Om velfærdsteknologi på det sociale område

Velfærdsteknologi på det sociale område bidrager til effektive velfærdsydelser af høj kvalitet og understøtter borgerens selvhjulpenhed og empowerment. Velfærdsteknologi kan også medvirke til forebyggende og sammenhængende sociale indsatser.

Der er i stigende grad fokus på, hvordan fremtidens sociale indsatser kan understøttes af forskellige former for velfærdsteknologi og digitalisering. Målsætningen er, at indsatser og velfærdsydelser fremover bliver leveret mere effektivt og af høj kvalitet til borgerne.

Forventningen er, at velfærdsteknologi blandt andet kan være med til at understøtte selvhjulpenhed blandt borgerne og sikre tidlige, forebyggende og sammenhængende indsatser på det sociale område.

Velfærdsteknologi til gavn på det sociale område

Velfærdsteknologi er teknologiske og digitale redskaber, der kommer forskellige målgrupper på det sociale område til gavn i deres dagligdag eller i forbindelse med sociale velfærdsydelser og indsatser, fx i form af mainstreamteknologi, der dækker over teknologier, der bruges i samfundet i almindelighed (eksempelvis smartphones og tablets). Det kan også være i form af teknologi, der er specialdesignet til at imødekomme bestemte målgruppers behov, herunder hjælpemidler.

Begrebet velfærdsteknologi kan altså betegne eksisterende teknologi, produkter og tjenester, men også en ny sammensætning af produkter og tjenester, som derefter bliver til et velfærdsteknologisk produkt eller tjeneste. Teknologien er et centralt element – det kan fx være informationsteknologi (IKT), robotteknologi, materialer, design eller andre elementer – eller det kan være teknologi, der erstatter manuelt arbejde.

På det sociale område er målgruppen for velfærdsteknologi fx: 

  • Personer med en eller flere funktionsnedsættelser
  • Ældre
  • Andre brugere af offentlige velfærdsydelser, især udsatte og psykisk sårbare
  • Ansatte, som varetager velfærdsydelser eller udfører velfærdstjenester.

Bedre livskvalitet til mennesker med nedsat funktionsevne

Velfærdsteknologi kan samtidig gøre mennesker med nedsat funktionsevne i alle aldre mere selvhjulpne, så de opnår større selvstændighed, sikkerhed, tryghed, omgivelseskontrol og social aktivitet.

I forbindelse med en rehabiliterende indsats kan velfærdsteknologiske løsninger hjælpe til, at mennesker med nedsat funktionsevne opnår en bedre livskvalitet – og samtidig være med til at understøtte mange af de arbejdsopgaver, som i dag udføres af enten de pårørende eller pleje- og omsorgspersonale.

Det er værd at bemærke, at velfærdsteknologi ikke omfatter medicin og råvarer til produktion af medicin, eller aktiviteter, som foregår på hospitaler i behandlingsøjemed.

Se eksemplerne på projekter med velfærdsteknologi: 

Fold alle teksterne ud eller ind

Bedre tildeling af hjælpemidler

2011-2012 gennemførte Socialstyrelsen, med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi, et forsøgsprojekt sammen med Aarhus, Randers og Favrskov kommuner.

De 3 kommuner ændrede i projektet på deres arbejdsgange, så der blev tildelt flere hjælpemidler. Samtidig blev samarbejdet mellem visitator, trænende terapeut og hjemmepleje styrket. 

Evaluering og resultater: 
Projektet viste, at borgerne er mere tilfredse, når de bliver mere selvhjulpne med hjælpemidler, og hjemmehjælpens arbejde bliver fysisk lettere, fordi hjælpemidlerne letter arbejdsgangene. Kommunen frigjorde samlet set ressourcer.

Resumé af business case for Visitation og implementering af hjælpemidler 

Business case for Visitation og implementering af hjælpemidler

Kontakt: 
Faglig konsulent Else Marie Hansen, tlf. 41 74 00 03

Elektroniske låse

Socialstyrelsen afprøvede i et ABT-projekt fra 2010-2011, i samarbejde med Aarhus, Kolding, Odense, Frederiksberg, Høje-Taastrup og Københavns kommuner, elektroniske låse. Låsene blev monteret og afprøvet i udvalgte plejedistrikter.

Evaluering og resultater:
Projektet viste, at indførelsen af elektroniske låse i hjemmeplejen reducerede tidsforbruget i nøglehåndteringen med ca. 50 %. Der var imidlertid ingen økonomisk gevinst pga. den daværende pris på teknologien.

Resumé af business case for ABT-projektet Elektroniske låseenheder 

Business case for ABT-projektet Elektroniske låseenheder

Kontakt: 
Faglig konsulent Mary Petersen, tlf. 41 74 00 12

Smarthome-teknologi

En analyse blev udarbejdet af Socialstyrelsen i 2013 med henblik på at afdække udbredelsen af smarthome-teknologi i Danmark – og de erfaringer i forhold til både kvalitative og kvantitative gevinster, samt de udfordringer som implementeringen havde mødt.

Evaluering og resultater:
Analysen viste, at smarthome-teknologi blev anvendt i begrænset omfang. Eksisterende nationale erfaringer peger dog på, at der er betydelige kvalitative gevinster ved implementering af smarthome-teknologi.

Resumé af analysen af smarthome-teknologi

Analysen af smarthome-teknologi

Kontakt: 
Faglig konsulent Mary Petersen, tlf. 41 74 00 12

Robotstøvsugere

Servicestyrelsen gennemførte i 2010 og 2011 en afprøvning af robotstøvsugere på plejecentre. Projektet blev gennemført i samarbejde med fire kommuner samt Teknologisk Institut. 

Evaluering og resultater: 
Tidsforbruget på støvsugning, fejning og tørmopning blev reduceret med ca. 50 % i fællesrum og med ca. 57 % i boliger på plejecentrene.

En økonomisk gevinst i fællesarealerne blev påvist, men ikke i boligerne pga. de store investeringsudgifter her. Personalet oplevede overvejende et forbedret arbejdsmiljø og uændret kontakt til borger. Borgere var overvejende tilfredse og oplevede uændret kontakt til personalet.

Resumé af business case for Afprøvning af robotstøvsugere i plejecentre

Business case for Afprøvning af robotstøvsugere i plejecentre

Kontakt: 
Faglig konsulent Mary Petersen, tlf. 41 74 00 12

Spiserobotter

Socialstyrelsen gennemførte i 2011-2012 en afprøvning af spiserobotter til personer i botilbud med funktionsnedsættelser i arme og/eller hænder. Formålet med projektet var at gøre denne gruppe borgere helt eller delvist selvhjulpne i måltidssituationer.

Evaluering og resultater: 
Erfaringer fra projektet viste, at både medarbejdere og beboere havde positive oplevelser med spiserobotterne, som bl.a. gav et anderledes ligeværdigt forhold mellem medarbejder og beboer i spisesitationen, og samtidig mere selvstændighed og livskvalitet for beboeren.

En del problematikker var dog forbundet med brugen af spiserobotterne, bl.a. at beboeren ikke sad optimalt ift. spiserobotten, at instruktion af maskinen var for omstændeligt og tidskrævende for medarbejderne, at maden ofte blev tabt og derfor medførte mere rengøring end ved madning.

Resumé af business case for ABT-projektet Spiserobot til borgere med fysisk handicap

Business case for ABT-projektet om Spiserobot til borgere med fysisk handicap

Kontakt: 
Faglig konsulent Max Peder Jensen, tlf. 41 74 00 17

Automatisk besøgsplanlægning

Socialstyrelsen gennemførte i 2011-2012 et projekt, der skulle optimere besøgsplanlægningen i hjemmeplejen ved hjælp af automatisk besøgsplanlægning (ABP).

Formålet med projektet var at undersøge, om den automatiske besøgsplanlægning kunne frigøre arbejdskraft for medarbejderne i hjemmeplejen, bl.a. som et resultat af kortere transporttid.

Derudover undersøgte projektet også, hvilken betydning teknologien havde for medarbejdernes oplevelse af deres arbejdsmiljø.

Evaluering og resultater: 
Erfaringer fra projektet viste, at selve planlægningstiden var den samme med manuel og automatisk besøgsplanlægning, men til gengæld blev medarbejdernes transporttid mellem besøgene mindsket ved brugen af den automatiske besøgsplanlægning.

Dog oplevede en stor del af de udkørende medarbejdere, at den automatiske besøgsplanlægning var mere problematisk og stressende end den oprindelige manuelle besøgsplanlægingsform.

Resumé af business case for ABT-projektet Automatisk besøgsplanlægning

Business case for ABT-projektet Automatisk besøgsplanlægning

Kontakt: 
Faglig konsulent Max Peder Jensen, tlf. 41 74 00 17

Teknologi til forflytning

Socialstyrelsen har fra 2009 til 2011, i samarbejde med Odense, Aarhus og Slagelse kommuner og det daværende Hjælpemiddelinstitut, demonstreret potentialet ved at anvende stationære personløftere med rumdækkende skinnesystem og elektrisk højdeindstillelige toilet-/badestole med elektrisk sædetilt i kombination med en intensiv uddannelsesindsats og hensigtsmæssig organisering af arbejdet.

Evaluering og resultater: 
Evalueringen af projektet viser, at i 3 ud af 4 tilfælde kan 1 medarbejder løse de forflytningsopgaver, som de hidtil har været 2 om.

Projektet har desuden vist, at de berørte medarbejdere oplever, at teknologien har forbedret deres arbejdsmiljø, bl.a. fordi teknologien betyder, at de belastes mindre fysisk, når de forflytter.

De ældre, der forflyttes, er også tilfredse og trygge ved den afprøvede teknologi og finder, at de har bedre mulighed for kommunikation med hjælperen.

Resumé af business case for ABT-projekt om forflytning

Business case for ABT-projekt om forflytning

Kontakt: 
Specialkonsulent Greta Olsson, tlf. 41 74 00 05

Vasketoiletter

Socialstyrelsen har fra 2010-2011, i samarbejde med Roskilde, Slagelse, Holstebro og Aarhus kommuner samt Teknologisk Institut, demonstreret potentialet ved at indføre ældre- og handicapvenlige toiletter hos borgere i eget hjem.

Formålet med projektet har været at gøre borgerne helt eller delvist selvhjulpne ved toiletbesøg ved hjælp af et vasketoilet, evt. kombineret med toiletsædeløfter.

Evaluering og resultater: 
Vasketoiletterne giver borgere i målgruppen en større livskvalitet både i forhold til selvhjulpenhed og værdighed. Samtidig betyder teknologien, at medarbejderens fysiske arbejdsmiljø forbedres, og tiden prioriteres bedre. Et stort potentiale i forhold til kommunens økonomi blev påvist.

Resumé af evaluering af ældre- og handicapvenlige toiletter

Evalueringsrapport om ældre- og handicapvenlige toiletter 

Kontakt: 
Specialkonsulent Greta Olsson, tlf. 41 74 00 05

Smartphones til børn

Socialstyrelsen har i 2011 til 2012 gennemført en afprøvning af smartphones som støtteredskab for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser (ASF) og Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) i folkeskolen.

Projektet er gennemført i samarbejde med to skoler i henholdsvis Ballerup og Solrød kommuner.

Evaluering og resultater: 
Flere lærere påpeger et kvalitativt potentiale i at bruge teknologien til at skabe en visuel dagsstruktur for eleverne, til tidsstyring vha. timere, til pauseunderholdning og som livline, hvis konflikter er under opsejling.

Det var vanskeligere end forventet at implementere teknologien i praksis, og det har derfor ikke været muligt med sikkerhed at påvise, i hvilket omfang brugen af telefonerne kan bidrage til at reducere elevernes behov for pædagogisk støtte i hverdagen.

Evalueringsrapport af Teknologi til understøttelse af hverdagen for børn og unge med autisme og ADHD

Kontakt: 
Faglig konsulent Max Peder Jensen, tlf. 41 74 00 17

Sidst opdateret 10/01 2018