Priser og økonomi

VIVE har i forbindelse med afprøvning af FFT i Danmark foretaget en analyse af omkostningerne ved at implementere og drive FFT. Omkostningerne er beregnet ved henholdsvis implementering og drift af programmet og bygger på et gennemsnit af de faktiske omkostninger, som de otte afprøvningskommuner/organisationer havde i den målte periode.

Driftscase

Omkostningsberegningen for driftscasen bygger på forudsætninger i nedenstående boks:

  • En kommune driver et FFT-team bestående af en teamvejleder (37 timer/uge) og tre terapeuter (30 timer/uge)
  • Teamet eksisterer i alt fem år, hvorefter det lukkes ned
  • Teamet behandler i alt 45 sager årligt med en fuldførelsesproces på 85 pct., hvilket er baseret på data fra et af de længst eksisterende FFT-teams i drift i Danmark
  • I alt færdigbehandles 204 familier i perioden
Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Omkostninger per gennemførte forløb i driftsfasen er 51.379 kr., hvoraf de 49.734 kr. er lønomkostninger.
Årligt giver det på baggrund af casen omkostninger for 1.956.239 kr.

Implementeringscase

VIVE har også beregnet udgifterne ved implementering af FFT. Udgifterne i implementeringsfasen er baseret på forudsætningerne i nedenstående boks:

  • En kommune etablerer et FFT-team bestående af en teamvejleder (37 timer/uge) og tre terapeuter (30 timer/uge)
  • Teamet eksisterer i i alt fem år, hvorefter det lukkes ned
  • De to første år implementeres FFT, derfor har teamet nedsat caseload (30 sager årligt) og nedsat fuldførelsesprocent (70 pct. i år 1; 80 pct. i år 2), hvilket er baseret på et gennemsnit for de teams, der startede i 2015-2016
  • De tre sidste år er FFT i drift. Her regnes med en caseload på 45 årligt og en fuldførelsesprocent på 85 pct.
  • I alt færdigbehandles 159 familier i perioden.
Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
I implementeringsfasen er omkostningerne per forløb 66.764 kr., hvoraf de 60.559 kr. er lønomkostninger.


I nedenstående tabel ses, hvilke udgiftsposter der er forbundet med henholdsvis implementerings- og driftsfasen.

OmkostningselementImplementeringscaseDriftscase
Træning og licens                  X        X
Transport- og rejseomkostninger                  X        X
Tidsforbrug til træning/uddannelse                  X        X
Tidsforbrug til transport                  X        X
Lønomkostninger                  X        X
Materialer                  X        X
Uddannelse                  X
Parathedsanalyse                  X
Indkøb af IT-udstyr og videoudstyr                  X
Implementeringsmøder                  X
Vedligehold og oplæring                  X        X
Overhead                  X        X
Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

En investering, der betaler sig

VIVE refererer i deres virknings- og omkostningsevaluering til undersøgelser baseret på norske og svenske data, som peger på, at der er gode samfundsøkonomiske fordele ved at tilbyde FFT til skandinaviske familier. Det kan dog være svært at afgøre den præcise samfundsmæssige værdi af FFT-behandling, fordi vi ikke med sikkerhed kan vide, hvordan det var gået de unge og deres familier, hvis de ikke havde fået FFT.

En nylig norsk undersøgelse, som antager, at 10 pct. af de unge var blevet anbragt uden for hjemmet, hvis de ikke havde modtaget en FFT-indsats, og at 30 pct. flere unge havde begået kriminalitet (jf. resultater fra et svensk studie), peger på besparelser på 37.400–86.700 norske kroner pr. ung i FFT-forløb alene pga. færre anbringelser og færre kriminelle hændelser. I gennemsnit er omkostningerne per anbragt barn i Danmark 646.830 kr. årligt (2014 niveau), mens et FFT-forløb i gennemsnit koster 51.379 kr. Hertil skal lægges besparelser forbundet med bedre psykisk helbred for både den unge og forældrene.

VIVE peger desuden på, at internationale studier viser langtidsholdbare effekter af familiebehandling i forhold til at reducere kriminalitet, anbringelser uden for hjemmet, bedre helbred og styrket tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sidst opdateret 02/07 2018