Styrk trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere

Socialstyrelsen har udgivet nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse. Læs her om retningslinjerne, find redskaber til at implementere dem i dagligdagen, og se, hvordan du kan søge støtte til voldsforebyggende indsatsforløb hos jer.

Først og fremmest handler det om trivsel – både for borgerne og for medarbejderne.

De nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse har fokus på at skabe øget trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere, og man finder i retningslinjerne anbefalinger til, hvordan man forebygger, håndterer og lærer af voldsomme episoder samt skaber faglige og organisatoriske rammer, der understøtter det voldsforebyggende arbejde.

Fuldtekstversionen af de nationale retningslinjer indeholder handlingsanvisende anbefalinger og krav til forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder samt til rammerne for det voldsforebyggende arbejde. Desuden indeholder den fulde version et katalog med forslag til redskaber og metoder.

De nationale retningslinjer er også udgivet i en Kort og klart-udgave, der giver et letlæst overblik over hovedpointerne i retningslinjerne, ligesom der er udarbejdet en folder med en oversigt over de 11 retningslinjer.

Læs mere om de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse (fuldtekstversion) her.

Læs mere om kort og klart-udgaven af de nationale retningslinjer her.

Se oversigten over de 11 retningslinjer her.

Søg om lokale voldsforebyggende indsatsforløb

Socialstyrelsen tilbyder en række indsatsforløb, hvor botilbud, boformer for hjemløse og forvaltninger kan få hjælp til at fremme trivsel og tryghed og derved styrke forebyggelsen af voldsomme episoder.

Indsatsforløbene består af en række kompetence- og udviklingsaktiviteter målrettet den enkelte forvaltning eller det enkelte tilbud. Forløbet tager afsæt i de nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse.

Læs mere om voldsforbyggende indsatsforløb her.

Redskaber

Der er udviklet en række redskaber, der understøtter brugen af de nationale retningslinjer: En kort film om retningslinjerne og dilemmakort, der begge kan bruges som udgangspunkt for fælles dialog og refleksion over dilemmaer og svære situationer. 
Der er desuden udarbejdet drejebøger til afvikling af både personalemøde og fællesmøde med borgere og pårørende, hvor man drøfter trivsel og forebyggelse af konflikter og vold med afsæt i retningslinjerne.

Læs mere om redskaber til at understøtte brugen af de nationale retningslinjer.

Sidst opdateret 12/10 2018