Gå til indhold
Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Modning af modificeret ACT-metode

Initiativet skal sikre, at voksne med komplekse problemstillinger, som har vanskeligt ved eller ikke formår at drage nytte af behandling eller støtte fra de ordinære tilbud, får en helhedsorienteret og koordineret indsats, der modsvarer kompleksiteten i borgerens problemstillinger.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er udsatte voksne med de mest komplekse problemstillinger, herunder psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som det ikke er lykkedes at fastholde i støtte og/ eller behandling. Målgruppen er karakteriset ved at have behov for et fleksibelt, intensivt, opsøgende og længerevarende helhedsorienteret forløb.

Et godt ældreliv for socialt udsatte

Initiativet har til formål at tilpasse Samarbejdsmodellen til ældre socialt udsatte med komplekse problemer for derigennem at styrke koordinering af deres samlede indsats.
Periode: 2021 – 2024
Målgruppe: Socialt udsatte ældre med komplekse problemer. At være ældre betyder i dette initiativ, at man oplever alderssvækkelse.

Ung under eget tag

Initiativets hovedformål er at støtte udviklingen af midlertidige boligløsninger til unge i hjemløshed eller unge i risiko for hjemløshed, samt at de unge i forbindelse med disse boligløsninger kan få den rette hjælp og støtte i bevægelsen mod en mere permanent boligsituation og i forebyggelsen af social udsathed.
Periode: 2019 – 2022
Målgruppe: Målgruppen er unge mellem 18 til 30 år i risiko for hjemløshed, eller som lever i hjemløshed.

Borgeren i centrum

Model for tillid, samarbejde og inddragelse i sagsbehandlingen på myndighedsområdet for voksne med handicap skal styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Ledere og sagsbehandlere i den kommunale myndighed på børne- og voksenhandicapområdet. Den overordnede målgruppe er voksne med fysiske funktionsnedsættelse og/eller intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser, som ansøger om eller modtager ydelser efter serviceloven.

Udvidelse og udvikling af taskforcen på handicapområdet

Taskforcen på handicapområdet udvides og udvikles, så endnu flere kommuner får hjælp og støtte til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Ledere og sagsbehandlere i den kommunale myndighed på børne- og voksenhandicapområdet. Den overordnede målgruppe for projektet er børn og voksne med fysiske funktionsnedsættelse og/eller intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser.

Kurser til sagsbehandlere på handicapområdet

Socialstyrelsen udbyder i 2023 – 2025 et kurser til myndighedssagsbehandlere på børne- og voksenhandicapområdet. Kurserne er bygget op omkring centrale juridiske og socialfaglige temaer i sagsbehandlingen på handicapområdet.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Sagsbehandlere i den kommunale myndighed på børne- og voksenhandicapområdet. Den overordnede målgruppe er børn og voksne med fysiske funktionsnedsættelse og/eller intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser, der modtager støtte efter serviceloven.

Udbredelse og forankring af VUM

VUM er videreudviklet i 2018-2022 og foreligger nu i en version 2.0. Socialstyrelsen udbreder og forankrer i 2022–2025 metoden gennem formidling, rådgivning og vejledning til kommunerne.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Ledere og sagsbehandlere i den kommunale myndighed på voksenhandicapområdet samt ledere og medarbejdere hos udførende tilbud. Den overordnede målgruppe er voksne med fysiske funktionsnedsættelse og/eller intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser samt sociale problemer.

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Indsatsmodellen Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job udbredes til 10-12 kommuner, så flere udsatte ledige kommer i job, fastholdes i beskæftigelse og oplever højere trivsel.
Periode: 2022 – 2024
Målgruppe: Initiativets målgruppe er udsatte ledige defineret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Målgruppen er kendetegnet ved at have komplekse og sammensatte problemer, der kan omfatte sociale problemer samt psykiske og fysiske udfordringer med lav uddannelsesbaggrund og begrænset erhvervserfaring.

Vidensafdækning – Unge med komplekse problemer

Socialstyrelsen har igangsat en vidensafdækning, der skal afdække og afgrænse gruppen af unge, som kommunerne oplever udfordringer med. Afdækningen omfatter deres problemkompleksitet, deres støttebehov samt indsatser, der kan hjælpe denne gruppe af unge.
Periode: 2022 – 2022
Målgruppe: Den primære målgruppe er den eller de grupper af unge med meget komplekse problemer, som kommunerne oplever udfordringer med at hjælpe med de indsatser, som de har til rådighed. Den sekundære målgruppe er beslutningstagere, ledere og fagprofessionelle i kommunerne, der er ansvarlige for at yde støtte til unge med komplekse problemer.

Børn og unge med handicap – inklusion i fritidsfællesskaber

Gennem tilpasning og modning af en indsats for inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber skal initiativet bidrage til at forebygge social isolation, ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge med handicap.
Periode: 2022 – 2025
Målgruppe: Børn og unge med handicap i alderen 6-16 år, herunder evt. også udsatte børn og unge med lignende udfordringer, der oplever eller er i risiko for at opleve ensomhed og social isolation, som kan lede til mistrivsel. Målgruppen skal have de kognitive forudsætninger for med den rette støtte at kunne indgå i fritidsfællesskaber med jævnaldrende. Målgruppen af børn og unge med handicap er bredt defineret og kan inkludere børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser (eksempelvis ADHD, autisme, udviklingshæmning) eller fysiske funktionsnedsættelser (eksempelvis cerebral parese, muskelsvind eller nedsat syn eller hørelse).
Viser 11-20 af 80. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8
Sidst opdateret 12/05 2015