Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Sådan kan øget brug af data understøtte Housing First-tilgangen
10/01 2022

Sådan kan øget brug af data understøtte Housing First-tilgangen

Vi ved, at Housing First-tilgangen effektivt hjælper mennesker ud af hjemløshed. En ny erfaringsopsamling peger på, hvordan en investeringstilgang og ny brug af data kan understøtte en omlægning af hjemløshedsindsatsen til Housing First-tilgangen.

Ideen i Housing First-tilgangen er at tilbyde mennesker i hjemløshed en almindelig bolig i kombination med intensiv og specialiseret bostøtte.

Det er veldokumenteret, at den helhedsorienterede tilgang effektivt hjælper mennesker i hjemløshed med både at opnå og fastholde egen bolig. Undersøgelser har dog vist, at der fortsat er potentiale for at udbrede Housing First-tilgangen i landets kommuner.

Erfaringer fra projektet "Social investeringspulje på hjemløseområdet’"tyder nu på, at en væsentlig øget brug af data kan være med til at understøtte en omlægning af hjemløshedsindsatsen til Housing First-tilgangen.

Flere typer af gevinster

I projektet, der er gennemført i perioden 2018-21, har fem kommuner implementeret Housing First-tilgangen til udvalgte målgrupper.

Den centrale ramme for projektet har været en investeringstilgang, hvor man kobler viden om faglige resultater og ressourcer (økonomi) med henblik på at styre og prioritere området.

Samtidig har man gennemført en såkaldt datainformeret praksis på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Dvs.at man løbende har indsamlet, opdateret og anvendt relevante tal som basis for indsatsen – fra borgerstøtte til ledelsesinformation.

PwC har foretaget en erfaringsopsamling af projektet for Socialstyrelsen, og den peger på, at investeringstilgangen og den nye måde at arbejde med data på har givet flere typer af gevinster for kommunerne.

Brugen af tre konkrete værktøjer

Centralt for kommunernes arbejde har været identificeringen af lokale, relevante nøgletal, der belyser arbejdet med Housing First-tilgangen, fx økonomisk og i forhold til målgruppens progression. Nøgletallene har bl.a. været med til at give den enkelte kommune overblik over indsatsen og dannet udgangspunkt for fælles drøftelse.

Undervejs i projektet er der udviklet et helt nyt værktøj, kaldet ’Dobbelt bundlinje’. Redskabet har været brugt til at koble effekt og økonomi for den enkelte borger og dermed skabt indsigt i indsatsen og dens resultater på individniveau. Det har bl.a. øget metodefideliteten, men også ført til konkrete justeringer, fx fordi det blev synligt, at en borger havde behov for en mere omfattende støtte.

Endelig har Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) været anvendt som værktøj til at understøtte strategiske beslutninger på overordnet niveau.

Det fremgår af erfaringsopsamlingen, at værktøjerne også har været med til at sikre en mere generel forankring af investeringstilgangen og en datainformeret praksis. Alle projektkommunerne ønsker fx at fortsætte med at bruge et eller flere af værktøjerne. Der er især positive tilbagemeldinger om den dobbelte bundlinje, og der er generelt også opbakning til brugen af nøgletal, mens SØM opleves som mere udfordrende at anvende.   

Alle værktøjerne har dog også krævet både ressourcer og tilvænning at implementere, ligesom de fordrer både social- og økonomifaglige kompetencer.

Andre centrale opmærksomhedspunkter er behovet for vedvarende ledelsesmæssigt fokus og betydningen af en tidlig forankring af værktøjerne i de daglige arbejdsgange.

Hent erfaringsopsamlingen her


Supplerende materialer

Udover erfaringsopsamlingen er der også udviklet et nøgletalskatalog, som bl.a. kan være til inspiration for kommuner, der ønsker at udvikle deres egne lokale nøgletal på hjemløshedsområdet.

Nøgletalskatalog vedr. hjemløshed

Der er desuden udarbejdet en pixi, der i kort og tilgængelig form beskriver, hvordan andre kommuner kan anvende investeringstilgangen og en øget brug af data i en omlægning til Housing First-tilgangen.

Pixiversion af nøgletalskatalog vedr. hjemløshed

Sidst opdateret 10/01 2022