Gå til indhold

Effekter af at anvende IKT-teknologier

Effekterne af at anvende teknologier deler sig i to overordnede grupper: én med fokus på hukommelse og overblik, hvor teknologiernes formål er at støtte borgere med kognitiv funktionsevnenedsættelse i at huske aftaler og få overblik - og en anden med fokus på at støtte borgerne i at udføre hverdagens aktiviteter selvstændigt.

Støtte til at huske aftaler og opgaver

Borgere med erhvervet hjerneskade og IKT, der understøtter hukommelsen

  • IKT har lovende potentialer til at støtte borgere med hukommelsesproblemer i at klare hverdagens aktiviteter (Charters et al 2015, de Joode et al 2010, Jamieson et al 2014). Brugen af smartphone eller PDA med diverse apps kan fx understøtte hukommelsen, så borgere med erhvervet hjerneskade i højere grad husker at udføre hverdagens aktiviteter som fx at tage medicin, fodre katten, nå bussen (Cruz et al 2016, Evald 2017, Ferguson et al 2015, Gentry et al 2008, Lannin et al 2014, McDonald et al 2011). Desuden bliver de mere tilfredse med deres udførelse af aktiviteterne (Gentry et al 2008).
  • Sammenligninger mellem brugen af papirkalender og brugen af en PDA med kalender eller en smartphone med en standard Google kalender viser, at de IKT-baserede hjælpemidler har bedst effekt blandt borgere med erhvervet hjerneskade. De opnår højere målopnåelse med PDA’en, dog ikke bedre hukommelse (på kropsniveau) (Lannin et al 2014). Brug af Google kalender på en smartphone kan gøre borgerne bedre i stand til at huske aftaler og opgaver, samtidig med at de har behov for mindre hjælp fra andre. Endelig foretrækker borgerne Google kalenderen frem for papirkalenderen (Cruz et al 2016). 
  • Modsat viser en sammenligning mellem brugen af en PDA med særligt software til mennesker med kognitiv funktionsevnenedsættelse og papirkalender ikke nogen forskel mht. til at opnå personlige mål. Muligvis kan brugbarheden af udstyret i det pågældende studie have været utilstrækkelig, idet 14 % ophørte med at bruge det efter studiets afslutning (DeJoode et al 2013). 

Borgere med multipel sklerose og IKT, der støtter hukommelsen

  • Borgere med multipel sklerose kan få nytte af en PDA til at huske hverdagens aktiviteter, når de lærer at lægge kalender, adressebog og påmindelser ind på PDA’en og at anvende dens funktioner. Et studie har påvist signifikant effekt mht. at udføre prioriterede aktiviteter og mht. deltagernes tilfredshed med udførelsen af dem (holde styr på aftaler, tage medicin på det korrekte tidspunkt, huske vigtige begivenheder, m.v.) i sammenligning med udgangspunktet, hvor de brugte huskesedler og papirkalendere (Gentry 2008).

Borgere med ADHD eller autisme og IKT til tidsorientering

  • Diverse typer af hjælpemidler til tidsforståelse (fx Time Ruler), tidsorientering (fx elektroniske kalendere, kvartsur) og tidsstyring (fx PDA, mobiltelefon med kalender) kan være relevante for børn og voksne med ADHD. Studier har vist overejende positive resultater. Et studie har vist effekt mht. tidsforståelse og –orientering, men ikke mht. til tidsstyring for børn med ADHD (Wennberg et al 2014). Et andet studie, der blev gennemført blandt en gruppe af børn med kognitiv funktionsnedsættelse – men med forskellige diagnoser – har vist, at såvel børnenes tidsforståelse som tidsstyring blev forbedret med brug af teknologierne (Janeslätt et al 2014).
  • Forskellige ”kognitive hjælpemidler”, dvs. bl.a. ure, mobiltelefoner med kalender og alarm, fiber/kugledyner kan hjælpe voksne med ADHD. I et studie, der undersøgte effekten mht. 10 aktiviteter, som deltagerne gerne ville klare bedre, har man fundet, at der var flere, der studerede eller havde betalt arbejde, efter at de havde fået hjælpemidlerne (Lindstedt & Umb-Carlsson 2013). 
  • Brugen af en PDA med kalender og alarm kan hjælpe unge med autisme til at klare deres hverdag bedre. I et studie vurderede unge med autisme, at deres udførelse af prioriterede aktiviteter selvstændigt (huske aftaler, klare husholdningsopgaver, lektier og tage medicin) blev signifikant forbedret ved brug af PDA’en. Der var dog stor forskel på, hvor meget deltagene anvendte den (Gentry et al 2010).

Støtte til at udføre hverdagens aktiviteter

Borgere med autisme og IKT, der støtter udførelsen af aktiviteter

  • Tablets, iPods, PDA’er m.v. med programmer til at understøtte aktiviteter og kommunikation ved hjælp af foto, lyd, video, og lignende kan understøtte udførelse af aktiviteter hos borgere med autisme (Hong et al 2017). Fx:
  • En iPod med en elektronisk kalender, adressebog, opgaveliste og et påmindelsesprogram kan betyde, at voksne med autisme har mindre brug for coaching og er mere selvstændige, når de starter på et nyt job. Forudsætningen er dog, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering, at iPod’en tilpasses den enkelte, at brugeren oplæres i at anvende den på arbejdspladsen, samt at der foretages opfølgning og udfasning af støtte (Gentry et al 2012, Gentry et al 2015). 
  • Ved hjælp af en PDA med video, fotos og verbal støtte til at gennemføre de enkelte trin i tre madopskrifter (19-23 trin), kan borgere med autisme selvstændigt lave de pågældende retter, efter de er blevet oplært i at bruge udstyret (Mechling et al 2009). 
  • Endelig har et studie sammenlignet papir-og-blyant instruktioner med tekst- og billedinstruktioner på iPad til at støtte tre unge med autisme i at lave mad. Begge typer instruktioner hjalp deltagerne til at lave de forskellige retter mere selvstændigt. Men med brug af iPad’en havde de brug for mindst hjælp og gennemførte opgaverne hurtigere, ligesom de foretrak iPad løsningen frem for papir-og blyant løsningen (Bouck et al 2014).

Borgere med udviklingshæmning og IKT, der støtter udførelsen af aktiviteter

  • Borgere med udviklingshæmning kan udføre aktiviteter mere selvstændigt, hvis de får IKT-baseret støtte. Fx:
  • Brugen af MP3 og kassettespillere ved hjælp af auditiv støtte kan hjælpe borgere med udviklingshæmning til at udføre opgaver selvstændigt (Savage & Taber-Doughty 2017). 
  • En iPad med video- lyd- og billedstøtte kan betyde, at borgere med autisme eller udviklingshæmning selvstændigt kan klare rengøringsopgaver og opgaver på jobbet (Cullen et al 2017a, Cullen et al 2017b).
  • Borgere med svær udviklingshæmning og multiple funktionsnedsættelser kan blive i stand til at tage initiativ ved hjælp af en smartphone med udstyr: a) en talende alarm, der giver en auditiv besked med instruktioner om planlagte aktiviteter, eller b) en foto alarm, der også vibrerer og giver billedinstruktioner om den planlagte aktivitet. En forskningsassistent lægger alarmerne ind på de specifikke tidspunkter efterfulgt af en sætning, der tilskynder borgeren til at udføre aktiviteten. Når tiden for aktiviteten nærmer sig, giver smartphonen en bip-lyd og siger en tilskyndelsessætning. I det pågældende studie kunne borgerne ikke selvstændigt tage initiativ uden udstyret (Lancioni et al 2014).
Sidst opdateret 19/11 2018