Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Udarbejdelse af nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed

De nationale retningslinjer skal give kommunerne et fælles grundlag for arbejdet på hjemløseområdet. De skal derfor præsentere relevant lovgivning og aktuelt bedste viden fra forskning og praksis på hjemløseområdet. Retningslinjerne forventes offentliggjort ultimo 2019.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: De nationale retningslinjer skal målrettes kommunale beslutningstagere og planlæggere samt ledere og medarbejdere både på myndighedsniveau samt leverandørniveau. Retningslinjerne tager udgangspunkt i ETHOS (den europæiske hjemløshedsklassifikation) tilpasset danske forhold. En målgruppedefinition som ligeledes anvendes i VIVE’s hjemløsetællinger.

Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag

Socialstyrelsen og Børns Vilkår tilbyder gratis rådgivning og kompetenceudvikling til kommuner, der ønsker at styrke inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen og samarbejdet på tværs af almen-, myndigheds- og udførerområdet. Projektet er en del af det samlede satspuljeinitiativ ”Børnerettighedspakken”.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år med behov for særlig støtte, eller som er i risiko for at udvikle behov for særlig støtte. Det forventes, at 9 kommuner kan modtage rådgivningsforløb af ca. 12 måneders varighed i projektperioden.

Rådgivning om tidlig opsporing blandt 0-6-årige børn

Socialstyrelsen tilbyder rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidlige opsporing og reaktion på mistrivsel overfor små børn i sundhedspleje og dagtilbud.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Målgruppen for rådgivningsforløbene er kommuner, der vil styrke den tidlige opsporing blandt 0-6-årige børn i sundhedspleje og dagtilbud. Målgruppen i kommunen er faglige ledere fra sundhedspleje og dagtilbud samt relevante ledere og faglige nøglemedarbejdere fra myndighedsområdet og indenfor fx PPR, fremskudte socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og dagplejekonsulenter. Desuden omfatter målgruppen relevante chefer for sundhedspleje, dagtilbud og myndighedsområdet.Målgruppen i kommunen er faglige ledere fra sundhedspleje og dagtilbud samt relevante ledere og faglige nøglemedarbejdere fra myndighedsområdet og indenfor fx PPR, fremskudte socialrådgivere, pædagogiske konsulenter og dagplejekonsulenter. Desuden omfatter målgruppen relevante chefer for sundhedspleje, dagtilbud og myndighedsområdet.

Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed

Målet med handlingsplanen er, at der skal være færre borgere i hjemløshed i Danmark. Det skal ske gennem en udbredelse af virksomme indsatser til flere kommuner, så flere personer, som lever i hjemløshed, får den rette hjælp. Samtidig skal forebyggelsen af hjemløshed styrkes, og tilstrømningen af unge i hjemløshed skal standses og flere ældre i hjemløshed skal hjælpes til en tryg og værdig tilværelse.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe er borgere i hjemløshed, eller borgere der er i risiko for at blive ramt af hjemløshed, herunder også børn og unge i alderen fra 14 år. Den sekundære målgruppe omfatter kommunerne, der har den direkte kontakt til og myndighedsansvaret for borgere i hjemløshed. Kompleksiteten i de hjemløse borgeres problemstillinger kræver samspil ikke blot på tværs af afdelinger, lovgivninger og forvaltninger men også på tværs af kommuner, regioner og andre parter i kontakt med borgere i hjemløshed, målgruppen omfatter dermed alle organisatoriske niveauer. Samtidig er § 110 boformerne i målgruppen, idet det ofte er her, borgerne søger ophold. § 110 tilbuddene er dermed platform for, at borgernes funktionsnedsættelser udredes, så det sikres, at borgerne tilbydes mere systematiske og målrettede rehabiliterende indsatser, der hænger sammen med de indsatser, borgerne i øvrigt tilbydes.

Indsatsteam – støtte til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse

Fra 2018-2020 vil et indsatsteam i Socialstyrelsen understøtte implementering og forankring af Socialstyrelsens nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er borgere med psykiske lidelser, kognitive funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer, som bor på botilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven, § 105 i almenboligloven eller boformer for hjemløse efter § 110 i serviceloven. Initiativet er rettet mod ledere og medarbejdere i forvaltninger i kommuner og regioner, som er involveret i planlægning og organisering af indsatsen på botilbud og boformer for hjemløse samt ledere og medarbejdere på kommunale, regionale og private botilbud og boformer for hjemløse.

Modning af forebyggende metoder og indsatser til unge med psykisk sårbarhed

Projektet skal identificere, videreudvikle og pilotteste forskellige typer af forebyggende indsatser i kommunerne til unge med psykisk sårbarhed. Kommunerne kan indgå i et samarbejde med relevante sociale tilbud, der kan være regionale, private eller frivillige aktører.
Periode: 2019 – 2020
Målgruppe: Unge med psykisk sårbarhed i alderen 16 til 30 år. Målgruppen er præget af et bredt spektrum af problematikker bl.a. ensomhed, angst, depression eller selvskadende adfærd.

Nye indsatser målrettet børn og unge med handicap: Bedre koordination i indsatserne

Gennem en afdækning og afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler skal projektet bidrage til at sikre bedre sammenhæng, koordination og fleksibilitet i de kommunale indsatser til børn med handicap og deres familier.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som har behov for indsatser, der går på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer. Som eksempler kan nævnes opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap, autisme eller hjerneskade.

Koordination af tilsyn mhp. forebyggelse af vold på botilbud

Arbejdstilsynet og socialtilsynene koordinerer tilsynet med henblik på at forebygge vold mellem borgere og ansatte i botilbud. Formålet er at skabe sammenhæng mellem tilsynenes tilbagemeldinger, således at botilbud, der oplever problemer med vold, får et klart billede af, hvordan de kan leve op til lovkravene og iværksætte voldsforebyggende tiltag.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Initiativet er målrettet botilbud og forsorgshjem, hvor der bor borgere med psykiske lidelser og/eller kognitive funktionsnedsættelser og/eller særlige sociale problemer, jf. §§ 107, 108 og 110 i serviceloven eller efteralmenboligloven § 105. Initiativet er endvidere rettet mod ledere, driftsherrer og bestyrelser, som er ansvarlige for kvaliteten, driften, planlægningen, organiseringen og arbejdsmiljøet i forhold til indsatsen på botilbud og forsorgshjem for målgruppen.

Understøttelse af det grønlandske selvstyre på området for socialt udsatte børn og unge i Grønland

Projektet er en del af det samlede satspuljeinitiativ ”Effektiv støtte til udsatte grønlændere, herunder udsatte børn og unge i Grønland”. Formålet med projektet er at bidrage til at styrke og understøtte det grønlandske selvstyre i deres opgave med at håndtere udfordringer på det udsatte børne- og ungeområde.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den overordnede målgruppe er udsatte børn og unge i Grønland. Den primære målgruppe for initiativet er det grønlandske selvstyre, de medarbejdere og ledere, som arbejder i Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen i det grønlandske selvstyre, samt medarbejdere og ledere i grønlandske kommuner, på familiecentre samt døgninstitutioner.

Mentalisering i arbejdet med anbragte unge

De to mentaliseringsbaserede indsatser Robusthed.dk og Mentaliseringsguiden implementeres og afprøves på 14 døgninstitutioner og opholdssteder med henblik på at støtte børnene og de unge i at udvikle og styrke deres mentaliseringsevne.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe for de to mentaliseringsbaserede indsatser er anbragte børn og unge i alderen 12-20 år på kommunale, regionale og private opholdssteder og døgninstitutioner. Den sekundære målgruppe er medarbejdere på døgninstitutioner og opholdssteder.

Udbredelse af virksomme bostøttemetoder

Som en del af Udviklings- og investeringsprogrammet (UIP) på voksenområdet udbredes tre virksomme bostøttemetoder, Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning og Åben Dialog, så de kan forankres i flere kommuner.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er borgere, der modtager bostøtte efter § 85 i Serviceloven. Der kan være tale om borgere i eget hjem, der modtager bostøtte, og borgere som modtager § 85 støtte på et botilbud eller botilbudslignende tilbud.

Fortsættelse og udbredelse af Strategien for udsatte grønlændere i Danmark (2017-2020)

Initiativet handler om at understøtte arbejdet og udbrede erfaringer fra strategien til flere aktører på området bl.a. gennem faglige netværk og metodebeskrivelser af lovende praksis.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Udsatte grønlændere i Danmark

Socialstyrelsens processtøtte til de regionale senfølgecentre

Socialstyrelsen giver processtøtte til de tre regionale senfølgecentre med henblik på at målrette senfølgecentrenes tilbud til målgruppen, give inspiration til kvalificering af indsatsen og skabe sammenhæng til øvrige tilbud i kommunalt og regionalt regi.
Periode: 2017 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe for Socialstyrelsens processtøtte er de tre regionale senfølgecentre CSM Øst, CSM Syd og CSM Midt-Nord. Den sekundære målgruppe er målgruppen for senfølgecentrene, dvs. personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Sekretariat for nordisk netværk om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Socialstyrelsen har af Nordisk Ministerråd fået til opgave at fortsætte sekretariatsbetjeningen for et nordisk netværk om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen i perioden 2019-2020.
Periode: 2019 – 2020
Målgruppe: Målgruppen for netværket er myndigheder og offentlige institutioner i de nordiske lande, Færøerne, Grønland og Åland.

Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark

Initiativet skal sikre, at udsatte grønlændere modtager en koordineret og helhedsorienteret indsats, så de i højere grad benytter sig af de sociale tilbud kommunen har, og på lang sigt at antallet af udsatte grønlændere i Danmark nedbringes.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen for ansøgningspuljen er herboende, socialt udsatte grønlændere, herunder nytilflyttede grønlændere med behov for en særlig og intensiv indsats i en begrænset periode.

Kerneelementer af U-turn og U18

De to behandlingsmodeller U-turn og U18 har inspireret til udviklingen af et kompetenceudviklingsforløb, der består af både undervisning og lokal implementeringsstøtte. Kompetenceudviklingsforløbet hedder UNG Rusmidler. UNG Rusmidler er et tilbud om kompetenceudvikling til kommuner, der ønsker at udvikle og styrke deres tilbud om rådgivning og behandling til unge i alderen 15-25 år.
Periode: 2019 – 2019
Målgruppe: Målgruppen for rådgivnings- og behandlingsindsatsen er unge mellem 15 og 25 år med problematisk brug af rusmidler, samt deres forældre og netværk. Målgruppen for kompetenceudviklingsforløbene er mindre kommuner over hele landet, der ønsker at udvikle og styrke deres tilbud om rådgivning og behandling til unge. Det forventes, at hver kommune deltager med minimum 3 medarbejdere, der arbejder med unge, rusmidler og/eller behandling eller har tilsvarende erfaringer. Det forventes desuden, at relevant ledelse med ansvar for styring og implementering, deltager aktivt gennem hele forløbet. Deltagelse er gratis, men det er en forudsætning, at de tilmeldte medarbejdere og ledere bruger den nødvendige tid på forberedelse, afprøvning, implementering og dokumentation.

Investering i efterværn

Initiativet skal styrke overgangen til et stabilt og selvstændigt voksenliv for unge, er anbragte eller har en kontaktperson. Der er fokus på uddannelse, beskæftigelse, egen bolig og socialt netværk. Omlægningen indebærer en ændret tilgang, hvor udgangspunktet er, at alle i målgruppen skal have tilbud om efterværn.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er alle unge i alderen 18-22 år, der er i målgruppen for efterværn efter § 76 i serviceloven. Dvs. unge der har været anbragt eller haft en fast kontaktperson optil det fyldte 18. år.

Behandlingstilbud i forb. med vold

Socialstyrelsen foretager en mindre analyse af Dialog mod Volds behandlingstilbud til den voldsramte familie og får viden fra Mødrehjælpen om Mødrehjælpens behandlingstilbud til voldsudsatte kvinder og børn med afsæt i Mødrehjælpens egne opgørelser
Periode: 2016 – 2019
Målgruppe: Den primære målgruppe for Socialstyrelsens indsats er Dialog mod Vold og Mødrehjælpen. Den sekundære målgruppe er voldsudsatte og voldsudøvende kvinder og mænd og deres eventuelle børn, der modtager et tilbud hos hhv. Dialog mod Vold eller Mødrehjælpen.

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Projektet omfatter et partnerskab mellem Socialstyrelsen og 11 partnerskabskommuner om investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR over for sårbare og udsatte børn og unge.
Periode: 2017 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe er sårbare og udsatte børn og unge i dagtilbuds- og skolealderen og deres familier, som kan have gavn af støtte i regi af PPR enten i form af en forebyggende, foregribende eller mere indgribende indsats. Den sekundære målgruppe er alle landets kommuner.

Prøv Andre Veje

Prøv Andre Veje (PAV) skal hjælpe anbragte unge, der har eller er i risiko for at udvikle en rusmiddelproblematik. Udbredelsen af forbehandlingsmetoden PAV skal øge anbragte unges trivsel og styrke deres evne til at fungere socialt og uddannelsesmæssigt.
Periode: 2015 – 2019
Målgruppe: Primær målgruppe: Unge i alderen 15-23 år, der er anbragt på opholdssteder og institutioner efter § 66 stk. 1 pkt 5 og 6. De unge skal have eller være i risiko for at få et problematisk rusmiddelforbrug. Sekundær målgruppe: Medarbejdere på anbringelsessteder for unge.
Viser 31-50 af 63. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4
Sidst opdateret 12/05 2015