Målgruppe for Kærlighed i Kaos

Kærlighed i Kaos (KiK) retter sig til forældre med børn i alderen 3-9 år, som har ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Målgruppen for Kærlighed i Kaos er forældre til 3-9-årige børn med diagnosen ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. En del af idéen bag Kærlighed i Kaos er, at programmet også skal have en tidlig forebyggende virkning, og det er derfor ikke et krav, at barnet har diagnosen ADHD for at deltage.

Programmet henvender sig ikke udelukkende til forældre, hvis børn udviser stærkt problematisk adfærd eller er direkte adfærdsvanskelige, men også til forældre, som oplever, at deres barn har brug for en anderledes tilgang end andre børn, og som gerne selv vil lære mere om, hvordan man håndterer barnets adfærd, kan også deltage.

Kærlighed i Kaos kan også styrke det tidligt forebyggende arbejde i forhold til helt små børn, som endnu ikke er diagnosticerede eller venter på udredning. Ved at deltage i KiK kan forældrene til disse børn på et tidligt stadie blive klædt på til at tackle barnets adfærd og bidrage til en positiv udvikling. 

Krav til forældre

KiK-forældretræning er baseret på, at forældre deltager frivilligt. De skal være motiverede til at deltage aktivt og arbejde med deres forældrerolle for at skabe forandringer i hjemmet.

Programmet er opbygget sådan, at forældrene deltager parvis. I de tilfælde, hvor den anden forælder ikke kan deltage, kan et familiemedlem, en ven eller kæreste, som er involveret i barnets opvækst, deltage.

KiK er for de forældre, der har ressourcer til at kunne tilmelde sig og svare på spørgeskemaet samt komme de 12 kursusgange, hvor de skal deltage aktivt.

Forældre, som har et aktivt misbrug, svære psykiske og sociale problemer, der forstyrrer gennemførelse af de ugentlige gruppemøder, kan ikke optages på holdene. 

Sidst opdateret 21/02 2017