Aktuelle forsknings- og udviklingsresultater

Forsknings- og udviklingspuljen giver tilskud til projekter, der bidrager med ny viden til børne- og ungeområdet. Læs her om resultaterne fra projekterne.

En bred vifte af projekter har fået tilskud fra forsknings- og udviklingspuljen, og mange bidrager gennem forskning med ny viden til området. Herudover er en betydelig del af projekternes resultater opnået gennem praksisforskning og udvikling i samspil med børn, unge og professionelle på området. Projekterne spænder emnemæssigt bredt, og kan derfor indgå i undervisningen på diplomuddannelsen og masteruddannelsen på forskellig vis.

Socialstyrelsen har finansieret projekterne. Socialstyrelsen har ikke været yderligere involveret i projekterne eller tilblivelsen af resultaterne. Konklusionerne er således udelukkede forfatternes ansvar. 

Igangværende forsknings- og udviklingsprojekter

Fold alle teksterne ud eller ind

Specialisering - et tveægget sværd? En undersøgelse af organisering i børn- og ungeafdelinger set fra et sagsbehandler- og familieperspektiv

Organisatorisk specialisering har siden 1980´erne været en dybtgående tendens i det sociale arbejde. I dette praksisforskningsprojekt er der en undersøgelse af, hvordan specialisering påvirker sagsbehandlernes opgavevaretagelse over for børn, unge og forældre med fokus på helhedssyn, inddragelse samt håndtering af lov, regler og skøn.
Projektet består af tre elementer:

  1. En forskningsoversigt giver overblik over undersøgelser om organiseringens betydning for myndighedsarbejdet rettet mod udsatte børn, unge og familier i de nordiske lande. 
  2. En kortlægning af organisering af børn- og ungearbejdet i østdanske kommuner er afsæt for en typologi over forskellige typer og grader af organisatorisk specialisering. Typologien danner baggrund for valg af to kommuner til et feltarbejde. 
  3. Feltarbejdet omfatter seks børn- og ungesager, som følges i et forløbsperspektiv igennem to år. I feltarbejdet indgår både betydningen af organisatorisk og uformel specialisering.

En hovedpointe i projektet er, at der er et spændingsfelt mellem en stigende grad af organisatorisk specialisering i myndighedsarbejdet og faglige samt politiske intentioner om inddragelse og helhedssyn. Intensionerne er vanskelige at indfri i specialiserede organisationer. En forklaring er, at vertikal specialisering indebærer en begrænset egenkompetence hos sagsbehandlerne, som fører til en forlænget sagsbehandlingstid. Derudover dekobles familierne fra beslutningsprocesser om indsatser. En anden forklaring er, at børn, unge og familier møder flere sagsbehandlere og enheder i deres forløb. Det giver især udfordringer i sager, hvor samarbejdet mellem sagsbehandler og barn eller ung og familie er centralt, og hvor langsigtede perspektiver på barnets eller den unges trivsel og udvikling er relevante. Det gælder særligt sager, hvor børn og unge har psykosociale problemer og er alene med deres mor.

Feltarbejdet peger på, at sagsbehandlerne uanset kommunens organisering er udfordrede, når det gælder overholdelsen af procesregler og tidsfrister i lovgivningen. Endelig er en pointe, at der løbende sker omorganiseringer på myndighedsområdet, som kan føre til videnstab i sagerne og forsinkede indsatser overfor børn, unge og familier.

Du kan læse mere om projektet på Metropol's hjemmeside. 

Den børnefaglige undersøgelse – Krydsfeltet i den sociale praksis på området for børn og unge med handicap og deres familier

Projektets fokus er den børnefaglige undersøgelse på området for børn og unge med handicap og deres familier. Formålet er at undersøge den sociale praksis i krydsfeltet mellem serviceloven, den organisatoriske kontekst, aktørernes forståelser af barnets handicap og dets betydning for barnets behov samt socialrådgiverens afvejning af disse, når der arbejdes med den børnefaglige undersøgelse.

Projektet har således fokus på at skabe viden inden for felterne: Handicap, socialfagligt skøn, inddragelse af barnet og forældrene samt det tværfaglige samarbejde med de professionelle omkring barnet.

Projektet tager afsæt i institutionel etnografi og diskursanalyse. Data indsamles gennem dokumentarisk materiale og gennem interviews med socialrådgivere.

Projektet udføres af University College Lillebælt i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Du kan læse mere om projektet på UCvidens hjemmeside via dette link

Vil du have flere oplysninger, kan du kontakte Mette Bonderup: 

Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?

I dette projekt følges udviklingen og implementeringen af en helhedsorienteret, tværprofessionel indsats til udsatte børn og familier i Skive Kommune. Projektets formål er at belyse, hvorfor og hvordan denne specifikke helhedsorienterede, tværprofessionelle indsats gør en forskel for udsatte børn og familiers trivsel.

Ideen i Skive Kommune er at skabe forandring i sagsbehandlingen af udsatte familiers sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Det sker gennem en kommunal udvikling af en helhedsorienteret, koordineret og tværprofessionel indsats til at støtte udsatte familier i forhold til sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige udfordringer. Ideen er at skræddersy indsatserne til den enkelte families samlede behov, og derigennem bringe allerede eksisterende tiltag og indsatser i spil på en ny måde, så udsatte børn og familier i langt højere grad modtager en tværprofessionel og samstemt indsats.

Der tages metodisk afsæt i kvantitative såvel som kvalitative data fra både børn, unge, familier og professionelle.

Projektet udføres af VIA University College fra 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Du kan læse mere om projektet på UCvidens hjemmeside via dette link

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Anne Marie Villumsen: 

Hvilken gavn har børn i udsatte positioner af tværfagligt samarbejde

Formålet med projektet er at styrke det professionelle samarbejde med børn og deres familier gennem udviklingen af undervisningen på både Masteruddannelsen for udsatte børn og unge og Den sociale diplomuddannelse.

Det afledte formål er at styrke børnenes og familiernes muligheder for at deltage i udviklende fællesskaber og her varetage et aktivt medborgerskab i forhold til uddannelse, arbejde, foreningsliv og lokalsamfund.

Projektet anvender et multimetodisk forskningsdesign. Herunder anvendes metodetriangulering, hvor observationsdata, interviewdata og data fra spørgeskemaundersøgelse anvendes i relation til hinanden.

Projektet udføres af University College Syd i perioden 1. april 2016 til 30. juni 2019.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Ole Steen Nielsen:

Børn og unges netværk - et fælles ansvar

Projektet fokuserer på samarbejdet mellem myndighedsudøvere og professionelle på en døgninstitution.

Formålet med projektet er at udvikle faglig viden om det brede netværkssamarbejde i børns lokalmiljø til gavn for anbringelsesområdet, men også generelt ift. børn og unge i udsatte positioner.

Projektet anvender et multimetodisk forskningsdesign, der indeholder litteraturanalyse, observationer og interviews.

Projektet udføres af University College Lillebælt i perioden 1. juni 2016 til 31. december 2018.

Ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Ida Schwartz:

Du kan læse mere om projektet på UCvidens projektside via dette link

Anbringelse eller ej - En undersøgelse af, hvordan kommunale anbringelsesbeslutninger træffes i praksis – hvilken betydning har retsgrundlaget set i lyset af lokale standarder og metodekrav?

Projektet undersøger, hvordan kommunerne træffer beslutning om, hvorvidt et barn eller en ung skal anbringes eller ej. 

Projektet vil bidrage med ny viden om retsanvendelsen, og hvordan den sættes i relation til den socialfaglige praksis i kommunerne. Herunder bidrager projektet med viden om, hvornår retsgrundlaget indeholder mulighed for skøn og konkrete vurderinger, og hvornår der er tale om mere faste og præcise krav til retsanvendelsen.

Projektets forskningsdesign er baseret på en række forskellige metoder. Bland andet laves en litteraturgennemgang af relevante udgivelser på området, observationer af forskellige aspekter af sagsgange i konkrete sager, samt gennemgang af dokumenter fra en række cases.

Projektet udføres af Professionshøjskolen Metropol i perioden 1. november 2016 til 1. juli 2019.

Ønsker du flere oplysninger om projektet, kan du kontakte Frank Cloyd Ebsen:

Udviklingsprojekt vedr. kommunal praksis for tildeling af samt opfølgning på forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3.

Projektets formål er at bidrage til Socialstyrelsens arbejde ved at undersøge anvendelsen af sagsbehandlings- og udredningsmetoden ICS i relation til faglige vurderinger af underretninger, bedømmelse af iværksættelse af § 11-indsatser, inddragelse af barnet og familien, identificering af barnets behov samt valg af og opfølgning på indsatser ift. udsatte børn og unge.

Projektet anvender fortrinsvist kvalitative metoder. Forskningsdesignet indeholder udførelse af en litteraturgennemgang af væsentlige udgivelser på området, interviews med socialrådgivere, faglige konsulenter og ledere. Herudover gennemgås og analyseres en række sager.

Projektet udføres af University College Sjælland i perioden 1. oktober 2016 til 30. juni 2018.

Ønsker du flere oplysninger om projektet, kan du kontakte Adrija Sereikaite:

Kvalitet i børnefaglige undersøgelser: mellem professioner, uddannelse og praksis

Projektet har til formål at undersøge kvaliteten af konkrete børnefaglige undersøgelser. Det er projektets mål at belyse, hvordan kvaliteten i børnefaglige undersøgelser aktuelt konstitueres i socialt arbejde fra et praksisperspektiv, et familie perspektiv og et uddannelsesperspektiv.

Projektets forskningsdesign bygger på kvalitative metoder, hvori der indgår interviews med bl.a. undervisere på Socialrådgiveruddannelsen, studerende og socialfaglige ledere. Der vil også blive foretaget observationer af møder internt i den kommunale forvaltning.

Projektet udføres af VIA University College i perioden 1. oktober 2016 til 30. juni 2019. 

Ønsker du flere oplysninger om projektet, kan du kontakte Lene Mosegaard Søbjerg: 

Sidst opdateret 26/02 2018