Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Sådan oplevede kommunerne nedlukningen i 2020
10/02 2022

Sådan oplevede kommunerne nedlukningen i 2020

Nedlukningen i coronaens første år gav mange typer af erfaringer. Nogle borgere i sociale tilbud havde fx glæde af en mere rolig hverdag, og nogle blev mere selvhjulpne. Andre mere ensomme. Også på børn- og ungeområdet er der forskelligartede erfaringer – fra markant øget trivsel til større udsathed. Det fremgår af en kort analyse.

Socialområdet var som udgangspunkt undtaget, da Danmark lukkede ned i de første måneder af corona-epidemien i foråret 2020: Børn, unge og voksne med behov for en social indsats skulle fortsat have den fornødne hjælp og støtte.  

Men de fik den til dels på nye måder. Fysiske møder blev fx i vidt omfang erstattet af virtuelle, og generelt blev mange aktiviteter nedtrappet eller omlagt.   

Det gav på godt og ondt helt nye typer erfaringer i kommunerne, som man nu kan få indtryk af i en kort rapport, som Socialstyrelsen har udarbejdet. 

Den virtuelle kontakt

Den tematik, der fylder mest, er brugen af digitale løsninger og alternative mødeformer, som har været helt nødvendig for kommunerne for at holde kontakten til borgerne – uanset alder.

Generelt har kommunerne oplevet, at det har fungeret godt med alternative mødeformer. Nogle borgere har direkte profiteret af det, nævner flere kommuner. Det kan fx skyldes, at et digitalt møde ikke kræver det samme socialt som et traditionelt fysisk møde. Det kan være en lettelse, fx for psykisk sårbare, ligesom fx borgere i alkoholbehandling kan opleve det virtuelle møde som mere diskret.

Andre nævner, at møderne over skærmen er mere fleksible og sparer tid. Det kan gøre det nemmere for fx forældre at flekse ind til et møde. Det kan også frigøre tid i forvaltningen og fx skabe plads til en hyppigere borgerkontakt.

Det fremgår dog også, at digitale møder ikke altid er hensigtsmæssige og fx kan udfordre relationsdannelsen.

Mere ro – og mere ensomhed

Også på andre leder er der nuancer i erfaringerne.

Nogle kommuner har fx oplevet, at borgere med psykiske udfordringer har ageret mere selvstændigt og ressourcestærkt under nedlukningen end forventet, og at nogle er ligefrem blomstret op – måske som følge af, at de professionelle har været tvunget til at træde lidt tilbage. Der er også flere steder positive erfaringer med borgere med udviklingshæmning, der har profiteret af mere rolige hverdage.

Samtidig er der også erfaringer af, at nogle udsatte borgere har oplevet øget ensomhed, og enkelte kommuner fortæller om borgere, der har fået et øget misbrug under nedlukningen.

En tilsvarende dobbelthed går igen på børne- og ungeområdet: Nogle børn og unge, herunder nogle anbragte, har trivedes markant bedre under COVID-19-nedlukningen, hvad der måske kan hænge sammen med en øget ro i hverdagen og færre krav, både socialt og fagligt.  

Modsat oplevede kommunerne også, at nogle børn og unge blev mere udsatte og ensomme, og det bemærkes, at der har været væsentlig forskel på, i hvilket omfang forældrene formåede at hjælpe og støtte i forbindelse med hjemmeundervisningen.

Refleksioner om indsatsen

Det fremgår af rapporten, at erfaringerne under nedlukningen flere steder har givet anledning til refleksioner og overvejelser om det fremtidige arbejde; bl.a. med hensyn til brugen af virtuel kontakt generelt og omfanget og arten af støtte.

Læs rapporten om kommunernes erfaringer med nedlukningen i 2020

Data i rapporten om COVID-19 stammer fra de to større undersøgelser om kommunernes oplevede udfordringer på det sociale område, som Socialstyrelsen gennemførte i 2020.

 

 

Sidst opdateret 10/02 2022