Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling?

Det er ofte nødvendigt at konkretisere de politiske mål i delmål, handleplaner og faglige retningslinjer for at gøre dem operationelle for medarbejderne. Man kan derfor med fordel tilrettelægge en proces, der omsætter de politiske mål til konkrete faglige retningslinjer og handlingsanvisninger for sagsbehandlingen og socialfaglig praksis.

I processen skal der være fokus på, hvilke handlinger der skal være anderledes, eller som kendetegner praksis i omsætningen af de politiske mål og rammer. Gennemførelsen af de politiske mål i den socialfaglige praksis sker først, når sagsbehandlerne og andre fagprofessionelle på området gør noget andet end det, de har gjort tidligere. Den ændring kræver dialog og løbende fokus mellem lederen og medarbejderne. Det kan fx ske ved drøftelser på teammøder af konsekvenserne af de politiske mål.

I dette redskab er beskrevet en proces, der kan skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og den faglige praksis.

Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis

Ledelsens rolle

Ledelsen skal følge op på, hvordan den faglige praksis lever op til de faglige retningslinjer og handlingsanvisninger. I forhold til den enkelte medarbejdet kan dette fx ske via ledelsestilsyn eller ved sparring om enkeltsager. I forhold til gruppen af medarbejdere kan det fx ske ved fælles dialog om den faglige praksis – fx ved at drøfte de tværgående opmærksomhedspunkter, der er fremkommet ved det faglige ledelsestilsyn.

Ledelsestilsyn – Hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Ændringer i den socialfaglige praksis, som følge af nye eller ændrede politiske mål, kan følge samme principper som ved ændret lovgivning eller ny faglig viden. Der er eksempler på handlingsanvisning til ændret socialfaglig praksis i redskaberne om identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden.

Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis

Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis

Handleguides eller procesbeskrivelser viser, hvordan sagsbehandlere og andre skal agere i forskellige situationer. Det kan fx være beredskabsplaner for underretninger om overgreb eller om børn i omfattende mistrivsel. Beredskabsplanen er handlingsanvisende i forhold til, hvem som gør hvad, hvem der skal informeres osv.

Desuden kan der udvikles bredere handleguides for de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. De skal alle have en fælles forståelse af, hvordan de skal leve op til lovgivningen og de politiske målsætninger. En fælles handleguide viser, hvordan man som fagprofessionel skal handle over for børn og unge med særlige behov.

Ansvaret for udarbejdelse og opfølgning på handleguides, der går på tværs af organisatoriske enheder, er på chefniveau. Det påhviler den daglige ledelse at sikre implementering og opfølgning på, at handleguiden efterleves i praksis.

Her er et eksempel fra en kommune på en handleguide. Denne handleguide er en konkret vejledning i, hvordan man i praksis understøtter det politiske mål om, at ”almenområdet skal kunne tage vare på hovedparten af vore børn og unge, således, at sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med behov for særlig støtte”.

Eksempel på handleguide

Faglig sparring mellem sagsbehandlere og mellem ledere og sagsbehandlere kan anvendes som redskab til at omsætte det politiske styringsgrundlag, administrationsgrundlag og retningslinjer til fælles, faglig praksis.

Når sparring som samtaleform er blevet indarbejdet, kan den indgå på alle tidspunkter i det socialfaglige arbejde, idet den fokuserer på, hvordan den gode socialfaglige praksis konkret ser ud i den enkelte sag i forhold til fx det politiske styringsgrundlag.

Den faglige sparring er en måde at behandle faglige problemstillinger på. Her beskrives et ledelsesmæssigt fokus på tre typer af sparringssamtaler: rådgiver til rådgiver, rådgiver til leder, leder til leder samt sparring i teamet. Sparringen bør sikre, at der på tværs af organisationen er en enighed og ensartethed i forhold til blandt andet faglige retningslinjer, metodeudmøntning og fælles faglig forståelsesramme.

Udover faglig sparring kan ledelsestilsyn og ledelsesinformation være redskaber til implementering af det politiske styringsgrundlag i den daglige faglige praksis i teams og hos sagsbehandlerne.

Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring

Ledelsestilsyn – hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Ledelsesinformation i faglig ledelse og styring

For at sikre en ensartet sagsbehandling i modtagelsen har denne kommune på baggrund af ICS-trekanten udarbejdet en tragtmodel, som understøtter, at den enkelte sagsbehandler kommer omkring alle aspekter i undersøgelsen af en henvendelse.

Med anvendelsen af modellen får sagsbehandleren et øget fokus på den faktiske viden i forhold til barnet. Herunder indgår en afgrænsning af, hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer, der skal undersøges nærmere.

Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer