Gå til indhold
Forside > Puljer og tilskud > Tilskudsportal

Tilskudsportalen til puljer og tilskud

Ansøgninger til puljer vil fremover kunne indsendes via Socialstyrelsens Tilskudsportal. Tilskudsportalen giver også et overblik over ansøgninger og tilskud fra Socialstyrelsen.

Socialstyrelsens tilskudsportal er en webbaseret selvbetjeningsportal, hvor ansøgere med en NemID medarbejdersignatur kan få adgang til at oprette ansøgninger til Socialstyrelsens ansøgningspuljer. På portalen kan ansøgere samtidig indsende og modtage information og dokumenter fra styrelsen.

Tilskudsportalen er åben for ansøgning til en række puljer. Det fremgår af de enkelte puljesider, hvorvidt Tilskudsportalen kan benyttes til formålet, og der fremgå ligeledes et link til Tilskudsportalen på de pågældende puljesider. 

Der er endnu ikke åben for tilknytning til eksisterende sager, men Socialstyrelsen arbejder fortsat på, at der kan blive åbnet for denne mulighed. 

Det vil fremgå af Socialstyrelsen.dk og styrelsens nyhedsbrev, når du kan gå ind og oprette dig som bruger for at blive tilknyttet dine sager.


På Tilskudsportalen kan du:

  • Oprette og indsende ansøgninger til puljer og tilskud
  • Modtage afgørelse på ansøgninger om puljer og tilskud
  • Kommunikere med Socialstyrelsen om din ansøgnings – og tilskudssag
  • Indsende regnskab og rapporter
  • Få et samlet overblik over dine ansøgnings- og tilskudssager i Socialstyrelsen.

Hvis man har en eksisterende, aktiv tilskudssag, vil man have modtaget et brev, hvori det fremgår, at man vil kunne oprette sig på Tilskudsportalen (når den åbner) og herefter informere Socialstyrelsen om, at man vil have tilknyttet sin sag til sin bruger. Tilskudsportalen vil herefter kunne anvendendes til fremadrettet korrespondance om tilskuddet, og til indsendelse af afrapportering. Tidligere sagshistorik vil ikke fremgå af Tilskudsportalen for sager, der ikke er ansøgt via portalen. 

Fold alle teksterne ud eller ind

Hjælp til Tilskudsportalen

Socialstyrelsen er ved at udarbejde en række vejledninger til Tilskudsportalen, som vil blive tilgængelige inden den tages i brug. Følgende vejledninger vil løbende blive tilgængelige: 

Derudover kan du se vores FAQ om udbetalinger og portalen:

Hvis du har spørgsmål vedrørende portalen, kan du rette kontakt til Socialstyrelsens Tilskudsadministration på email tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller via telefon på 72 42 41 33 i hverdage kl. 10 til 14.

Hvis du har spørgsmål som specifikt vedrører din ansøgnings- eller tilskudssag, kan de sendes via Tilskudsportalen.

Sidst opdateret 13/06 2022