Forside > Puljer og tilskud > Ansøgningspuljer > Alle puljer > 15.26.02.10 Tidl og foreb inds

Mod en tidlig forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge

Med ansøgningspuljen kan landets kommuner søge om økonomisk støtte til at investere i projekter, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet.

Ansøgningsfrist

28. april 2018 kl. 12.00.

Formål

Med ansøgningspuljen kan landets kommuner søge om økonomisk støtte til at investere i projekter, der bidrager til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet.

Målet med ansøgningspuljen er, at flere udsatte børn og unge får en tidligere forebyggende indsats, og at indsatsen er kvalificeret og skaber progression for det enkelte barn eller ung.

Hvem kan søge (ansøgerkreds)?

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.

Målgruppe

Initiativets primære målgruppe er socialt udsatte børn og unge og deres familier, der har behov for særlig støtte, eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. 

Målgruppen for den indsats, der kan støttes gennem ansøgningspuljen, er ledere og medarbejdere i de kommuner, som ønsker at foretage en helhedsorienteret omlægning til en tidlig, forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge.

Projektperiode

Projektperioden er fra den 1. juli 2018 - 30. juni 2021.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan ansøges om midler til investeringer, som kan bidrage til en helhedsorienteret omlægning af området for udsatte børn og unge på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og i koblingen til almenområdet, og som forventeligt vil være en ekstraudgift i begyndelsen af omlægningen.

Midler til fordeling

Der er afsat 13,6 mio. kr. til fordeling. Socialstyrelsen forventer ikke at kunne tildele tilskud, der er væsentligt højere end 1,9 mio. kr. pr. kommune.

Finanslovskonto

§ 15.26.02.10.

Bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet herunder eventuelle budgetnoter. Øvrige bilag, som fremsendes vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Fold alle teksterne ud eller ind

Sidst opdateret 18/08 2020