18/08 2016
Socialstyrelsen holder erfadag om ungdomssanktionen 20. september. Det sker under overskriften "Ung i 2016 - trivsel og tendenser". Erfadagen er for koordinatorer og sagsbehandlere i ungdomssanktionen og tager afsæt i en forløbsundersøgelse fra SFI om unge i dag.
16/08 2016
Hvordan kan mennesker med funktionsnedsættelser støttes i at komme i arbejde? Læs om veldokumenterede indsatser i Vidensportalens nye tema om handicap og beskæftigelse og få samtidig øget viden om målgruppen.
16/08 2016
Hvordan kan kommunerne bedst hjælpe voksne med kompleks erhvervet hjerneskade? Det fremgår af en ny forløbsbeskrivelse, som Socialstyrelsen netop har offentliggjort i regi af den nationale koordinationsstruktur.
14/07 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af modellen ”En vej ind” til forebyggelse af, at børn og unge rekrutteres til rocker- og bandemiljøer. Ansøgningsfrist: 1. september 2016.
08/07 2016
Socialstyrelsen har udmøntet det danske program, der skal sikre de mest udsatte hjemløse personer en mere stabil, sund og tryg tilværelse. Midlerne kommer fra Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og fra dansk medfinansiering.
06/07 2016
Der er kommet nye regler for ordningen for hjemmetræning af børn med funktionsnedsættelser. Læs om udredning, betingelser, støttemuligheder og tilsyn i Socialstyrelsens håndbog og få ny inspiration til kommunens arbejde med hjemmetræning.
28/06 2016
I 2014 modtog de danske centre for mænd i krise 5.064 henvendelser, mens 108 mænd tog ophold på et center. Det er en stigning i både henvendelser og ophold i forhold til 2013. Se årsstatistikken 2014 for mandecentrene.
27/06 2016
I 2015 har knap 1 ud af 1.000 børn i Danmark haft en sag i et børnehus i forbindelse med mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb. Det viser den første årsstatistik for landets fem børnehuse.
27/06 2016
Mange unge grønlændere oplever det danske hjælpesystem som uforståeligt og alt for ordrigt. VISO i Socialstyrelsen har i samarbejde med Aalborg kommune defineret syv pejlemærker, som kan bruges i arbejdet med målgruppen.
23/06 2016
Hvilke indsatser og metoder bruger kommunerne i dag i arbejdet med børn og voksne, der stammer? Og dækker hjælpen behovet? Socialstyrelsen har lavet en kortlægning af kommunernes tilbud på stammeområdet.
23/06 2016
Målgrupperne er små, når det handler om sjældne handicap. Det er en udfordring i både Danmark, Norge og Sverige. En ny kortlægning påpeger behovet for både specialistviden og koordinering og viser forskelle og ligheder på de tre landes organisering.
23/06 2016
Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet kan give et målrettet kompetenceløft til sagsbehandlingen i din kommune. Tilmeld dig nu og start på uddannelsen i efteråret 2016.
16/06 2016
Få nye input til, hvordan I kan arbejde med tidligere forebyggende indsatser for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen udgiver en videnskortlægning i rapportform og et inspirationskatalog til kommunerne.
10/06 2016
Funktionsniveauet for den enkelte voksne med udviklingshæmning kan variere meget. Se det nye tema på Vidensportalen om udviklingshæmning og læs om neuropædagogik og anerkendende pædagogik - to indsatser, som kan tilpasses den enkelte borgers behov.
09/06 2016
Interesserer dig også for sammenhængen mellem hjernen og sociale indsatser? Så deltag i Neurodagen 4. oktober, hvor Socialstyrelsen og COK sætter fokus på den kommunale praksis og vores viden om neurologi, handicap og psykiatri.
02/06 2016
Mennesker, der er født døvblinde, oplever verden gennem den taktile sans. Indsatser for døvblindfødte må derfor tilrettelægges med dette udgangspunkt. Se det nye tema på Vidensportalen om målgruppen og få viden om udredning og metoder.
02/06 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje til afholdelse af opfølgende samtaler og netværksskabende aktiviteter med tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn. Ansøgningsfrist: 15. august 2016.
02/06 2016
Der skal leveres en række ydelser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen udbyder opgaverne i 6 selvstændige udbud. Der er frist for anmodning om prækvalifikation 29. juli.
02/06 2016
En ny strategi sætter fokus på, hvordan mennesker med handicap i højere grad kan deltage i frivillige foreninger og det øvrige civilsamfund. Målet er et mere inkluderende samfund.
02/06 2016
Socialstyrelsens ansøgningspuljer bliver fremover udmeldt via bekendtgørelser. Ændringen er trådt i kraft 1. juni 2016.
30/05 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje til støtte til sociale og rehabiliterende projekter, hvor naturen bruges til at forbedre livssituationen for personer med psykiske vanskeligheder. Ansøgningsfrist: 15. september 2016.
26/05 2016
Tips- og lottopuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer er udmeldt. Ansøgningsfristen er den 2. august 2016.
26/05 2016
Der udmeldes en ansøgningspulje om julehjælp til økonomisk klemte og socialt udsatte familier. Ansøgningsfristen er 8. august.
26/05 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje til udvikling og afprøvning af modeller for kurser og netværk til forældre, der har børn med handicap. Ansøgningsfrist: 5. august 2016.
25/05 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje på 4,0 mio. kr. til etablering af midlertidige overnatningstilbud for vinteren 2016/2017. Der er ansøgningsfrist 10. august 2016.
24/05 2016
Der er udmeldt en ansøgningspulje på 1,9 mio. kr. til terapeutisk bistand til forældre til børn med handicap. Ansøgningsfristen er 1. august 2016.
24/05 2016
Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde er udmeldt. Ansøgningspuljen yder støtte til kursus- og uddannelsesaktiviteter. Ansøgningsfrist: 21. juni.
19/05 2016
Hvordan sikres det gode samarbejde mellem kommunen og de frivillige? Det sætter årets Frivillighedskonference fokus på. Vær med 15. september i Vejen og hør om de seneste tiltag og erfaringer.
18/05 2016
Danmarks frivilligcentre yder en væsentlig indsats for at styrke det lokale frivillige engagement. Flertallet af centrene kan dog med fordel arbejde mere med dokumentation og resultatorientering. Det vurderes i en ny evaluering.
18/05 2016
Medarbejdere, som arbejder med bostøttemetoderne Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM), skal tilbydes kompetenceudvikling i metoderne. Socialstyrelsen sender opgaven i udbud. Frist: 1. juli.
Viser 901-930 af 1000.
Per side
10
20
30
100