Gå til indhold
Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker

Projektet har til formål at udarbejde en samlet tværfaglig og tværsektoriel beskrivelse og anbefaling af et koordineret forløb for børn og unge med alvorlige kriminalitetsproblematikker samt mindst en social eller psykiatrinær problemstilling.
Periode: 2021 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er børn og unge i alderen 12-17 år med alvorlige kriminalitetsproblematikker og mindst en social og/eller psykiatrisk/psykiatrinær problemstilling.

Styrket inklusion af elever med udadreagerende og udpræget læringshæmmende adfærd

Socialstyrelsen skal sammen med 4-5 kommuner udvikle en indsatsmodel, der kan styrke inklusionen af elever med udadreagerende og udpræget læringshæmmende adfærd i det almene skolemiljø. Indsatsen vil bestå af to spor: støtteforløb til skoleklasser og grupperådgivningsforløb til forældre.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Indsatsens primære målgruppe er børn og unge fra 9-14 år med udadreagerende og udpræget læringshæmmende adfærd. Udadreagerende og udpræget læringshæmmende adfærd ses som adfærd, der opleves aggressiv eller voldsom af omgivelserne, og som bryder med gældende regler, normer og forventninger. Det er adfærd, hvor der er let til ophidselse, og som skaber uro og forstyrrer andre.

Forløb: Unge med komplekse problemer

Projektet skal udvikle en model for intensive forløb til unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd, der kan indgå i strukturerede gruppeforløb med intensiv støtte.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er unge fra 14 til 22 år, som er præget af omfattende og komplekse problemer og udadreagerende adfærd, og som kan indgå i et struktureret gruppeforløb med intensiv støtte.

Screening af indsatser med fokus på integrering af socialfaglige kompetencer på almenområdet

Integrering af socialfaglige kompetencer på almenområdet kan understøtte den tidlige opsporing af børn og unges mistrivsel og en efterfølgende rettidig indsats. I initiativet screenes der for lovende indsatser, viden og erfaringer med dette.
Periode: 2022 – 2023
Målgruppe: Initiativets målgruppe er børn i alderen 3-16 år, der går i dagtilbud eller almen grundskole og deres familier, der grundet en afgrænset problemstilling er i en sårbar position.

Model for tidlig opsporing og handleveje til skolebørn

Socialstyrelsen udvikler i samarbejde med 4-5 kommuner en model for tidlig opsporing og handleveje i grundskolen. Modellen skal understøtte, at flere børn og unge i begyndende mistrivsel eller udsatte positioner opspores og får en rettidig indsats, som bidrager til at øge deres trivsel og læring.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er alle børn og unge i grundskolens almene undervisning med henblik på at opspore børn og unge med begyndende tegn på mistrivsel, eller som er i en udsat position.

Handlingsplan for indsats til borgere med senfølger

Handlingsplanen består af en række initiativer, som samlet har til formål at sikre, at voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb som børn eller unge, får bedre hjælp. Socialstyrelsen står for at udmønte initiativerne, der bl.a. skal være med til at forbedre samarbejdet mellem behandlingstilbuddene på området, opkvalificere medarbejdere i kommunerne, sikre et brugerperspektiv i initiativerne og støtte civilsamfundstilbud på senfølgeområdet.
Periode: 2021 – 2022
Målgruppe: Handlingsplanen har til formål at styrke indsatsen for voksne, der har senfølger efter at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller ungdommen.

Traumebehandling til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb

I Børnehus Syd pilottestes et behandlingstilbud med Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT). Behandlingstilbuddet er rettet mod børn og unge, som har symptomer på traumer efter at have været udsat for seksuelle overgreb.
Periode: 2022 – 2022
Målgruppe: Primær målgruppe: Børn og unge udredt i Børnehus Syd med symptomer på traumer efter seksuelle overgreb. Sekundær målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Styrket viden om frivillige sociale indsatser og aktiviteter

Der skal udvikles en ny vejledning og redskaber til at måle, dokumentere og evaluere frivillige sociale indsatser og aktiviteter. Projektet foregår i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og frivillige sociale aktører.
Periode: 2021 – 2022
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er frivillige sociale foreninger og organisationer, der tilbyder sociale indsatser og aktiviteter til udsatte og sårbare borgere, og som oplever udfordringer med at dokumentere deres indsatser. Det vil typisk dreje sig om små eller mellemstore foreninger og organisationer.

Nationalt initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter COVID-19

Formålet med initiativet er at komme fagligt efterslæb blandt børn i udsatte positioner til livs og at fremme deres trivsel og læring efter COVID-19. I et partnerskab med fonde afsættes der i alt 86 mio. kr.
Periode: 2022 – 2022
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er børn i udsatte positioner i grundskolerne. Børnene er dem, der formodes at være hårdest ramt af nedlukningerne både i forhold til trivsel og læring. Det forventes, at 25 kommuner medvirker i initiativet. Den konkrete vurdering af hvilke børn, der skal indgå i indsatserne, foretages af kommunerne med inddragelse af de deltagende skoler ud fra en guide, der er udarbejdet i forbindelse med initiativet.

Udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelse

I initiativet modnes og udvikles en indsatsmodel, der skal øge trivsel og mestring af hverdagslivet blandt unge med selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser samt stabilisere eller reducere spiseforstyrrelsen og den selvskadende adfærd.
Periode: 2022 – 2023
Målgruppe: Initiativets målgruppe er unge mellem 12 og 29 år med mild til moderat grad af selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser. De unge kan have andre psykiske vanskeligheder, men den selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser er den primære årsag til deltagelse i projektet.
Viser 21-30 af 80. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8
Sidst opdateret 12/05 2015