Økonomi ift. IKT og kognitiv funktionsevnenedsættelse

Et studie peger på, at brugen af IKT kan være besparende, samtidig med at borgeren bliver mere selvstændig.

Der blev fundet et enkelt studie, som har undersøgt de økonomiske aspekter. Studiet viste, at brug af IKT kan være besparende, samtidig med at borgeren bliver mere selvstændig.

I studiet, der er nævnt, (Gentry et al 2015), medførte brug af iPod til at støtte udførelsen af arbejdsrelaterede aktiviteter hos voksne med autisme et nedsat behov for coaching i et nyt job.

De, der brugte iPod’en, havde gennemsnitligt behov for 61 timers coaching, mens gruppen, der ikke brugte iPod, havde behov for 101 timer. Når omkostningerne til indsatsen, det vil sige timeforbrug (9,2 timer i gennemsnit) og iPod’en, blev indregnet, var der en besparelse på $2025 i løbet af 24 uger.

Sidst opdateret 19/11 2018