Forside > Nyheder

Nyheder

Her kan du søge i Socialstyrelsens nyheder.
28/01 2020

Høring om det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde

Den skriftlige høring om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde er nu i gang. Høringsperioden slutter den 20. februar 2020.

23/01 2020

Få implementeringsstøtte og uddannelse i Stepping Stones

Kommuner kan nu søge om at få implementeringsstøtte og uddannelse i Stepping Stones – en indsats til forældre med et barn med handicap. Ansøgningsfristen er 24. februar 2020.

23/01 2020

Kender du til unge og hjemløshed?

I et nyt vidensnotat om unge og hjemløshed beskriver Socialstyrelsen årsager, risikofaktorer, indsatser og forebyggelsesmuligheder. Notatet har udgangspunkt i Housing First. Husk også, at Socialstyrelsen har en rådgivningsfunktion på hjemløshedsområdet.

21/01 2020

Hør om virksom indsats til unge og voksne med opmærksomhedsforstyrrelser

Socialstyrelsen afholder 26. februar 2020 en gratis inspirationsdag om det evidensbaserede mestringsprogram R&R2-ADHD. Hør om indsatsen, de positive erfaringer og muligheden for at søge om støtte til implementering og uddannelse.

20/01 2020

Det gode sagsforløb for voksne med hurtigt fremadskridende sygdomme

Borgere med alvorlige sygdomme, der hurtigt forværres, har brug for en særlig fleksibel indsats, fordi behovet for støtte ofte øges inden for kort tid. Socialstyrelsen udgiver en pjece med råd og anbefalinger til det gode sagsforløb.

16/01 2020

Inspiration til en tidligere forebyggende indsats

Socialstyrelsen udgiver to nye håndbøger, der skal styrke kommunernes indsats til børn og unge i udsatte positioner. Håndbøgerne giver inspiration til udviklingen af en dækkende tilbudsvifte og en tidligere forebyggende praksis på myndighedsområdet.

16/01 2020

Ny kortlægning af psykisk vold mod børn i hjemmet

Psykisk vold mod børn kan have alvorlige konsekvenser både på kort og lang sigt. En ny rapport præsenterer den nyeste viden på feltet og sætter fokus på virksomme indsatser til forebyggelse, opsporing og behandling. Rapportens resultater udgives samtidig i en kort og lettilgængelig udgave.

15/01 2020

Styrk dit lederskab på botilbuddet

Socialstyrelsens nye ledernetværk udvides og er nu åbne for alle, der er faglige ledere på et botilbud i socialpsykiatrien. Vær med til at sætte fokus på god faglig ledelse sammen med andre ledere i socialpsykiatrien og styrk dit eget lederskab. Antallet af pladser er begrænset, så tilmeld dig nu – det er gratis!

15/01 2020

Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet

Er I som kommune interesseret i at få hjælp til at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen på handicapområdet? Så har I mulighed for at ansøge Socialstyrelsens Taskforce - Handicap om et analyse- og udviklingsforløb. Ansøgningsfristen er den 27. februar 2020.

08/01 2020

Nu præsenteres den reviderede Voksenudredningsmetode – VUM 2.0

Socialstyrelsen præsenterer sammen med Kommunernes Landsforening den reviderede Voksenudredningsmetode og Fælles Faglige Begreber på en stor konference den 26. marts. VUM 2.0 skal bidrage til, at sagsbehandlingen for voksne med handicap, psykiske vanskeligheder eller sociale problemer er tidssvarende, lovmedholdelig og understøtter god kvalitet.

08/01 2020

Listen over standarder for hjælpemidler er opdateret

Listen skal ses som en hjælp til at finde relevante standarder, fx i forbindelse med en kravspecifikation i et udbud. Den opdaterede liste rummer bl.a. nye og reviderede standarder.

19/12 2019

Nye skemaer til indberetning af magtanvendelse

Socialstyrelsen har revideret de skemaer, der skal bruges til registrering og indberetning af magtanvendelse på voksenområdet. Det sker på baggrund af de nye magtanvendelsesregler, der træder i kraft 1. januar 2020. Skemaerne er samtidig blevet forenklet.

19/12 2019

22 kommuner vil være med til at udvikle socialpsykiatrien

Hele 22 kommuner har ønsket at samarbejde med Socialstyrelsen om at udvikle et koncept for en strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Randers, Rudersdal, Roskilde og Herning kommuner bliver partnerskabs-kommuner, og de øvrige kommuner inviteres til at indgå i et referencenetværk.

18/12 2019

VISO får flere specialister på voksenområdet

VISO har indgået aftaler med flere leverandører af specialrådgivning og udredning på disse områder: Erhvervet hjerneskade, medfødt hjerneskade, autismespektrumforstyrrelse, demens og udviklingshæmning. Udvidelsen sker på baggrund af en stigende efterspørgsel.

17/12 2019

Uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM

I foråret 2020 tilbydes igen uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Kvaliteten af en SØM-beregning afhænger af brugerens evne til at bruge modellen og fortolke resultaterne korrekt. Socialstyrelsen opfordrer derfor alle brugere af SØM til at uddanne sig i brugen af modellen.

17/12 2019

Kursus for koordinatorer i ungdomssanktionen foråret 2020

Socialstyrelsen tilbyder i foråret 2020 et kursusforløb for koordinatorer for unge, der er idømt ungdomssanktion. Kurset er opkvalificerende og holdes 11.-12. marts.

15/12 2019

90 mio. kr. til nye virksomme indsatser på vej

Social- og indenrigsministeren og ordførerkredsen bag Udviklings- og investeringsprogrammerne har fordelt 90 mio. kr. til fem store initiativer. De nye initiativer skal bl.a. styrke indsatsen over for børn og unge med bekymrende skolefravær, unge og voksne med opmærksomhedsforstyrrelser og mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

12/12 2019

Når far eller mor har et misbrugsproblem

Puljen ”Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug” er nu evalueret, og der er positive resultater. Både trivsel og livsmestring hos børnene og de unge er forbedret. Særligt de 17- 25-årige har oplevet en positiv udvikling.

12/12 2019

Vil I udvikle jeres tilbud i samarbejde med Socialstyrelsen?

Socialstyrelsen tilbyder igen rådgivningsforløb til socialpsykiatriske tilbud. Forløbet har fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen via en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang og foregår i tæt samarbejde med kommunerne. Ansøgningsfrist: 30. januar.

11/12 2019

Sådan fungerer Den Danske Børnehusmodel

De danske børnehuse udgør rammen for det tværsektorielle samarbejde i sager om overgreb. En ny udgivelse beskriver de faglige procedurer og arbejdsgange, der foregår i husene, når et barn udredes. Formålet med udgivelsen er at sikre et fælles arbejdsgrundlag på tværs af landet.

11/12 2019

Har du set Børnekataloget 2020?

Børnekataloget 2020 byder på en bred vifte af kurser for fagpersoner, der arbejder på området for udsatte børn og unge. Tilmeld dig nu, og få opdateret viden om bl.a. lovgivning, målgrupper, sagsbehandling eller tidlig indsats. Kurserne tilbydes over hele landet.

09/12 2019

Kommende udbud: Vedligehold og videreudvikling af fagsystem

Fagsystemet VIAS bruges til at håndtere henvendelser til VISO. Socialstyrelsen vil senere udbyde opgaven med at vedligeholde og videreudvikle systemet, der har ca. 100 interne og 800 eksterne brugere.

09/12 2019 | Ansøgningspuljer

Ny indgang fra 2020 til puljer og tilskud

Fra 1. januar 2020 bliver Socialstyrelsen.dk den samlede indgang til puljer og tilskud.

06/12 2019

Årsrapport 2018 om socialtilsynene

Socialstyrelsen udgiver hvert år en årsrapport på baggrund af de fem socialtilsyns virksomhed. Årsrapporten fra 2018 er nu offentliggjort. Rapporten indeholder fakta og nøgletal om socialtilsynenes aktiviteter i 2018.

05/12 2019

Botilbud og forvaltninger kan igen søge om hjælp til voldsforebyggelse

Socialstyrelsen tilbyder gratis indsatsforløb, der skal fremme trivsel og tryghed og forebygge voldsomme episoder på botilbud. Forløbene tager afsæt i de nationale retningslinjer på området og kan søges af forvaltninger og sociale botilbud. Vi åbner nu for tre nye runder i 2020. Ansøgningsfrister 24. januar, 27. marts og 12. maj.

04/12 2019

Høring og høringsmøde om det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde

Findes der de fornødne tilbud og indsatser? Socialstyrelsen afholder en skriftlig høring om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Høringen løber fra den 28. januar til den 20. februar 2020. Få mere at vide på vores høringsmøde den 29. januar 2020.

04/12 2019

Inspirationsmateriale til dig, der arbejder med efterværn

Vejen ind i voksenlivet kan være svær for udsatte unge, der derfor kan have brug for særlig støtte. Syv kommuner har i samarbejde med Socialstyrelsen omlagt deres indsats til målgruppen. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en pjece med pejlemærker for kvalitet i efterværn og en pjece om målgruppen.

03/12 2019

Vil I deltage i et nyt netværk om stofmisbrugsbehandling?

I kan nå det endnu! Der er stadig få ledige pladser i Socialstyrelsens ”Netværksforløb om behandlingsplaner” for kommunale tilbud i den sociale stofmisbrugsbehandling. Vær med til at udvikle jeres egen faglige praksis i et nyt netværk med andre behandlingstilbud. Henvend jer senest 9. januar 2020.

28/11 2019

Temamøder: Forebyg voldsom adfærd hos borgere med komplekse problemstillinger

Forstå baggrunden for voldsom adfærd hos borgere med fx psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug – og lær at forebygge konflikter gennem neuropædagogik. Socialstyrelsen tilbyder tre nye temamøder om tryghed og trivsel på botilbud.

27/11 2019

Socialstyrelsen udsender to centrale udmeldinger til kommunerne

Er der de rette tilbud til udsatte gravide kvinder, som har et skadeligt forbrug af rusmidler? Og til borgere med udviklingshæmning, der har modtaget en dom og er på en sikret afdeling? Det skal nu undersøges. Socialstyrelsen har netop udsendt to såkaldt centrale udmeldinger til kommunerne.

Viser 21-50 af 832. Per side 10 20 30 100
1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / ... / 28
Sidst opdateret 31/07 2019