Gå til indhold
Forside > Puljer og tilskud > Ansøgningspuljer > Alle puljer > 15.26.21.10. Unge på kanten

Ansøgningspulje til styrket og helhedsorienteret indsats overfor unge på kanten af uddannelse og beskæftigelse

Ansøgningspuljens formål er at sikre, at flere udsatte unge støttes i, motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. I projektet skal kommunerne være med til at udvikle og modne en fælles faglig tilgang til målgruppen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2020 kl. 12.00

Formål

Ansøgningspuljens formål er at sikre, at flere udsatte unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer støttes i, motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, eventuelt i samarbejde med civilsamfundsorganisationer.

Det forventes, at 2 til 4 kommuner modtager støtte fra ansøgningspuljen.

Målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er udsatte unge mellem 15 og 25 år, som har et tværfagligt støtte- og udviklingsbehov i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Målgruppen er afgrænset til unge med sociale, psykiske eller fysiske udfordringer, der har behov for ydelser efter lov om social service, kombineret med ydelser efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Projektperiode

Projektperioden er fra 1. december 2020 til 31. december 2023. 

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges om støtte til dækning af omkostninger forbundet med at deltage i modning, implementering og evaluering af en styrket og helhedsorienteret tilgang overfor målgruppen. 

Midler til fordeling

Der er afsat 13,5 mio. kr. til ansøgningspuljen.

Udbetaling af tilskud

Tilskuddet udbetales i rater. Tilskudsmodtagere har mulighed for at rette henvendelse til styrelsen ved særlige behov for ændring i udbetalingerne.

Finanslovskonto

§ 15.26.21.10.

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag. Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Hvis du ikke er tilskudsansvarlig, skal du udfylde en fuldmagt og indsende den med ansøgningen. 

Gå til fuldmagt

Adgang til at ansøge

Du kan allerede nu udarbejde din ansøgning i den medfølgende word-skabelon og budgettet i excel-skemaet. 

Når du vil sende ansøgningen, skal du først gemme din ansøgning som PDF-fil og klikke på knappen ”indsend din ansøgning”, hvorefter du via e-Boks kan uploade din ansøgning, medfølgende eventuelle bilag.

Fold alle teksterne ud eller ind

Sidst opdateret 12/10 2020