Digitale fællesskaber

Handicap Landsdækkende Digitale og telefoniske indsatser Kulturelle og sociale arrangementer

Når vi ikke kan mødes fysisk, kan vi så alligevel skabe et fællesskab, hvor vi kan mødes - hver for sig? Det har vi gjort I Hjernesagen ved hjælp af platformen Zoom. Vi har uddannet lokale Zoom-ambassadører, som kan igangsætte og holde Zoom-møder for medlemmer og andre interesserede.

Målgruppe: Borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende

Leverandør af indsatsen: Hjerneskadeforeningen

Beskrivelse af indsatsen

I Hjerneskadeforeningen har vi ønsket at skabe digitale lokale fællesskaber via den elektroniske platform ZOOM. Når nu man ikke kan mødes fysisk, kan man så mødes via nettet og skabe fællesskaber - "hver for sig"? 

Vores 28 lokalafdelinger arrangerer (før corona) en lang række lokale fysiske mødeaktiviteter med diverse emner - kaffemøder, foredrag, netværk, dans, fysisk aktivitet, gå-i-byen, kunst etc etc. Under nedlukningen har disse fysiske møder været umulige at gennemføre, men til gengæld har vi via ZOOM platformen kunne mødes virtuelt og har gennemført mange forskellige typer møder.

Sådan har vi gjort

Helt konkret har vi uddannet et antal Zoom-ambassadører lokalt, som kan organiserer, igangsætte og gennemføre Zoom møder. På den måde er ansvaret for gennemførelse lagt ud i lokalafdelingerne. Fra centralt hold har vi en Zoom-støttepædagog, som løbende kan hjælpe de enkelte lokalafdelinger med tekniske udfordringer.

Via TrygFonden´s Akutpulje har vi fået midler til at købe licenser (abonnement) og betale for vores centrale Zoom-støttepædagog, som også har stået for uddannelsen af Zoom-ambassadørerne lokalt.

Zoom-projektet kører over hele landet. Landskontoret koordinerer uddannelse og er støttepædagog, mens alle Zoom-møder foregår og styres lokalt.

Vores erfaringer

Vi har haft særdeles gode erfaringer med projektet, og vores lokalafdelinger melder tilbage, at de sågar har fået socialt isolerede medlemmer med på disse Zoom-møder, da det er nemt og sikkert at deltage, hvis man eksempelvis har angst eller på andre måder er social begrænset. Det har med andre ord været positivt.

Der er også en udbredt holdning til, at disse Zoom-møder er kommet for at blive, og at man kan udvide frekvensen af sine møder ved at supplere de fysiske møder med internet-baserede møder. Det er dog en væsentlig detalje, at man har en mødeleder (Zoom-ambassadør), der kan klare de umiddelbare små udfordringer med teknikken og opsætning af møder.

På trods af en indledende naturlig skepsis om, hvorvidt teknikken nu fungerer - og kan vi mon finde ud af det - så har vores Zoom-projekt været en stor succes, idet de fleste af vores lokalafdelinger har taget imod muligheden og afholder Zoom-møder.

Alle er enige om, at Zoom-møderne er kommet for at blive, og at det giver mulighed for at øge møde frekvenserne ved at kombinere de fysiske og internet baserede møder.

Vi er specielt begejstret for, at vi har oplevet, at medlemmer, der tidligere har været vanskelige at få til at deltage i fællesskabet på grund af social angst eller andre forhindringer, nu deltager i fællesskabet, når det drejer sig om Zoom møder - og tanken er, at det vil udvikle sig til, at de henover tid også vil deltage i de fysiske møder.

Kontakt

Direktør Morten Lorenzen, Hjerneskadeforeningen, morten@hjerneskadeforeningen.dk,  tlf. 20 26 01 38.

Hvis du vil vide mere

Senest opdateret 11-12-2020

Vaccinehjælp

Røde Kors tilbyder bl.a. gratis ledsagelse af ældre, sårbare og personer med handicap, der skal vaccineres.

Læs om tilbuddet

Tlf. 35 29 96 60
Åben alle dage kl. 10-16.

Spørgsmål om corona

Har du spørgsmål i forbindelse med corona?