Forside > Tværgående områder > Coronavirus på socialområdet > Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug

Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug

For borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug kan det være en særlig udfordring at skulle forholde sig til en dagligdag med coronasmitte. På denne side kan du læse mere om, hvordan du som medarbejder kan hjælpe.

Borgere, der lever med misbrug eller i hjemløshed, kan være særligt udsatte for coronasmitte.

Flere borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug vil tilhøre én eller flere af de særlige risikogrupper, der kan være i fare for alvorlig sygdom ved smitte med coronavirus, som følge af sygdomme og nedsat immunforsvar. Der kan også være borgere, som kan have svært ved at forstå og følge sundhedsmyndighedernes retningslinjer og anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen har udgivet to plakater og en pjece med råd og anbefalinger til borgere i hjemløshed samt brugere og medarbejdere på væresteder, herberger og forsorgshjem:

Find informationsmaterialet på Sundhedsstyrelsen.dk

Gode råd

Vær ekstra opmærksom og opsøgende

Borgere i særlige risikogrupper kan have svært ved selv at registrere forandringer i deres helbredstilstand og fortælle om det til andre. De kan derfor opleve symptomer på COVID-19 som feber, muskelsmerter og ondt i halsen uden at tage de anbefalede forholdsregler.

For borgere, der bor på et herberg eller er i misbrugsbehandling, er det derfor vigtigt, at medarbejderne holder ekstra øje med symptomer og eventuelt hjælper borgeren med at kontakte egen læge, lægevagten eller akuttelefonen ved nyopstået hoste, feber, smerter og vejrtrækningsbesvær, og isolerer borgeren så vidt muligt, så smittespredning undgås. Det er lægen, der beslutter, om borgeren skal testes for COVID-19.

For borgere, der lever i gadehjemløshed, er det vigtigt, at der er en hyppig kontakt fra opsøgende medarbejdere. Den opsøgende indsats skal sikre, at borgerne kan få den nødvendige hjælp ved eventuel smitte.

Socialområdets tilbud for hjemløse er kritiske funktioner. Kommunerne skal sikre, at hjemløse, der ikke er indskrevet på almindeligt herberg eller forsorgshjem med døgnophold, både kan tilbydes overnatning og et sted at være i dag- og aftentimerne.

Vis hensyn - pas på hygiejnen

Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug kan have vanskeligt ved at følgemyndighedernes anvisninger om at:

  • Vaske hænder ofte eller bruge håndsprit
  • Hoste eller nyse ærmet
  • Begrænse den fysiske kontakt
  • Have opmærksom på rengøring og udluftning
  • Undgå at forsamle sig og benytte offentlig transport.

Sundhedsstyrelsen har udgivet to plakater og en pjece med råd og vejledning til hjemløse samt brugere og medarbejdere på væresteder, herberger og forsorgshjem:

Find informationsmaterialet til på Sundhedsstyrelsen.dk

Skab tryghed

Borgere i misbrug, i hjemløshed og på boformer har ofte ikke deres egen faste base, hvor de ligesom andre kan trække sig tilbage og efterleve myndighedernes anbefalinger om at blive hjemme.

Det er derfor vigtigt, at der etableres en tillidsfuld kontakt til opsøgende medarbejdere, så det er muligt at håndtere eventuel mistanke om smitte på en tryg måde for borgeren.

På boformerne er det vigtigt, at der skabes et miljø, hvor der både er tryghed og også den nødvendige afstand mellem borgerne, så de oplever, at de både kan være i tæt kontakt med medarbejderne og være i deres egen bolig.

Som medarbejder kan du generelt hjælpe ved at være rolig og tage dig tid til at lytte til borgerens tanker og bekymringer. Hjælp borgeren med at forstå den nye situation og med at oversætte såvel informationer, der kommer fra fx nyhedsmedier og myndigheder som fra debatfora o.l. på sociale medier, hvor validitet og kvalitet kan være svingende.

Vis omtanke - skab afstand

På boformerne skal det sikres, at borgerne ikke er for mange samlet eksempelvis til spisning eller i større grupper på fællesarealer. Understøt i stedet borgerne i at være sammen på andre måder, fx ved at ringe sammen, over Skype eller via sociale medier.

Borgere i gadehjemløshed eller i misbrug finder ofte sammen i større eller mindre grupper. Det er deres netværk, og det er med til at skabe tryghed og sikkerhed, når de opholder sig på gaden, at de ikke er alene. Det er vigtigt, at understøtte, at grupperne bliver mindre, og at afstanden mellem de enkelte borgere øges.

Vær konkret - vær tolk

Nyhedsstrømmen er stor, så prøv at fortælle, hvad informationerne konkret kommer til at betyde for den enkelte.

Det kan være nødvendigt, at du konkretiserer, oversætter og sorterer de mange informationer, da situationen kan være overvældende og vække bekymring for borgere, der ikke nødvendigvis har andre at dele deres bekymringer med.

Spørgsmål og svar

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvor kan hjemløse, der ikke har plads på et herberg, få hjælp?

Det er kommunernes ansvar at sikre den fornødne kapacitet til de hjemløse, der ikke allerede befinder sig på et herberg, i form af både nødovernatning og de nødvendige tilbud i dag- og aftentimerne. Hjemløse, der er på gaden, opfordres til at tage kontakt til kommunen og søge information hos åbne tilbud. Desuden kan man via de største kommuners hjemmeside få information om tilbud. Her skal der desuden være en særlig opmærksomhed på forøget smitterisiko, når mange er forsamlet, og sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal følges.

Hvordan skal jeg som medarbejder forholde mig i kontakten med udsatte borgere?

Du skal følge de almindelige forholdsregler for kontakt med andre mennesker. Det vil sige: Vask hænder, begræns fysisk kontakt, udvis god hosteetikette og undgå at være sammen i større grupper. Hvis det er muligt, kan kontakt og samtaler med borgerne foregå telefonisk eller som videomøder (FaceTime, Skype og lignende).

Sundhedsstyrelsen arbejder desuden løbende på retningslinjer for særligt udsatte og har udarbejdet plakater og foldere med gode råd til mennesker med eksempelvis svækket immunforsvar.

Læs Sundhedsstyrelsens informationsmateriale

Møder en hjemløs eksempelvis op og har symptomer på smitte, skal der tages kontakt til egen læge eller til lægevagten, som må vurdere behovet for behandling eller karantæne. Desuden bør der være en dialog med kommunen om, hvordan man i samarbejde kan sikre den nødvendige kapacitet.

En medarbejder, der varetager kritiske funktioner i indsatser for socialt udsatte, og som har lette til moderate symptomer, der kan tyde på, at medarbejderen er smittet med coronavirus, kan i nogle tilfælde blive testet for coronasmitte. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at en medarbejder med symptomer hurtigt raskmeldes, kan medarbejderen hos egen læge visiteres til vurdering og test for corona. Medarbejderen kan møde på arbejde, hvis coronatesten er negativ, også i tilfælde hvor medarbejderen fortsat har lette øvre luftvejssymptomer.

Læs mere på spørgsmål og svar særligt for arbejdsgivere og medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren 

Hvad skal jeg gøre, hvis en borger uden bolig skal i karantæne?

Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at finde en løsning, hvis en borger uden bolig skal i karantæne. Hvis du er bekymret for, om en borger er smittet, skal du støtte borgeren i at få kontakt til sin læge eller den lokale lægevagt. Er borgeren smittet, og er der som følge heraf behov for karantæne, er det vigtigt, at du tager kontakt til kommunes nødberedskab, så kommunen kan være behjælpelig med at finde et sted, hvor borgeren kan opholde sig i en karantæne-periode. Der er eksempler på, at kommunerne opretter nødberedskab i særskilte lejligheder, isolerede værelser, på tidligere plejehjem eller lignende. Hvis en borger uden bolig er smittet og derfor skal i karantæne, er det kommunens ansvar og nødberedskab, der skal hjælper med løsninger, der kan sikre, at borgeren får adgang til mad og dagligdags fornødenheder.

Skal kommuner og boformer behandle sager efter §§ 107 - 110 i serviceloven?

Ja, kommunen skal stadig behandle sager efter §§ 107 og 108 i serviceloven og følge op på disse, hvis der er behov for et midlertidigt eller længerevarende ophold på et botilbud. Sager efter §§ 109 og 110 i serviceloven skal også behandles, og der skal følges op på disse, hvis der er behov for midlertidigt ophold i disse boformer.

Hvordan får en hjemløs borger, der er smittet, hjælp?

Er du eksempelvis gadeplansarbejder og i kontakt med en borger i hjemløshed, som måske er smittet, skal du ringe til den lokale læge eller lægevagt. Hvis du ikke er klar over, hvilken læge, du skal ringe til, kan du ringe til de regionale lægevagter – eksempelvis 1813 i Hovedstadsområdet. Som udgangspunkt er man som hjemløs tilknyttet den kommune, som man modtager sociale eller økonomiske ydelser fra. Modtager borgeren ikke ydelser fra en kommune, kan man henvende sig til den kommune, hvor borgeren aktuelt opholder sig. Efter henvendelsen vil lægen eller sundhedsvæsenet vurdere, om der er behov for karantæne eller andre foranstaltninger, for at behandle eller forhindre udbredelsen af coronavirus. Derefter er det kommunen, der har ansvaret for at hjælpe med eventuel karantæne.

Hvordan skal ledere og medarbejdere forholde sig, hvis en bruger af et værested, herberg eller lignende bliver konstateret smittet med COVID-19?

Ledelsen i socialsektoren har ansvar for at informere alle medarbejdere, der har været i risikosituationer med nær kontakt til en person med COVID-19 uden foreskrevne værnemidler. Hvis en medarbejder i socialsektoren har været i tæt kontakt med en person med bekræftet COVID-19, skal medarbejderen udvise særlig opmærksomhed på, om vedkommende udviser symptomer, men skal i udgangspunktet ikke hjemsendes fra arbejde. Såfremt der fremkommer mistanke om symptomer, også ved lette symptomer, må medarbejderen ikke møde på arbejde, og opstår symptomer efter fremmøde skal medarbejderen øjeblikkeligt forlade arbejdspladsen.

Læs mere på spørgsmål og svar særligt for arbejdsgivere og medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren

Medarbejdere, der varetager kritiske funktioner i indsatser for socialt udsatte, og som har lette til moderate symptomer, der kan tyde på, at medarbejderen er smittet med coronavirus, kan i nogle tilfælde blive testet for coronasmitte. Hvis det vurderes hensigtsmæssigt, at en medarbejder med symptomer hurtigt raskmeldes, kan medarbejderen hos egen læge visiteres til vurdering og test for corona. Medarbejderen kan møde på arbejde, hvis coronatesten er negativ, også i tilfælde, hvor medarbejderen fortsat har lette øvre luftvejssymptomer.

Læs mere om retningslinjerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hvad angår de lokaler, den smitteramte person har opholdt sig i, er det vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan man skal begå sig i det offentlige rum, hvoraf det blandt andet fremgår, at det anbefales at være ekstra opmærksom på rengøring.

Læs mere på spørgsmål og svar om anbefalinger til, hvordan man skal begå sig i det offentlige rum på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Skal man tage særlige forholdsregler på eksempelvis herberger, hvor borgere møder op uden visitation eller lignende?

På herberger, krisecentre, natvarmestuer og lignende tilbud skal man følge og informere om sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Sundhedsstyrelsen arbejder desuden løbende på retningslinjer for særligt udsatte og har udarbejdet plakater og foldere med gode råd til mennesker med eksempelvis svækket immunforsvar.

Læs Sundhedsstyrelsens informationsmateriale her

Møder en hjemløs borger eksempelvis op og har symptomer på smitte, skal der tages kontakt til egen læge eller til lægevagten, som må vurdere behovet for behandling eller karantæne. Desuden bør der være en dialog med kommunen om, hvordan man i samarbejde kan sikre den nødvendige kapacitet.

Hvordan påvirker coronavirus kapaciteten på boformer, natherberger og varmestuer?

Det er vigtigt at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at begrænse fysisk kontakt, holde afstand og vise hensyn. Det kan have den konsekvens, at kapaciteten i en periode ikke kan udnyttes fuldt ud, da senge skal placeres med fysisk afstand. Det er desuden vigtigt at have ekstra fokus på rengøring, vask af hænder samt brug af håndsprit. Kan borgeres behov ikke imødekommes som resultat af, at kapaciteten ikke kan udnyttes fuldt ud, eller fordi nogle tilbud lukker i en periode, er det vigtigt at kontakte det kommunale beredskab, som har ansvaret for etablering af det nødvendige antal pladser til borgere, der i normale situationer ville få ophold på boformen, natherberget eller varmestuen. Orienter dig på kommunens hjemmeside for at få flere oplysninger om din kommunes nødberedskab.

Du kan desuden orientere dig på SANDs hjemmeside, hvor der er løbende opdateringer om ændringer i tilbud til borgere i hjemløshed.

Gå til SANDs hjemmeside

Hvordan er forholdene omkring stofindtagelsesrummene?

Stofindtagelsesrummene i de større danske byer er fortsat åbne de fleste steder. Brugere af stofindtagelses-rummene kan betragtes som særligt sårbare i forbindelse med smitte af COVID-19. For at undgå smitte, er det vigtigt, at brugerne af stofindtagelsesrummene opfordres til at: 

  • Blive hjemme i den udstrækning det er muligt
  • Undgå steder med mange mennesker, som er tæt på hinanden, herunder den offentlige transport
  • Have ekstra god håndhygiejne - vaske hænder grundigt og ofte, og overveje at tage handsker på ude
  • Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis ikke der forud herfor er gjort håndhygiejne
  • Holde afstand til andre mennesker
  • Mindske fysisk kontakt (håndtryk, kram, kys) og sociale aktiviteter

Hvis der opstår mistanke om, at en bruger af stofindtagelsesrummet er smittet med corona, anbefales at kontakte kommunens rusmiddelcenter.

Sidst opdateret 26/03 2020