Indsatsen som drivkraft

Når kommunen vælger at implementere de evidensbaserede tilgange Housing First og bostøttemetoderne ICM, CTI og/eller ACT, forpligter man sig samtidig til at anvende bestemte metoder.

Men hvad er det særlige ved en evidensbaseret tilgang eller metode? Seks kriterier skal være opfyldt, for at en metode kan defineres som evidensbaseret:

1. Den har været underkastet systematisk effektevaluering
2. Den har et eksplicit forskningsmæssigt og teoretisk udgangspunkt
3. Den har en eksplicit tiltagsbeskrivelse (protokol)
4. Den har klare rammer for og inkluderer færdighedsbaseret oplæring
5. Der er opstillet eksplicitte implementeringskrav (fidelitet)
6. Der er klare kvalitetssikringsprocedurer (organisering)

Jo mere en evidensbaseret tilgang eller metode holder sig til kravene i implementeringen, des større er sandsynligheden for, at den vil have en positiv effekt for borgerne.

Kommunen kan med fordel bruge data fra løbende monitorering for at sikre, at kravene til implementering efterleves. Dataene skal give viden om, i hvilken grad kravene er  efterlevet og om de resultater, der skabes for målgruppen. Dataene fra monitoreringen skal give konkret viden, bidrage til refleksion og læring og danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt der skal justeres i implementeringen.

I en opfølgning på kravene, får I internt sat fokus på:

1. om medarbejdere og ledere gør det, de siger, de gør
2. om medarbejdere og ledere gør det, de skal
3. om medarbejdere og ledere skal gøre det, de gør
4. om de forventede resultater for borgerne opnås
5. hvad der kan forklare de opnåede resultater for borgerne.

Monitoreringsdata er også nyttige i evalueringen for at give et mere nøjagtigt grundlag til at vurdere årsags-virkningssammenhængen og derved styrke svaret på, hvad der har virket.

Hvordan gør I?

Jo tydeligere indsatsens kernekomponenter er beskrevet, desto lettere er det at implementere den. Sandsynligheden for, at indsatsen bliver implementeret succesfuldt, styrkes derfor, hvis ledere og medarbejdere har en skriftlig aftale. Især, når der er tale om komplekse indsatser, hvor der skal tages hensyn til mange forskellige forhold og relationer.

Men én ting er at forstå og kende indsatsens indhold og kernekomponenter, noget andet er at vide, hvor I vil hen med indsatsen, og hvordan I kommer derhen. I den sammenhæng er det vigtigt, at I har en god forandringsteori, der viser årsags-virkningssammenhænge mellem de konkrete aktiviteter og de ønskede resultater. En god forandringsteori skærper fokus på, hvilke understøttende implementeringsaktiviteter, der skal iværksættes for at få indsatsen til at fungere optimalt.

Denne hjemmeside indeholder konkrete værktøjer, der kan tydeliggøre:

• Housing First-tilgangens kerneelementer
• Bostøttemetodernes kerneelementer
• Det bagvedliggende rationale
• De forventede resultater ved at arbejde med dem.

De centrale redskaber er:

• De konkrete beskrivelser af og tjeklister til Housing First-tilgangen og bostøttemetoderne ICM, CTI og ACT, som konkretiserer både indsatsernes tilgang til borgerne og indsatsernes kernekomponenter
• Den overordnede forandringsteori for implementeringsprojektet
• En skabelon til forandringsteori, der kan inddrages, når implementeringen tilrettelægges.

Implementerings- og forankringspakken gør det nemmere at opfylde kravet om løbende monitorering og opfølgning på kravene til implementeringen og resultaterne for borgerne. I pakken indgår allerede tjeklister til opfølgningen på implementeringskravene (både til indsatsens indhold og til medarbejdernes kompetencer). I pakken indgår også et registreringsskema til at følge op på resultaterne på borgerniveau (individdata) samt et it-system, som alle monitoreringsdata kan registreres i.

Registreringsskemaet har fokus på at inddrage data, som giver det mest anvendelige billede af, i hvilket omfang implementeringskravene efterleves og hvilke resultater, der opnås for borgerne. Samtidig sikrer registreringsskemaet, at dokumentationen er enkel og håndterbar i hverdagen.