Gå til indhold

Hjælpemiddeldepoter

For at optimere logistik, vedligeholdelse og genbrug på hjælpemiddelområdet findes der kommunale, fælleskommunale og regionale hjælpemiddeldepoter i Danmark. Der findes også kommuner og regioner, som udliciterer depotdriften.

Driftsmodeller

Der findes typisk 3 driftsmodeller for hjælpemiddeldepoter i det offentlige:

  1. Udliciteringsmodel, hvor en privat udbyder indkøber og ejer hjælpemidlerne og driver depotet. Det betyder, at den offentlige instans ikke har noget at gøre med selve depotdriften, men laver en driftsaftale med den private udbyder.
  2. Udliciteringsmodel, hvor en privat udbyder driver depotet, men hvor den offentlige instans indkøber og ejer hjælpemidlerne.
  3. Den offentlige instans driver hjælpemiddeldepotet og indkøber og ejer hjælpemidlerne.

Driftsopgaver

Driften af et hjælpemiddeldepot omfatter typisk følgende opgaver:

  • Bestilling af hjælpemidler hos leverandørerne i samarbejde med terapeuter eller i henhold til indkøbsaftaler.
  • Modtagelse, udpakning og kontrol af hjælpemidlerne.
  • Registrering af hjælpemidlerne i lagerstyringssystem.
  • Klargøring af hjælpemidlet til borgeren eller anbringelse på lageret.
  • Udbringning, service og afhentning hos borgerne.
  • Reparation, vedligeholdelse og kassation af hjælpemidlerne
  • Rengøring af brugte hjælpemidler til genbrug.

Borgerhenvendelser og udstillinger

Mange hjælpemiddeldepoter har åbent for borgerhenvendelser. Dvs. at brugere og pårørende selv kan afhente og returnere hjælpemidler eller indlevere hjælpemidler til service og reparation.

Der er på nogle depoter også faciliteter til afprøvning og tilpasning af hjælpemidler.

Endelig findes der i tilknytning til nogle hjælpemiddeldepoter en udstilling af hjælpemidler, fx i lokaler indrettet som et hjem. Disse lokaler bruges i nogle kommuner, også til intern undervisning og træning.

Sidst opdateret 19/11 2021