Teori og metode

FFT er familieterapi, hvor barnet/den unge og dennes familie mødes med en FFT-terapeut i et intensivt behandlingsforløb. Behandlingen tager udgangspunkt i en systemisk forståelse af barnets/den unges vanskeligheder og søger at forstå disse vanskeligheder inden for den kontekst, som barnet/den unge indgår i. Vanskeligheder opstår i et samspil mellem individet selv, den omgivende familie, kammerater, skolen og andre systemer i den unges omgivelser. Målet med behandlingen er at forbedre samspillet mellem de forskellige parter ved at styrke færdighederne til at kommunikere og løse problemer samt ved at styrke den gensidige omsorg og respekt i familien.

Det terapeutiske forløb er baseret på velfunderede teoretiske rammer, blandt andet relationel familieterapi og systemisk terapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi. Ved at fokusere på familiens ressourcer og kontekst forbedres samspillet i familien, med kammerater og skole. I alle faser og teknikker fastholdes således et relationelt fokus.

Behandlingens forløb

Behandlingen består i gennemsnit af 15–30 terapitimer over 4–6 måneder. Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå andre steder, fx i skole, i afsoningssammenhænge og andre steder i lokalsamfundet.

Behandlingen er opdelt i tre behandlingsfaser: Motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen, hvor behandlingen er mest intensiv i motivationsfasen. Hver fase er kendetegnet ved at have tydelige målsætninger, terapeutiske teknikker og påkrævede egenskaber hos terapeuten. De tre behandlingsfaser er karakteriseret ved:

Fase 1 – Engagement og motivation

Målet er at skabe håb og positive forventninger til forandring i familien. For at skabe engagement arbejder terapeuten med ’reframing’, som er en teknik, der hjælper familien til at få fokus på de motiver, der ligger bag den uhensigtsmæssige adfærd. Familien guides således væk fra kun at fokusere på den unges problemadfærd til i højere grad at have forståelse for, at adfærden skabes i et samspil mellem den unge og omgivelserne.

Fase 2 – Ændring af adfærd

Målet er at ændre problematiske interaktionsmønstre i familien og erstatte dem med nye, mere hensigtsmæssige strategier. Ved at analysere samspillet i familien arbejdes systematisk med fx træning i problemløsning, vredeshåndtering og teknikker til at øge positiv kommunikation i familien.

Fase 3 – Generalisering

Målet med generaliseringsfasen er at udvide og fastholde positive adfærdsændringer til et bredere miljø. Terapeuten hjælper eksempelvis familien med kontakt til skole og nøglepersoner, der kan understøtte forandringen og hjælpe familien med at forudse fremtidige udfordringer og lægge planer for håndteringen af dem.

Ideelt set er behandlingen overstået, når familien har motivationen, evnerne og ressourcerne til at fastholde den positive kurs.

Funktionel Familieterapi er udviklet siden 1970′erne af James Alexander og Bruce Parsons ved University of Utah, USA, og er siden hen blevet regelmæssigt evalueret af en lang række uafhængige forskere.

Sidst opdateret 02/07 2018