Videre til indhold | Videre til menunavigation
Navigation
Spillerum er et samtaleredskab til fagpersoner i dagtilbud. Redskabet styrker kompetencerne til at tale med børn om grænser og grænseoverskridende adfærd. Socialstyrelsen tilbyder både lokale kommunekurser og todages kurser til enkeltpersoner. Begge kursustyper er gratis.
Hvert år udgives en rapport om de fem socialtilsyns virksomhed. Årsrapporten for 2015 er netop udkommet med fakta og nøgletal.
Et nyt initiativ skal dokumentere nogle af kommunernes lovende sociale praksisser på børne- og ungeområdet. Socialstyrelsen udbyder opgaven med at processtøtte og evaluere projektet. Tilbudsfristen er 22. december 2016.
Sidste chance for tilmelding: VISO holder sin årlige konference den 6. december 2016. Vær med og få gavn af VISOs specialiserede viden om børn, unge og voksne. Tilmeldingsfristen er udskudt til 25. november, så du kan stadig nå det!
Tryggere borgere og et højnet niveau i udredningen og den socialfaglige indsats. Det er nogle af de lovende resultater af et projekt, der haft fokus på at styrke samarbejdet mellem væresteder og kommuner gennem bl.a. fremskudt sagsbehandling. Det viser en evaluering.
Task forcen på handicapområdet tilbyder hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Kommuner kan stadig nå at søge om et længere analyse- og udviklingsforløb. Ansøgningsfristen er den 21. november.
Task Forcen på børne- og ungeområdet tilbyder hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Kommuner kan nu søge om et analyse- og udviklingsforløb. Ansøgningsfristen er 14. december 2016.
Kom til temadag mandag d. 12. december 2016 i Aalborg om problemskabende ungegrupperinger og forebyggelse af bander. Temadagen er én af flere regionale temadage, som Socialstyrelsen afholder i 2016-17.
Der er en jævn geografisk fordeling af tilbud til børn og unge, der kommer fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Der er dog ikke så mange tilbud til de mindste børn. Det fremgår af en ny kortlægning, som også viser hvilke indsatser, der bruges i behandlingen.
Ansøgningspuljen til at afprøve den skoleunderstøttende metode ”Makkerlæsning” er genudmeldt. Metoden bruges til at understøtte udsatte børns læsning, læring og trivsel. Ansøgningsfrist: 24. november 2016. Puljen blev annonceret med en nyhed i uge 42 og genannonceres nu her for at gøre flere opmærksom på muligheden for at søge den.