Forside > Tværgående områder > Corona > Idebank > Udsatte voksne > Nødundervisning på daghøjskoler

Nødundervisning på daghøjskoler

Læs om eksempler på nødundervisning på daghøjskoler. Enkelte steder er det kun i begrænset omfang på grund af deltagernes forudsætninger og/eller indholdets karakter. På alle hold er der dog oftest daglig omsorgs- og støttekontakt via tlf. og internet.

Målgruppe: 1) Udsatte ledige (aktiverede, ressourceforløb) med sociale og psykiske problemer. 2) STU, typisk autismespekteret. 3) Sygedagpengemodtagere (aktivering) med psykiske lidelser og/eller smerteproblemer.  4) (Især) unge på “almindelige” hold (finansieret med folkeoplysningstilskud), som har det psykisk dårligt. 5) Indvandrere med svag forankring på arbejdsmarkedet. Ensomhed er en stor faktor på tværs af alle målgrupper.

Leverandør af indsatsen: 14 daghøjskoler fordelt i Jylland og hovedstadsområdet. 


Eksempler på nødundervisning på daghøjskoler

Gimles filmskole, Potemkin har lavet “Film på afstand” som er lagt på instagram. Der er generelt gennemført undervisning og kontakt via egentlige læringsplatforme samt SMS, Skype, facetime, Zoom, instagram mv. – hvad de pågældende lærere og deltagere nu lige kan/har adgang til. Der er også etableret nye interessebetonede tilbud online – eks. læsekreds, skrivekreds og madlavning (daghøjskolen Sydvestjylland).

Daghøjskolen for indvandrerkvinder har hver dag en lille opgave, udfordring eller quiz på instagram og anvender det materiale de får fra kursisterne som svar på opgaverne, på profilen. De har hver dag sendt ”Dagens råd til fysisk og mental sundhed under Corona” ud til samtlige kursister sammen med telefonnumre til coronahotline, psykiatrifonden, rådgivningscentre og undervisere på skolen. Ift. vis undervisning og målgrupper er opgaver udleveret fysisk på skolen under kontrollerede former, eller arbejdsmateriale er kørt ud til deltagerne.

Kontakt 

Randi Jensen, Daghøjskoleforeningen, rj@daghojskoler.dk, Tlf. 33 33 06 66

Sidst opdateret 09/07 2020