Hvordan understøttes organisering af tværfagligt samarbejde?

Der findes flere forskellige typer af samarbejdsaftaler mellem området for børn og unge med særlige behov og almenområdet. I eksemplerne fokuseres på to forskellige typer, nemlig procesregulerende samarbejdsaftaler og rammesættende beskrivelser af samarbejdsprocesser.

Procesregulerende samarbejdsaftaler beskriver, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. Indholdet af de procesregulerende samarbejdsaftaler kan have forskellig detaljeringsgrad.

Eksempel på procesregulerende aftale

Rammesættende samarbejdsaftaler er udarbejdet med et mere overordnet indhold. I mange tilfælde er samarbejdsaftalerne underskrevet af en direktør for at signalere opbakning fra øverste administrative ledelsesniveau. De rammesættende samarbejdsaftaler inkluderer typisk børne- og ungeområdet, dagtilbuds- og skoleområdet, voksenområdet og beskæftigelsesområdet.

Eksempel på tværfaglig model

En helhedsorienteret indsats for børn og unge med særlige behov kan i høj grad understøttes af tværfaglige perspektiver i opgaveløsningen. Netværk for det tværfaglige samarbejde kan derfor spille en vigtig rolle. Det gælder både anvendelsen af formelle og uformelle strukturer, som går på tværs i den valgte organisering.

Netværkene kan udgøre et supplement til den mere formelle organisering, der er baseret på hierarki og arbejdsdeling. For at sikre, at netværk bliver forpligtende samarbejdsstrukturer, som supplerer den øvrige organisering, kan de med fordel have tydelig ledelsesmæssig opmærksomhed og basere sig på et formaliseret grundlag med fx formål, arbejdsmetode og forventede resultater.

Vejledning til dannelse og anvendelse af netværk

Man kan anvende tværfaglige netværk i forbindelse med tilrettelæggelse af indsatsen for det enkelte barn eller unge, fx til netværksbaserede handleplansmøder, hvor skriftlig kommunikation i en vis grad erstattes af tværfaglig dialog.

Mødernes formål er at skabe en fælles forståelse af barnets problemstillinger og behov og en tydelig afklaring af arbejdsdeling og ansvar ud fra fælles mål.

I mødet mellem flere fagpersoner og barnet, forældrene og eventuelle netværk omkring barnet er rammerne for de tværfaglige samarbejdsstrukturer vigtige at få klarlagt.

Procesbeskrivelse til netværksbaseret handleplansmøde for et barn eller ung med særlige behov

Det tværfaglige samarbejde kan understøttes gennem anvendelsen af klare beskrivelser af rolle- og ansvarsfordeling i hver enkelt sag. Dette kan være med til at sikre, at der kan identificeres relevante samarbejdspartnere, og at samarbejdsflader og ansvarsområder tydeliggøres. Det er også vigtigt at have klare proces- og arbejdsgangsbeskrivelser for tværfagligt samarbejde for at få samarbejdet til at lykkedes.

Beskrivelser, der understøtter et fælles billede af aftaler og opfølgningen på aftalerne for det enkelte barn eller ung, kan medvirke til at skabe klarhed i og dermed styrke det tværfaglige samarbejde.

Her følger to eksempler på skabeloner til udarbejdelse af opfølgningsaftaler.

Skabelon til opfølgningsaftaler på tværfagligt samarbejde 

Skabelon til opfølgningsaftaler

Skabelonerne kan bruges såvel til det første afklarende møde som til en senere opfølgning.

Det tværfaglige samarbejde kan understøttes gennem anvendelsen af et fælles overblik over indsatser for det enkelte barn eller ung på tværs af fagligheder. Dette kan være med til at sikre, at der kan identificeres relevante samarbejdspartnere, og at samarbejdsflader og ansvarsområder tydeliggøres. Desuden kan dialogen omkring indsatser fra flere områder koordineres bedre.

Bemærk, at udveksling af personoplysninger mellem forvaltningsområder kan kræve samtykke fra familien.

Skabelon til overblik over tværfaglige indsatser for et barn eller ung med særlige behov

Det er en ledelsesopgave at understøtte sagsforløb præget af tydelighed i samarbejdet mellem myndighedsområdet og leverandørerne. Forholdet mellem myndighed og leverandører er illustreret her.

Samarbejdet mellem myndighed og leverandør er lovreguleret, men derfor kan der med fordel laves en forventningsafstemning af myndighedens rolle og det lokale og faglige handlerum hos leverandørerne. Desuden skal ledelsen fokusere på leverandørernes kapacitet til at udføre den pædagogiske og socialfaglige indsats og den faglige tilgang, som kommunen overordnet har valgt.

Tjeklisten kan støtte ledelsen i at komme hele vejen rundt i aftalerne om leverandørsamarbejdet.

Tjekliste for leverandøraftaler

Det er afgørende for det tværfaglige arbejde om børn og unge med særlige behov, at der udveksles information på tværs af organisatoriske og faglige tilgange, og at det gøres lovmedholdeligt.

Serviceloven giver mulighed for at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige eller familiemæssige forhold i det såkaldte SSD-samarbejde. SSD-samarbejdet er det tværfaglige samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud.

I pjecen beskrives rammerne for udveksling af oplysninger i SSD-samarbejdet. Desuden beskrives de almindelige regler om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger - samt den skærpede underretningspligt for alle offentligt ansatte og folk med offentligt hverv.

Vejledning til udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde

Det tværfaglige samarbejde om udsatte børn og unge er organiseret og forankret forskelligt i landets kommuner, og der findes ikke én model, som er ”den rigtige”. Der findes derimod en række faktorer, man som leder skal være opmærksom på for at kunne understøtte et godt, tværfagligt samarbejde mellem almenområdet og specialområdet om børn og unge med særlige behov.

Her præsenteres forskellige fokuspunkter i forskellige organisationsmodeller.

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde