Gå til indhold
Forside > Projekter og initiativer

Alle projekter og initiativer i Socialstyrelsen

Traumebehandling til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb

I Børnehus Syd pilottestes et behandlingstilbud med Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF-CBT). Behandlingstilbuddet er rettet mod børn og unge, som har symptomer på traumer efter at have været udsat for seksuelle overgreb.
Periode: 2021 – 2021
Målgruppe: Primær målgruppe: Børn og unge udredt i Børnehus Syd med symptomer på traumer efter seksuelle overgreb. Sekundær målgruppe: Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Styrket viden om frivillige sociale indsatser og aktiviteter

Der skal udvikles en ny vejledning og redskaber til at måle, dokumentere og evaluere frivillige sociale indsatser og aktiviteter. Projektet foregår i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og frivillige sociale aktører.
Periode: 2021 – 2022
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er frivillige sociale foreninger og organisationer, der tilbyder sociale indsatser og aktiviteter til udsatte og sårbare borgere, og som oplever udfordringer med at dokumentere deres indsatser. Det vil typisk dreje sig om små eller mellemstore foreninger og organisationer.

Nationalt initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter COVID-19

Formålet med initiativet er at komme fagligt efterslæb blandt børn i udsatte positioner til livs og at fremme deres trivsel og læring efter COVID-19. I et partnerskab med fonde afsættes der i alt 86 mio. kr.
Periode: 2021 – 2022
Målgruppe: Målgruppen for initiativet er børn i udsatte positioner i grundskolerne. Børnene er dem, der formodes at være hårdest ramt af nedlukningerne både i forhold til trivsel og læring. Det forventes, at 25 kommuner medvirker i initiativet. Den konkrete vurdering af hvilke børn, der skal indgå i indsatserne, foretages af kommunerne med inddragelse af de deltagende skoler ud fra en guide, der er udarbejdet i forbindelse med initiativet.

Udvikling af indsats til unge med selvskade og spiseforstyrrelse

I initiativet modnes og udvikles en indsatsmodel, der skal øge trivsel og mestring af hverdagslivet blandt unge med selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser samt stabilisere eller reducere spiseforstyrrelsen og den selvskadende adfærd.
Periode: 2021 – 2023
Målgruppe: Initiativets målgruppe er unge mellem 12 og 29 år med mild til moderat grad af selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser. De unge kan have andre psykiske vanskeligheder, men den selvskadende adfærd og/eller spiseforstyrrelser er den primære årsag til deltagelse i projektet.

Metoder i arbejdet på botilbud for mennesker med udviklingshæmning

Socialstyrelsen gennemfører i 2021 en screening af eksisterende viden om virksomme metoder og indsatser på botilbudsområdet for voksne mennesker med udviklingshæmning. Målet er at styrke det socialpædagogiske arbejde på botilbuddene gennem forøget viden om virksomme kerneelementer og kvalitet i indsatserne.
Periode: 2021 – 2021
Målgruppe: Voksne mennesker med udviklingshæmning (18-65 år), der bor i botilbud (SEL §§ 107 og 108) eller botilbudslignende boformer (Almenboligloven §§ 105/115 samt SEL § 85).

Screening om udviklingshæmning og rusmiddelproblemer

Socialstyrelsen, VISO, gennemfører i 2021 et projekt om personer med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder, som har et problematisk forbrug af rusmidler. Målet med projektet er at udvikle en prototype på en indsats til behandling af misbrug hos målgruppen.
Periode: 2021 – 2021
Målgruppe: Voksne med udviklingshæmning eller lignende kognitive vanskeligheder og et problematisk forbrug af rusmidler

Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner

En tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Socialstyrelsen tilbyder derfor rådgivningsforløb til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats med særligt fokus på strategisk arbejde med tidlig opsporing og reaktion, tidlige forebyggende indsatser og tilbudsviften samt tæt kontakt og hyppig opfølgning i indsatser.
Periode: 2021 – 2021
Målgruppe: Målgruppen for rådgivningen er alle kommuner, der arbejder med at udvikle deres tidligere forebyggende indsats og praksis på det tværgående børne- og ungeområdet. Rådgivningen i kommunen er målrettet chefer, ledere og nøglemedarbejdere på tværs af det almene og specialiserede børne- og ungeområde.

Mestringsindsats for søskende

Søskende til børn og unge med handicap kan ende i mistrivsel, som kan række ind i voksenlivet. SIBS er en manualbaseret intervention, som skal hjælpe søskendebørn til bedre trivsel og mestring.
Periode: 2022 – 2024
Målgruppe: Børn og unge i alderen 8-16 år, som er søskende til et barn/en ung med et handicap/en varig funktionsnedsættelse.

Oplysningsaktiviteter om børn der krænker

I 2021 vil Socialstyrelsen via formidlingsaktiviteter udbrede specialiseret viden om børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd. Formålet med udbredelsen er, at der opnås tilgængelig viden om målgruppen for fagpersoner på børne- og ungeområdet.
Periode: 2021 – 2021
Målgruppe: Den primære målgruppe er fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Oplysningsaktiviteterne kan bidrage til, at fagpersoner bedre kan opspore og håndtere sager med børn og unge, som udviser seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Den sekundære målgruppe er derfor børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Styrket match af barn og anbringelsessted

Socialstyrelsen vil i samarbejde med 4-5 kommuner de kommende år udvikle en model, der kan understøtte kommunernes arbejde med at foretage det rette match mellem et barn og et anbringelsessted. Inddragelse af både barn og forældre vil udgøre et helt centralt element i modellen, der udvikles under Udviklings- og Investeringsprogrammet på børne- og ungeområdet.
Periode: 2021 – 2024
Målgruppe: Målgruppen er børn og unge under 18 år, der skal anbringes uden for hjemmet.
Viser 1-10 af 67. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7
Sidst opdateret 12/05 2015