialog med kommunen. Det forventes, at personale og plejefamilier orienterer sig generelt i forhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Hvis et barn eller ung er smittet med coronavirus, og der tages særlige forholdsregler som fx, at der leges i det fri, eller at børnene skal holde afstand til hinanden, er det vigtigt at forklare barnet eller den uge, hvorfor. Det er vigtigt, at forklaringen tager hensyn til barnets eller den unges udviklingstrin og sårbarheder.

Skab tryghed

Børn og unge, der bor på et anbringelsessted vil opleve, at hverdagen er ændret på mange måder, og de voksne omkring dem holder muligvis ekstra fysisk afstand. Børnene og de unge går ikke længere i daginstitution eller skole og har færre legeaftaler mv., og derfor er den normale hverdagsstruktur ændret.

For mange anbragte børn og unge vil det være svært at navigere i disse forandringer, hvilket kan gøre dem utrygge. Det er derfor vigtigt, at så meget som muligt af børnenes hverdag fastholdes, og at der er fokus på at skabe og fastholde nye, kendte rutiner i dagtimerne. Det er også vigtigt at have en dialog med børnene og de unge om disse nye måder at gøre tingene på, fx hvorfor man sidder med større afstand omkring spisebordet, end man plejer.

Der kan være særlige sundhedsmæssige hensyn, der gør, at kommunen træffer konkret afgørelse om, at det fysiske samvær med biologiske forældre, netværk mv. bliver suspenderet eller indskrænket.

Det direkte samvær kan nogle gange erstattes med kommunikation over fx Skype eller mobil. Det er dog centralt at være opmærksom på, hvilken kommunikationsform der passer barnet eller den unge bedst, og at der kan være behov for, at medarbejdere eller plejeforældre understøtter kvaliteten af kontakten.

Vis omtanke – skab afstand

Anbringelsesstederne må søge at indrette hverdagen og aktiviteterne sådan, at man undgår at samle for mange børn, unge og voksne ad gangen. Det kan fx være et øget fokus på, at det kun er de samme, mindre børne- og ungegrupper, der har daglig interaktion. Det kan være nødvendigt at spise sammen eller undervise i mindre grupper, eller at dele aktiviteterne op. Samtidig er det vigtigt, at der tages hånd om børnene i den aktuelle situation, så der skabes tryghed i den nye hverdag og med de nye rutiner.

Børn må gerne lege sammen med mindre, de har symptomer. Tænk dog over at begrænse antallet af børn, der er sammen på samme tid, og lad dem så vidt muligt lege udenfor. Leger de indenfor, så sørg for god udluftning og hjælp dem til god håndhygiejne. Man kan også have et øget fokus på at understøtte børnene og de unge i aktiviteter, der kan udføre alene, fx at tegne, lægge puslespil eller se film.

Vær konkret – vær tolk

Nyhedsstrømmen er stor, så prøv at fortælle, hvad Sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger konkret kommer til at betyde for barnet eller den unge.

Det kan være nødvendigt, at medarbejdere eller plejeforældre konkretiserer, oversætter og sorterer fakta, da de kan være overvældende og vække bekymring hos børn og unge, der ikke nødvendigvis har andre at dele deres bekymringer med.

Sundhedsstyrelsen giver fire gode råd til, hvordan man som voksen bedst snakker med børn om coronavirus:

  1. Lyt til barnets bekymring
  2. Tal med barnet om fakta
  3. Tal med barnet om nyheder
  4. Spørg, om barnet fik svar.

Sundhedsstyrelsen har produceret to korte film om coronavirus.

Den ene henvender sig til forældre, lærere, pædagoger og andre voksne og giver gode råd til, hvordan man taler med børn om coronavirus.

Den anden film er rettet til skolebørn i alderen 6-15 år og giver svar på typiske spørgsmål om coronavirus.

Se Sundhedsstyrelsens to film om coronavirus

Spørgsmål og svar

Fold alle teksterne ud eller ind

Kan udsatte børn og unge risikere at stå helt uden hjælp, når kommunerne har sendt medarbejderne hjem?

Nej – kommunerne skal stadig tage hånd om udsatte børn og unge. Det er vigtigt, at kommunerne fortsat er særligt opmærksomme på udsatte børn, og på at give dem den hjælp, de har brug for.

Kan man stadig underrette kommunen, hvis man er bekymret for et barn eller en ung?

Ja. Og kommunerne skal også behandle underretninger, som de plejer. Kommunerne skal fortsat sikre, at der sættes ind, hvis et barn eller en ung, har brug for støtte.

Hvad betyder forbuddet mod at forsamles mere end 10 personer for døgninstitutioner og opholdssteder?

Anbringelsesstederne må søge at indrette hverdagen og aktiviteterne for børnene og de unge sådan, at man - så vidt det er muligt - undgår at samle for mange børn, unge og voksne ad gangen. Det kan f.eks. være nødvendigt at spise sammen eller undervise i mindre grupper eller at dele aktiviteterne op, så vi kan forsøge at undgå, at smitten spredes. Samtidig er det vigtigt at huske på de generelle råd om håndhygiejne og at holde afstand.

Endelig er det vigtigt, at der tages hånd om børnene i den aktuelle situation, hvor de mange nye regler og restriktioner kan skabe utryghed for børn og unge.

Skal anbragte børns samvær med biologiske forældre gennemføres i den nuværende periode, eller skal samvær begrænses pga. smittefare?

Udgangspunktet er, at anbragte børn og unge har ret til samvær og kontakt med deres familie og netværk. Det gælder også i den aktuelle situation. Samtidig er det afgørende, at man begrænser den sociale kontakt, for at passe på de anbragte børn og unge og mindske spredningen af coronavirus.

Der er derfor fastsat nye regler, som indebærer, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i den enkelte sag kan træffe afgørelse om, at det midlertidigt er nødvendigt at ændre måden et samvær mellem et anbragt barn eller en ung og familie og netværk gennemføres på, eller at samværet helt suspenderes.

Fx kan det betyde, at samværet i en periode gennemføres via elektronisk kommunikation eller andre løsninger, der kan sikre, at kontakten mellem det anbragte barn eller den unge og familie og netværk opretholdes, selv om det ikke er muligt at mødes eller komme på besøg, som ved normalt samvær.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling i de enkelte tilfælde. Det betyder, at kommunen skal afveje barnets eller den unges behov for samvær og kontakt med familie og netværk over for hensynet til at begrænse risikoen for smitte. Kommunen skal herunder være særligt opmærksom, hvis der på barnets eller den unges opholdssted, døgninstitution eller plejefamilie er børn eller voksne, som på grund af alder, sygdom eller funktionsnedsættelse i særlig grad har behov for beskyttelse mod coronasmitte.

De nye regler om samvær fremgår af bekendtgørelse om midlertidig fravigelse af forpligtelser for det offentlige og af privates rettigheder over for det offentlige på socialområdet som led i håndtering af COVID-19 (bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020).

Man kan læses mere om de nye regler – og betingelserne for at anvende dem - i den orienteringsskrivelse, som Social- og Indenrigsministeriet har udarbejdet til bekendtgørelsen:

Se orienteringsskrivelsen og bekendtgørelsen vedr. COVID-19

Hvordan håndterer vi risiko for smitterisiko fra anbragte børn og unge, der kommer tilbage til anbringelsesstedet, fx fra samvær eller fra besøg hos andre børn og unge?

Anbringelsesstedet skal følge og indrette sig efter sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, herunder om at holde afstand og god håndhygiejne.

Se Sundhedstyrelsens anbefalinger vedr. coronavirus

Personale på sundheds-, ældre- og socialområdet kan også få svar på spørgsmål om corinavirus hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-22.

Hvad gør vi som personale eller plejefamilie, hvis et anbragt barn smittes?

Aktuelt er der ikke krav om karantæne til smittede, men det er vigtigt at holde afstand til andre på anbringelsesstedet, sikre god hygiejne og undgå kontakt med andre uden for anbringelsesstedet. Medarbejdere og plejeforældre må derfor forsøge at finde praktiske løsninger på, hvordan barnets fysiske kontakt med andre kan begrænses

Hvis barnet eller den unge får problemer med vejrtrækningen, symptomerne forværres eller varer ved over flere dage skal egen læge eller lægevagten kontaktes.

Husk på, at retningslinjerne kan ændre sig – og derfor er det vigtigt, at holde sig orienteret om de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. coronavirus

Anbringelsesstedet bør samtidig orientere den anbringende kommune og barnets- eller den unges forældre i dialog med kommunen.

Anbringelsesstedet varetager i øvrigt, som ved anden sygdom, omsorgen over for barnet eller den unge.

Må døgninstitutioner og opholdssteder tillade besøg udefra?

Nej. Styrelsen for Patientsikkerhed har med virkning fra 18. marts 2020 kl. 10 udstedt et påbud til alle landets kommunalbestyrelser om at udstede forbud mod besøgendes adgang til kommunale og private plejehjem, kommunale og private bosteder mv. Dette påbud gælder også døgninstitutioner og opholdssteder.

Det er den stedlige kommune, der udsteder forbud til de tilbud, der er beliggende i kommunen, uanset om kommunen for tiden benytter sig af tilbud fra det pågældende tilbud.

Kommunalbestyrelsen beslutter, at ovennævnte forbud ikke omfatter besøg i kritiske situationer fra en patients nære pårørende. Ved en kritisk situation forstås fx et uopsætteligt besøg hos en kritisk syg eller døende person, eller forældres eller andre nære pårørendes besøg hos et mindreårigt barn eller lignende særligt tungtvejende grunde.

Anbringelsesstedet skal samtidig være opmærksom på, om den anbringende kommune har truffet afgørelse om begrænsninger i barnets eller den unges samvær og kontakt med familie og netværk efter § 71 i lov om social service, eller om at samværet midlertidigt udøves på anden måde, fx ved elektronisk kommunikation eller suspenderes, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 218 af 17. marts 2020.

Spørgsmål til påbuddet kan rettes til Styrelsen for Patientsikkerhed.  Hotlinen kan kontaktes på 70 20 02 66 – den er åben alle dage kl. 9-22.

Er magtanvendelsesreglerne ændret, så personalet må låse beboerne inde på botilbud for at forhindre smitte?

Nej. Den bekendtgørelse på socialområdet, som trådte i kraft onsdag den 18. marts, ændrer ikke på personalets beføjelser til at anvende magt på bosteder og tilbud.

Det er stadig de almindelige regler om magtanvendelse, der gælder på socialområdet. Det drejer sig om reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i serviceloven og reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for børn og unge i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Sidst opdateret 24/03 2020