Gå til indhold
Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Screening og tidlige familierettede indsatser i barnets første 1000 dage

For at sikre en god start på livet for børn i sårbare og udsatte familier afsættes midler til et helhedsorienteret løft af indsatsen på småbørnsområdet i barnets 1.000 første dage ved implementeringen af en række virksomme metoder, der skal sikre, at sårbare og udsatte familier og børn opdages tidligt og får den rette og kvalificerede støtte tidligt i livet. Indsatserne skal bidrage til, at børnene opnår samme muligheder for udvikling, sundhed og trivsel som deres jævnaldrende.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Initiativets målgruppe er sårbare og udsatte familier med børn i alderen 0-2 år samt kommende forældre, der har behov for særlig støtte.

Udvikling af forebyggende kommunale tilbud til psykisk sårbare unge

Som følge af de senere års stigning i psykisk mistrivsel blandt unge er projekt ”Udvikling af forebyggende, kommunale tilbud til psykisk sårbare unge” iværksat. Formålet med initiativet er at kvalificere og modne et forebyggende kommunalt tilbud til psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Ansøgningspuljens målgruppe er psykisk sårbare unge i alderen 13-25 år samt forældre til psykisk sårbare unge, der kan have gavn af et forebyggende tilbud. De unge i målgruppen forventes at udvise konkrete tegn på psykisk sårbarhed som baggrund for at modtage hjælp i det forebyggende tilbud. Unge med psykiatriske diagnoser og problemstillinger, som enten modtager eller afventer behandling i psykiatrien, er ikke omfattet af målgruppen. Forældrene i målgruppen kan både være forældre til unge, som modtager hjælp i det forebyggende kommunale tilbud og forældre til psykisk sårbare unge, som ikke modtager hjælp i tilbuddet.

Housing First for Unge

Den seneste hjemløshedstælling i Danmark fra 2017 viser en fordobling af unge i hjemløshed over de seneste 8 år. Projekt ”Housing First for unge” har til formål at begrænse denne udvikling og forebygge, at flere unge rammes af hjemløshed.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Indsatsen er målrettet unge i alderen 14 til 24 år, som er i risiko for eller allerede befinder sig i hjemløshed.

Mere kvalitet i plejefamilier – samarbejde mellem anbringelsessteder

For at en plejefamilie kan støtte op om børn med større udfordringer og hjælpe dem ind i en positiv udvikling og trivsel, er det vigtigt, at der er de nødvendige faglige støtte- og behandlingsmuligheder til rådighed for plejefamilie og barn. På den baggrund blev der som led i satspuljeaftalen for 2018, afsat i alt 14,5 mio. kr. til en ansøgningspulje, til kommuner, der ønsker at etablere et samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner. Formålet er at give plejefamilier støtte og supervision af højt kvalificerede fagpersoner fra døgninstitutionerne.
Periode: 2019 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet er plejefamilier med mere behandlingskrævende børn anbragt. Plejefamilier med anbragte børn, der er mindre behandlingskrævende, kan også indgå i målgruppen.

Mere kvalitet i plejefamilier – Kommunale netværk på plejefamilieområdet 2018-2021

Socialstyrelsen igangsatte i 2015 et kommunalt netværk på familieplejeområdet. Med satspuljeaftalen 2018-2021 blev projektperioden for det kommunale netværk forlænget til og med 2021. Formålet med netværket er at fungere som implementeringskanal for både lovgivningsinitiativer og aktuelt bedste viden på plejefamilieområdet. Herudover skal netværket være et forum for kommunal videndeling og erfaringsudveksling.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe for det kommunale netværk er ledere med fagligt ansvar for familieplejeområdet, familieplejekonsulenter, myndighedssagsbehandlere eller udviklingskonsulenter med ansvar for plejefamilieanbringelser og leverandørsamarbejdet på familieplejeområdet. Målgruppen omfatter derudover også deltagere fra myndighedsområdet såsom mellemledere med fagligt ansvar for myndighedssagsbehandlere og anbringelsesområdet i øvrigt eller myndighedssagsbehandlere, der arbejder med området.

Mere kvalitet i plejefamilier - Håndbog for det gode anbringelsesforløb i plejefamilie

Socialstyrelsens håndbog om anbringelse i familiepleje sætter fokus på, hvordan man skaber et godt forløb, når et barn eller en ung anbringes hos en plejefamilie. Bogen kommer bl.a. ind på matchning, inddragelse af barnet og samarbejdet med den biologiske familie.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Håndbogens målgruppe er familieplejekonsulenter, familierådgivere, teamledere og afdelingsledere på både anbringelses- og familieplejeområdet. Derudover kan plejefamilier have glæde af at læse enkelte afsnit eller kapitler i håndbogen.

Mere kvalitet i plejefamilier -Tæt støttede opstartsforløb til plejefamilier

Støtten til plejefamilier i den første tid af en anbringelse skal styrkes, så det sikres, at børn og plejefamilier kommer godt fra start. Socialstyrelsen udvikler et kompetenceforløb til plejefamilier, som kommuner efter deltagelse på kursus gratis kan benytte, når de skal give støtte og vejledning til plejefamilier i starten af anbringelsen.
Periode: 2018 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe for projektet er plejefamilier, samt de børn og unge, som de har i pleje. Den sekundære målgruppe er medarbejdere på plejefamilieområdet, som giver støtte til plejefamilier.

Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge

Projektet består i at udvikle en model, som skal bidrage til et løft af anbragte børn og unges generelle trivsel, sociale relationer og faglige niveau i grundskolen og dermed sikre, at de får den bedst mulige oplevelse og udbytte af deres skolegang.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Den primære målgruppe er anbragte børn og unge, som går i 0.-10. klasse i grundskolen eller tilsvarende. Den sekundære målgruppe er skolefaglige medarbejdere (som skal fungere som læringsvejledere), relevante medarbejdere i PPR (som skal foretage en faglig udredning af de deltagende børn og fungere som læringskoordinatorer) samt plejeforældre og medarbejdere på døgninstitutioner eller opholdssteder, som danner den hjemlige ramme for de anbragte børn. Endelig besøger en del anbragte børn og unge også deres biologiske forældre regelmæssigt. De biologiske forældre vil derfor også kunne inddrages i det omfang, som det giver mening.

Styrket kvalitet i socialpsykiatrien

I perioden 2019-22 iværksættes en række initiativer under overskriften ’En styrket indsats i kvaliteten i socialpsykiatrien’, der tilbyder landets kommuner og tilbud et samlet videns- og kvalitetsløft og dermed bedre indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Initiativerne er målrettet ledere, som er ansvarlige for udviklingen af kvaliteten i de socialpsykiatriske tilbud, samt medarbejdere, der leverer indsatser til mennesker med psykiske vanskeligheder. Initiativerne henvender sig også til den politiske og administrative ledelse samt til sagsbehandlere i kommunerne.

Guidelines til god faglig ledelse

Guidelines til god faglig ledelse skal på baggrund af aktuelt bedste viden og praksisviden bidrage til, at ledere i de socialpsykiatriske tilbud har den nødvendige viden og de rette kompetencer til at kunne stå i spidsen for udvikling af kvaliteten i socialpsykiatrien.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Den primære målgruppe er faglige ledere i regionale, private og kommunale socialpsykiatriske tilbud, der er ansvarlige for at udvikle kvaliteten i tilbuddets indsats. En væsentlig forudsætning for at kunne sikre borgerne den rette støtte, er, at lederne i de socialpsykiatriske tilbud har den nødvendige viden og de rette kompetencer til at kunne stå i spidsen for udvikling af kvaliteten.
Viser 31-40 af 66. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7
Sidst opdateret 12/05 2015