Hele processen – overordnet
Struktur – organisatorisk niveau
- Jo mere brugerne ved om hjælpemidler på forhånd, jo mere tilfredse bliver de med dem, de får.
Om studiet:
145 personer (gennemsnitlig alder 45,9 år), der havde fået forskellige typer hjælpemidler, deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Den viste, at jo mere brugerne på forhånd følte sig velinformeret om hjælpemidlerne ved fx at tale med andre brugere og via internettet, jo mere tilfredse var de med deres hjælpemidler [Martin, 2011].
- Når hjælpemiddelformidlingen involverer brugerne, bliver de mere tilfredse, og flere bruger deres hjælpemiddel, end når formidlingsprocessen har fokus på at holde et lavt omkostningsniveau.
Om studiet:
201 brugere af høre- eller mobilitetshjælpemidler (gennemsnitlig alder 77,3 år) fra fire italienske hjælpemiddelcentre deltog i et telefoninterview om brug af og tilfredshed med deres hjælpemidler. Færrest holdt op med at bruge deres hjælpemiddel, og tilfredsheden var størst, når brugerne havde fået deres hjælpemiddel fra et af de to centre, der fokuserede på nytte for slutbrugeren og arbejdede brugerinvolverende, sammenlignet med de to centre, der fokuserede på at holde et lavt omkostningsniveau [Federici, 2014].
- Jo kortere ventetid der er, før brugerne modtager deres hjælpemiddel, jo mere tilfredse er de.
Om studiet:
503 brugere (gennemsnitlig alder 71 år) af mobilitetshjælpemidler (21 %), taxaordning (48 %) eller begge indsatser (31 %) deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Den viste, at jo længere ventetid, der var mellem det tidspunkt, borgerne ansøgte om støtte, til de modtog den, jo mere utilfredse var de. Ventetiden kunne være op til to år [Jedeloo, 2002].
Personalekompetencer kombineret med en struktureret tilgang
- Hvis et hjælpemiddel formidles af et tværfagligt team, der bruger en struktureret metode, bliver hjælpemidler brugt mere, end hvis kun én faggruppe bevilger hjælpemidler, ”som man plejer”.
Om studiet:
54 personer med multipel sklerose (gennemsnitlig alder 52,1 år) fik i alt 151 hjælpemidler i løbet af seks år. De tre første år foretog en læge formidlingen af hjælpemidlerne efter anbefaling af en fysioterapeut. Der blev formidlet 67 hjælpemidler, hvoraf 37,3 % ikke blev brugt efterfølgende.
De næste tre år brugte et tværfagligt team (fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, læge med speciale inden for rehabilitation) en standardiseret protokol, der indeholdt alle trin i hjælpemiddelformidlingen. I den anden periode blev 84 hjælpemidler bevilget, hvoraf 9,5 % ikke blev brugt. Andelen af brugere, der ikke brugte deres hjælpemiddel, faldt således signifikant fra første til anden periode [Verza, 2006].
- Kørestolen bruges oftere, når den formidles af terapeuter, som anvender en struktureret tilgang, og som har ekspertise i kørestole, end når den bevilges af terapeuter uden bestemte procedurer og uden særlig ekspertise.
Om studiet:
84 personer (gennemsnitlig alder 65 år), der skulle have en manuel kørestol, blev delt i to grupper. Den ene gruppe (31 personer) fik formidlet kørestolen på sædvanlig vis, dvs. af en ergoterapeut eller fysioterapeut uden særlig uddannelse i formidling af kørestole og uden brug af nedskrevne procedurer.
Den anden gruppe (53 personer) fik kørestolen formidlet af en kørestolsspecialist, dvs. en specialiseret terapeut, uddannet i formidling af kørestole, der anvendte en struktureret tilgang (vurdering af behov ved hjælp af bl.a. undersøgelsesredskaber, tilpasning af kørestolen, ergoterapi eller fysioterapi efter behov, træning i brug af kørestolen, evt. boligændringer, telefonopfølgning efter tre og seks uger).
Gruppe to, der fik den specialiserede formidling, anvendte kørestolen oftere end gruppe et efter to uger, tre måneder og seks måneder. Begge grupper brugte dog kørestolen mindre efter seks måneder end i starten [Hoenig 2005].
Terapeutisk metode
- Når en ikke-specialiseret fagperson formidler kørestole eller el-scootere med støtte fra en specialiseret fagperson via tele-hjælpemiddelformidling, har det lige så god effekt, som når formidlingen sker som face-to-face formidling af en specialiseret fagperson.
Om studiet:
98 personer skulle have udskiftet deres manuelle kørestol, el-kørestol eller el-scooter. 48 (gennemsnitlig alder 54,9 år) fik formidlet hjælpemidlet af en ikke-specialiseret fagperson med støtte fra en specialiseret fagperson via telekommunikation.
50 (gennemsnitlig alder 50,3 år) fik formidlet deres hjælpemiddel på sædvanlig vis på et hjælpemiddelcenter af en specialiseret fagperson. Der var lige så god effekt af teleformidling som af ansigt til ansigt-formidling med hensyn til de fleste aktiviteter, man har brug for at kunne udføre med sit mobilitetshjælpemiddel. Metoden kan derfor være en mulighed, når der er lange afstande mellem specialiserede formidlere af hjælpemidler, eller der er mangel på specialiserede fagpersoner [Schein, 2010b].
De enkelte trin i processen
Indsamling af informationer/undersøgelse
- Hvis brugerne får opmålt kroppens dimensioner, når de skal have en kørestol, stiger deres tilfredshed med den kørestol, der bliver valgt.
Om studiet:
149 kørestolsbrugere (gennemsnitlig alder 31,8 år) deltog i et struktureret interview. Analyserne viste, at der var større sandsynlighed for, at brugeren var tilfreds med sin kørestol, når der havde været foretaget en opmåling for at finde den rette størrelse kørestol [Borg, 2012].
Analyse og vurdering
Der blev ikke fundet studier om dette.
Valg af hjælpemiddel
- Når brugerne bliver involveret i valg af deres hjælpemiddel, er det mere sandsynligt, at de bruger det.
Om studierne:
227 personer, der havde fået genbrugshjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler (43,6 % var under 45 år), deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Den viste, at når brugernes mening ikke var taget i betragtning ved valg af hjælpemiddel, var der større sandsynlighed for, at de stoppede med at bruge hjælpemidlet [Phillips, 1993].
115 personer, der havde fået bevilget forskellige typer hjælpemidler (30,1 % var under 20 år), deltog i et telefoninterview. Den viste, at der var større sandsynlighed for, at brugerne brugte deres hjælpemiddel, når de havde været involveret i beslutningen om valg af hjælpemiddel [Riemer-Reis, 2000].
- Når en fagprofessionel deltager i valg af kørestol, kommer den til at fungere bedre for brugerne, end når de selv vælger.
Om studiet:
19 kørestolsbrugere (gennemsnitlig alder 75,4 år) deltog i interview i deres hjem, suppleret med telefoninterview. Der blev fundet i alt 27 problemer med deres kørestole, fx defekte hjul, at benstøtterne faldt af, armlæn manglede, siddestillingen var ukomfortabel, kørestolen var for tung, brugeren kunne ikke køre den selv. Der var signifikant færre af disse problemer, når en fagprofessionel havde deltaget i valg af kørestolen [Mann, 1996].
- Når brugere og fagprofessionelle vælger hjælpemidlet i fællesskab, bliver det brugt mere, end hvis én af parterne alene havde valgt.
Om studiet:
225 personer, der havde fået bevilget hjælpemidler til arbejdslivet (107 mænd, gennemsnitlig alder 51,03 år og 118 kvinder, gennemsnitlig alder 53,26 år), deltog i en spørgeskemaundersøgelse og 16 deltog i et interview.
Undersøgelsen viste, at når hjælpemidlet blev valgt i et samarbejde mellem brugeren og den fagprofessionelle, blev stort set alle hjælpemidler brugt efterfølgende (0,8 % blev ikke brugt), men når brugeren selv eller kun den fagprofessionelle valgte hjælpemiddel, var der flere hjælpemidler, der ikke blev brugt (henholdsvis 8,2 % og 9,5 %) [Johnston, 2014].
Implementering af hjælpemidlet
Der er kun fundet studier, der omhandler træning.
- Når brugerne får træning i hjemmet i brug af hjælpemidler til bad, er der flere, der selv kan tage et bad, end hvis de ikke har fået træning i hjemmet.
Om studiet:
53 personer (gennemsnitlig alder 72,1 år) med stroke deltog i et randomiseret kontrolleret studie (RCT). 30 personer i interventionsgruppen fik træning, både på hospitalet og i hjemmet, i brug af badehjælpemidler, og 23 i kontrolgruppen fik kun træning på hospitalet. Efter tre måneder kunne 25 i interventionsgruppen og ni i kontrolgruppen selv tage bad. Det signifikante resultat tyder på, at hjemmetræning i badehjælpemidler kan medføre større selvhjulpenhed og mere sikre rutiner i at tage bad [Cindy, 2004].
- Når brugerne har fået træning i brug af manuel kørestol, har det bedre effekter, end hvis de ikke har fået træning.
Om studiet:
149 manuelle kørestolsbrugere deltog i et struktureret interview (median alder 31,8 år). Når brugerne havde fået træning i at bruge og vedligeholde kørestolen samt i forebyggelse af tryksår, havde de færre aktivitetsbegrænsninger, færre deltagelsesbegrænsninger, var mere tilfredse med kørestolen og havde forbedret livskvalitet [Borg, 2012].
- Træning i brug af el-kørestol ved hjælp af virtual reality, i en del af tiden, har ligeså god effekt som almindelig træning [Jannink, 2008].
Om studiet:
10 personer med apopleksi deltog i en undersøgelse for at finde ud af, om det er muligt at erstatte træning af kommende el-scooterbrugere med træning i et virtual reality program noget af tiden. Fem i kontrolgruppen (gennemsnitlig alder 58 år) fik sædvanlig træning og fem i interventionsgruppen (gennemsnitlig alder 61,8 år) fik træning ved hjælp af virtual reality halvdelen af tiden. Efter fem ugers træning viste en test i den virkelige verden, at begge grupper forbedrede deres køreevne både objektivt og subjektivt.
- Når erfarne el-kørestolsbrugere sætter deres egne mål forud for træning af køreevner, har træningen god effekt. Men hvis de færdigheder, der skal trænes, er forudbestemt, er der ikke nogen effekt.
Om studiet:
116 erfarne brugere af el-kørestole deltog i et forsøg, hvor den ene gruppe (54 personer, gennemsnitlig alder 53,8 år) fik træning fem gange 30 minutter med ”Kør Godt” metoden. Den anden gruppe (62 personer, gennemsnitlig alder 53,1 år) fik ikke træning. Der var stort set ikke forskel på de to grupper med hensyn til forudbestemte kørefærdigheder målt med ”Kør Godt” metodens måleredskab tre måneder efter endt træning. Der var heller ingen ændring i forhold til kørefærdighederne ved projektets start for nogen af de to grupper.
Men 17 af deltagerne fra træningsgruppen (gennemsnitlig alder 54,1 år) opstillede hver 5-10 personlige mål for kørestolstræningen (fx at manøvrere, bakke, køre over huller og fortovskanter). Umiddelbart efter træningen var deltagerne langt mere tilfredse med deres udførelse af de kørefærdigheder, de havde sat som mål, end ved projektets start. Denne effekt fandtes stadig efter tre måneder [Kirby, 2015; MacGillivray, 2017].
- Når forældre til handicappede børn får træning og information af fagprofessionelle, kan de hjælpe deres børn med at bruge hjælpemidlerne.
Om studiet:
164 forældre til småbørn med fysiske handicap (gennemsnitlig alder 26 måneder) deltog i en spørgeskemaundersøgelse, bl.a. for at undersøge, hvilke løsninger forældrene fandt på deres børns aktivitetsproblemer, og hvilken slags information og træning, de havde fået.
Forældrene fandt i de fleste tilfælde en løsning, der involverede hjælpemidler, og de følte sig mest kompetente til at bruge dem, når de havde fundet frem til løsningen i samarbejde med og havde fået information og træning af fagprofessionelle frem for fra andre kilder [Kling, 2010].
Opfølgning og evaluering
- Næsten alle manuelle kørestole har brug for en tilretning inden for tre måneder efter, at brugerne har modtaget kørestolene, og de færreste brugere er i stand til selv at opdage det. Når kørestolene er blevet justeret, sker der færre ulykker.
Om studiet:
216 brugere af manuelle kørestole blev tilfældig delt i to grupper: gruppe 1 (gennemsnitlig alder 64,7 år) fik den sædvanlige praksis, hvor en terapeut nogle få uger efter, at brugeren havde modtaget kørestolen, tjekkede, at kørestolen fungerede tilfredsstillende for brugeren. Derefter skulle brugeren henvende sig ved problemer. Gruppe 2 (gennemsnitlig alder 67,5 år) fik, ud over dette, inden for tre måneder et tjek af kørestolen med hensyn til sikkerhed, komfort, siddestilling, manøvredygtighed og transport. 99 % af kørestolene i gruppe 2 havde brug for en justering inden for tre måneder. Efter et år viste det sig, at der var færre kørestolsrelaterede ulykker i gruppe 2 [Hansen, 2004].
- Når brugerne er tilfredse med den måde, de får deres hjælpemiddel på, bliver de ved med at bruge det.
Om studiet:
201 brugere af høre- eller mobilitetshjælpemidler (gennemsnitlig alder 77,3 år) fra fire hjælpemiddelcentre deltog i et telefoninterview om brug af og tilfredshed med deres hjælpemidler. Når brugerne havde været tilfredse med formidlingen af deres hjælpemiddel, var der større sandsynlighed for, at de brugte det [Federici, 2014].