Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Koordination af tilsyn mhp. forebyggelse af vold på botilbud

Arbejdstilsynet og socialtilsynene koordinerer tilsynet med henblik på at forebygge vold mellem borgere og ansatte i botilbud. Formålet er at skabe sammenhæng mellem tilsynenes tilbagemeldinger, således at botilbud, der oplever problemer med vold, får et klart billede af, hvordan de kan leve op til lovkravene og iværksætte voldsforebyggende tiltag.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Initiativet er målrettet botilbud og forsorgshjem, hvor der bor borgere med psykiske lidelser og/eller kognitive funktionsnedsættelser og/eller særlige sociale problemer, jf. §§ 107, 108 og 110 i serviceloven eller efteralmenboligloven § 105. Initiativet er endvidere rettet mod ledere, driftsherrer og bestyrelser, som er ansvarlige for kvaliteten, driften, planlægningen, organiseringen og arbejdsmiljøet i forhold til indsatsen på botilbud og forsorgshjem for målgruppen.

Understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland

Projektet er en del af det samlede satspuljeinitiativ ”Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland”. Formålet med projektet er at bidrage til at styrke og understøtte det grønlandske selvstyre i deres opgave med at håndtere udfordringer på det udsatte børne- og ungeområde.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den overordnede målgruppe er udsatte børn og unge i Grønland. Den primære målgruppe for initiativet er det grønlandske selvstyre, de medarbejdere og ledere, som arbejder i Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen i det grønlandske selvstyre, samt medarbejdere og ledere i grønlandske kommuner, på familiecentre samt døgninstitutioner.

Mentalisering i arbejdet med anbragte unge

De to mentaliseringsbaserede indsatser Robusthed.dk og Mentaliseringsguiden implementeres og afprøves på 14 døgninstitutioner og opholdssteder med henblik på at støtte børnene og de unge i at udvikle og styrke deres mentaliseringsevne.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe for de to mentaliseringsbaserede indsatser er anbragte børn og unge i alderen 12-20 år på kommunale, regionale og private opholdssteder og døgninstitutioner. Den sekundære målgruppe er medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder.

Udbredelse af virksomme bostøttemetoder

Som en del af Udviklings- og investeringsprogrammet (UIP) på voksenområdet udbredes tre virksomme bostøttemetoder, Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning og Åben Dialog, så de kan forankres i flere kommuner.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er borgere, der modtager bostøtte efter § 85 i Serviceloven. Der kan være tale om borgere i eget hjem, der modtager bostøtte, og borgere som modtager § 85 støtte på et botilbud eller botilbudslignende tilbud.

Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2017-2020)

Initiativet handler om at understøtte arbejdet og udbrede erfaringer fra strategien til flere aktører på området bl.a. gennem faglige netværk og metodebeskrivelser af lovende praksis.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Udsatte grønlændere i Danmark

Socialstyrelsens processtøtte til de regionale senfølgecentre

Socialstyrelsen giver processtøtte til de tre regionale senfølgecentre med henblik på at målrette senfølgecentrenes tilbud til målgruppen, give inspiration til kvalificering af indsatsen og skabe sammenhæng til øvrige tilbud i kommunalt og regionalt regi.
Periode: 2017 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe for Socialstyrelsens processtøtte er de tre regionale senfølgecentre CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt-Nord. Den sekundære målgruppe er målgruppen for senfølgecentrene, dvs. personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Sekretariat for nordisk netværk om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Socialstyrelsen har af Nordisk Ministerråd fået til opgave at fortsætte sekretariatsbetjeningen for et nordisk netværk om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i perioden 2019-2020.
Periode: 2019 – 2020
Målgruppe: Målgruppen for netværket er myndigheder og offentlige institutioner i de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland.

Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark

Initiativet skal sikre, at udsatte grønlændere modtager en koordineret og helhedsorienteret indsats, så de i højere grad benytter sig af de sociale tilbud kommunen har, og på lang sigt at antallet af udsatte grønlændere i Danmark nedbringes.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen for ansøgningspuljen er herboende, socialt udsatte grønlændere, herunder nytilflyttede grønlændere med behov for en særlig og intensiv indsats i en begrænset periode.

Kerneelementer af U-turn og U18

De to behandlingsmodeller U-turn og U18 har inspireret til udviklingen af et kompetenceudviklingsforløb, der består af både undervisning og lokal implementeringsstøtte. Kompetenceudviklingsforløbet hedder UNG Rusmidler. UNG Rusmidler er et tilbud om kompetenceudvikling til kommuner, der ønsker at udvikle og styrke deres tilbud om rådgivning og behandling til unge i alderen 15-25 år.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for rådgivnings- og behandlingsindsatsen er unge mellem 15 og 25 år med problematisk brug af rusmidler, samt deres forældre og netværk. Målgruppen for kompetenceudviklingsforløbene er mindre kommuner over hele landet, der ønsker at udvikle og styrke deres tilbud om rådgivning og behandling til unge. Det forventes, at hver kommune deltager med minimum 3 medarbejdere, der arbejder med unge, rusmidler og/eller behandling eller har tilsvarende erfaringer. Det forventes desuden, at relevant ledelse med ansvar for styring og implementering, deltager aktivt gennem hele forløbet. Deltagelse er gratis, men det er en forudsætning, at de tilmeldte medarbejdere og ledere bruger den nødvendige tid på forberedelse, afprøvning, implementering og dokumentation.

Investering i efterværn

Initiativet skal styrke overgangen til et stabilt og selvstændigt voksenliv for unge, er anbragte eller har en kontaktperson. Der er fokus på uddannelse, beskæftigelse, egen bolig og socialt netværk. Omlægningen indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle i målgruppen skal have tilbud om efterværn.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er alle unge i alderen 18-22 år, der er i målgruppen for efterværn efter § 76 i serviceloven. Dvs. unge der har været anbragt eller haft en fast kontaktperson optil det fyldte 18. år.

Behandlingstilbud i forb. med vold

Socialstyrelsen foretager en mindre analyse af Dialog mod Volds behandlingstilbud til den voldsramte familie og får viden fra Mødrehjælpen om Mødrehjælpens behandlingstilbud til voldsudsatte kvinder og børn med afsæt i Mødrehjælpens egne opgørelser
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe for Socialstyrelsens indsats er Dialog mod Vold og Mødrehjælpen. Den sekundære målgruppe er voldsudsatte og voldsudøvende kvinder og mænd og deres eventuelle børn, der modtager et tilbud hos hhv. Dialog mod Vold eller Mødrehjælpen.

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Projektet omfatter et partnerskab mellem Socialstyrelsen og 11 partnerskabskommuner om investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn og unge.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe er sårbare og udsatte børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen og deres familier, som kan have gavn af støtte i regi af PPR enten i form af en forebyggende, foregribende eller mere indgribende indsats. Den sekundære målgruppe er alle landets kommuner.

Prøv Andre Veje

Prøv Andre Veje (PAV) skal hjælpe anbragte unge, der har eller er i risiko for at udvikle en rusmiddelproblematik. Udbredelsen af forbehandlingsmetoden PAV skal øge anbragte unges trivsel og styrke deres evne til at fungere socialt og uddannelsesmæssigt.
Periode: 2015 – 2019
Målgruppe: Primær målgruppe: Unge i alderen 15-23 år, der er anbragt på opholdssteder og institutioner efter § 66 stk. 1 pkt 5 og 6. De unge skal have eller være i risiko for at få et problematisk rusmiddelforbrug. Sekundær målgruppe: Medarbejdere på anbringelsessteder for unge.

Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Opfølgende samtaler skal sikre tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn, støtte til de udfordringer, der kan opstå i overgangen til voksenlivet, som anbragte unge ofte må klare på egen hånd, da de mangler et personligt netværk.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Initiativet omfatter unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn fx opretholdelse af døgnophold på anbringelsesstedet.

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job

Jobcenteret og socialforvaltningen skal samarbejde om at hjælpe udsatte ledige i job i et nyt projekt, der kombinerer jobfokus og socialfaglig støtte. Projektet ’Social støtte i overgang til og fastholdelse af job’ gennemføres i et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked (STAR)
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen for projektet er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med minimum et års ledighed. Målgruppen er kendetegnet ved at stå over for komplekse og sammensatte problemer, herunder handicap, psykiske lidelser og sociale problemer.

Dokumentation af lovende praksis

Projektet skal beskrive og styrke lovende social praksis på børne- og ungeområdet i kommunerne. Formålet er at øge vidensniveauet samt skabe en mere systematiseret viden om tidlige og forebyggende indsatser.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet er børn og unge i alderen 0-18 år, der har behov for særlig støtte eller er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte, samt deres familier. Den sekundære målgruppe er alle kommuner, evt. i samarbejde med fx private sociale tilbud og private eller frivillige organisationer.

Løft kvaliteten i dagtilbud

Praksiskonsulenterne tilbyder rådgivning og vejledning til kommuner og dagtilbud. Formålet er at øge kvaliteten i dagtilbud og fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i udsatte positioner.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for rådgivnings- og vejledningsindsatsen er pædagogisk ledelse og personale i dagtilbud samt kommunale chefer og forvaltningsmedarbejdere på dagtilbudsområdet.

Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser

Projektet skal bidrage med viden om, hvordan man gennem en målrettet og koordineret indsats kan styrke kompetencen til at mestre livet i frihed uden kriminalitet hos personer, der afsoner en dom i fængsel eller er under tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed, og som har udfordringer med opmærksomhed, koncentration og socialt samspil.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Projektets primære målgruppe er dømte personer over 18 år, som har en ADHD-diagnose eller udviser ADHD-lignende symptomer, dvs. vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, koncentration og socialt samspil. Den sekundære målgruppe er ansatte i fængsler, afdelinger af KiF (Kriminalforsorgen i Frihed) og kommuner, som er i kontakt med dømte personer med ADHD eller lignende.

Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats

En tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Socialstyrelsen tilbyder derfor rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for rådgivningsforløbene er de 73 kommuner, der ikke er del af ”Partnerskabsprojektet om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge” - eller deltager i partnerskabsprojektets referencenetværk. Målgruppen i kommunerne er forvaltningschefer, faglige ledere og øvrige nøglemedarbejdere på det specialiserede børneområdet, skole og dagtilbud samt sundhedsplejen.

Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats

En tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Socialstyrelsen tilbyder derfor rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for rådgivningsforløbene er de 73 kommuner, der ikke er del af ”Partnerskabsprojektet om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge” - eller deltager i partnerskabsprojektets referencenetværk. Målgruppen i kommunerne er forvaltningschefer, faglige ledere og øvrige nøglemedarbejdere på det specialiserede børneområdet, skole og dagtilbud samt sundhedsplejen.

Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug

Puljen skal bidrage til udbredelsen af gratis behandlingstilbud, der har fokus på at styrke børn og unges håndtering af de udfordringer, som kan følge af en opvækst i en familie med stof- eller alkoholmisbrug.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Puljens målgruppe er børn og unge under 25 år fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.

Implementering af retningslinjer for stofmisbrugsbehandling

Socialstyrelsen understøtter implementeringen af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling. Implementeringen understøttes konkret af formidlingsaktiviteter, task force forløb, implementeringsredskaber, en borgerrettet ud gave af retningslinjerne samt opdatering og videreudvikling af retningslinjerne.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Beslutningstagere, ledere og medarbejdere i den kommunale sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.

Udbredelse af Housing First på hjemløseområdet

Programmet skal medvirke til at nedbringe hjemløsheden i Danmark gennem en fortsat og udvidet indsats for at udbrede og forankre Housing First princippet og de evidensbaserede bostøttemetoder Critical Time Intervention (CTI), Intensive Case Management (ICM) og Assertive Community Treatment (ACT) i kommuner og på § 110 boformer.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe er hjemløse borgere eller borgere i risiko for at blive hjemløse. Det er kendetegnende for målgruppen, at der er tale om mennesker, der ud over (risiko for) hjemløshed har komplekse sociale problemstillinger såsom psykiske problemer, dårligt helbred, misbrug, dårlig økonomi og manglende socialt netværk. Den sekundære målgruppe omfatter kommunerne, der har den direkte kontakt til og myndighedsansvaret for borgere i hjemløshed. Kompleksiteten i de hjemløse borgeres problemstillinger kræver samspil ikke blot på tværs af afdelinger, lovgivninger og forvaltninger men også på tværs af kommuner, regioner og andre parter i kontakt med borgere i hjemløshed, målgruppen omfatter dermed alle organisatoriske niveauer. Samtidig er § 110 boformerne i målgruppen, idet det ofte er her, borgerne søger ophold. § 110 tilbuddene er dermed platform for, at borgernes funktionsnedsættelser udredes, så det sikres, at borgerne tilbydes mere systematiske og målrettede rehabiliterende indsatser, der hænger sammen med de indsatser, borgerne i øvrigt tilbydes.

Makkerlæsning - Afprøvning af skoleunderstøttende metode

Socialstyrelsen afprøver i samarbejde med Børne- og Socialministeriet den skoleunderstøttende metode "Makkerlæsning", som skal understøtte børns læsning, læring og trivsel i folkeskolen.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for tilpasnings- og afprøvningsprojektet er børn på 3. og 5. klassetrin, som er anbragt i enten plejefamilier, på opholdssteder og døgninstitutioner eller modtager en forebyggende foranstaltning efter Servicelovens § 52.

Koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter

Socialstyrelsen yder processtøtte til kommunerne vedr. Servicelovens ændring af § 109, stk.7. Iflg. loven skal kommuner tilbyde rådgivning til kvinder på krisecenter vedr. bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. Nu er alle kvinder på krisecenter omfattet af loven.
Periode: 2015 – 2018
Målgruppe: Kvinder på krisecenter. Koordinerende rådgivere (§ 109 stk. 7) i kommuner.

CTI for kvinder på krisecenter

Projektet afprøver metoden CTI (Critical Time Intervention) over for kvinder, som fraflytter et kvindekrisecenter.
Periode: 2015 – 2018
Målgruppe: Projektets primære målgruppe er kvinder, som fraflytter et kvindekrisecenter, og hvis handlekommune deltager i projektet. Projektets sekundære målgruppe er kvindernes børn.

Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

Socialstyrelsen igangsatte i foråret 2016 et projekt, som har til formål at udbrede tre veldokumenterede og lovende behandlingsmodeller til unge med rusmiddelproblematikker. Modellerne er tidligere implementeret i seks danske kommuner med gode resultater, og satspuljepartierne har derfor afsat midler til, at modellerne kan udbredes til flere kommuner.
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Unge mellem 15-25 år med misbrug

Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD

Projektet Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD har til formål at styrke mestring hos unge og voksne med ADHD og lignende vanskeligheder, og forebygge svære sociale problemer for at sikre en højere livskvalitet for den enkelte.
Periode: 2015 – 2019
Målgruppe: Projektets primære målgruppe er unge og voksne med ADHD og lignende vanskeligheder, som er i risiko for at udvikle sociale problemer. Den sekundære målgruppe er kommuner med interesse i at styrke deres indsats på ADHD-området og fagfolk i den kommunale praksis.

Kommunalt netværk på plejefamilieområdet

Socialstyrelsen opstarter i 2015 et kommunalt netværk på plejefamilieområdet. Formålet er at understøtte udviklingen af tre øvrige initiativer og være et forum for formidling af lovgivningsinitiativer på plejefamilieområdet.
Periode: 2015 – 2018
Målgruppe: Målgruppen for deltagerne i netværket er først og fremmest de faglige ledere, der er tættest på organiseringen af arbejdet med plejefamilieområdet. Sekundært kan udviklingskonsulenter, erfarne familieplejekonsulenter med ansvar for eller lang erfaring med plejefamilieanbringelser og leverandørsamarbejdet på plejefamilieområdet, samt det øvrige anbringelsesområde deltage i møderne efter behov.

De Utrolige År Småbørn

De Utrolige År er en serie evidensbaserede programmer, der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre samt mellem børn og pædagoger/lærere. Programmet "De Utrolige År Småbørn" er et kursusforløb henvendt til forældre til børn i alderen 1-3 år. På kurset klædes forældrene på til at styrke tilknytningen til deres børn, såvel som at understøtte børnenes udvikling af sproglig og følelsesmæssig udtryksevne.
Periode: 2019 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet er forældre med børn i alderen 1-3 år, som kan have gavn af en generel, forebyggende indsats til at styrke samspillet i familien. Desuden er projektet målrettet familier, hvor samspillet allerede er problematisk, og behov for at genoprette positivt samspil og god tilknytning.
Viser 31-60 af 65. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3
Sidst opdateret 12/05 2015