Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed

Socialstyrelsen udmønter, frem til sommeren 2020, midler til udvikling og afprøvning af opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Den primære målgruppe er mennesker med erhvervet døvblindhed, som benytter sig af kontaktpersonordningen. Den sekundære målgruppe, som er den, der indgår direkte i projektet, er ansatte i kontaktpersonordningen landet over.

Udbredelse af Stepping Stones

Det evidensbaserede program Stepping Stones er rettet mod forældre, der har et barn med et handicap. Stepping Stones blev med succes afprøvet i 5 danske kommuner og skal nu udbredes, via Udviklings- og Investeringsprogrammet på børneområdet (UIP), til 10-18 kommuner.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Målgruppen er børn med et handicap fra 2-12 år og deres forældre.

Modning af modificeret ACT-metode til voksne med komplekse problemstillinger

Initiativet skal sikre, at voksne med komplekse problemstillinger, som har vanskeligt ved eller ikke formår at drage nytte af behandling eller støtte fra de ordinære tilbud, får en helhedsorienteret og koordineret indsats, der modsvarer kompleksiteten i borgerens problemstillinger.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er udsatte voksne med de mest komplekse problemstillinger, herunder psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som det ikke er lykkedes at fastholde i støtte og/ eller behandling. Målgruppen er karakteriset ved at have behov for et fleksibelt, intensivt, opsøgende og længerevarende helhedsorienteret forløb.

Kampagne om førstehjælp

Som en del af dagtilbudsaftalen 2017 gennemføres en kampagne om førstehjælp rettet mod alle landets dagtilbud.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: Forvaltninger og pædagogisk personale i dagtilbud.

Forsøg med målrettede sociale indsatser

Som en del af dagtilbudsaftalen 2017 er der afsat midler til forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud med en høj andel af børn i udsatte positioner.
Periode: 2018 – 2022
Målgruppe: Dagtilbud med en høj andel af børn i udsatte positioner.

Evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

1. juli trådte den nye lovgivning om den styrkede pædagogiske læreplan på dagtilbudsområdet i kraft. Bl.a. for at følge fremdriften i realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan gennemføres en evaluering af denne. Evalueringen består af spørgeskemaundersøgelser og casestudier.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Politikere på såvel nationalt som kommunalt niveau, kommunale forvaltninger, dagtilbud, forældre, Partnerskabet for kompetenceudvikling og viden til praksis, Kvalitetsforum for dagtilbud, professionshøjskolerne og øvrige aktører, som beskæftiger sig med dagtilbudsområdet.

SSP uddannelse

Projektet har til formål at understøtte fælles viden og faglighed i forebyggelsen af ungdomskriminalitet
Periode: 2018 – 2022
Målgruppe: Projektets primære målgruppe er børn og unge, der er i risiko for eller har begået kriminalitet.

Forløbsbeskrivelse om børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Socialstyrelsen udarbejder en forløbsbeskrivelse, der indeholder viden om og anbefalinger til, hvilke højt specialiserede indsatser til børn og unge med komplekse følger af cerebral parese kan have brug for, og hvordan disse indsatser kan tilrettelægges. Forløbsbeskrivelsen har til formål at styrke koordination og vidensdeling på området, hvor der ofte er behov for specialviden fra mange faggrupper og på tværs af sektorer. Forløbsbeskrivelsen forventes udgivet ultimo 2018.
Periode: 2017 – 2019
Målgruppe: Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Videreudvikling af VUM

Voksenudredningsmetoden VUM er en metode til sagsbehandling i forhold til voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer. Metoden er lige nu ved at blive videreudviklet, så den i højere grad afspejler lovgivningen samt den viden, vi har på området i dag.
Periode: 2018 – 2020
Målgruppe: Målgruppen er voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. Målgruppen er desuden landets kommuner, herunder det politiske niveau, som har det overordnede ansvar for at sætte rammer og retning for området, det administrative ledelsesniveau, som skal omsætte de politiske intentioner til den faglige praksis samt sagsbehandlerne, der i det daglige samarbejde og i dialogen med borgerne skal levere god kvalitet i sagsbehandlingen og handle i tråd med lovens intentioner.

Udarbejdelse af nationale retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed

De nationale retningslinjer skal give kommunerne et fælles grundlag for arbejdet på hjemløseområdet. De skal derfor præsentere relevant lovgivning og aktuelt bedste viden fra forskning og praksis på hjemløseområdet. Retningslinjerne forventes offentliggjort ultimo 2019.
Periode: 2018 – 2019
Målgruppe: De nationale retningslinjer skal målrettes kommunale beslutningstagere og planlæggere samt ledere og medarbejdere både på myndighedsniveau samt leverandørniveau. Retningslinjerne tager udgangspunkt i ETHOS (den europæiske hjemløshedsklassifikation) tilpasset danske forhold. En målgruppedefinition som ligeledes anvendes i VIVE’s hjemløsetællinger.
Viser 21-30 af 59. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6
Sidst opdateret 12/05 2015