Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Risiko- og beskyttelsesfaktorer for unges mistrivsel
10/02 2022

Risiko- og beskyttelsesfaktorer for unges mistrivsel

Flere unge oplever psykisk mistrivsel – ikke kun i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande. En ny kortlægning giver indblik i en række risikofaktorer, heriblandt overdreven brug af digitale medier, ensomhed og forskellige sociale forhold. Beskyttende faktorer er bl.a. gode relationer i skolen og fysisk aktivitet.

Norden er overordnet set et godt sted for børn og unge at vokse op. Der er fx en høj grad af velfærd og ligestilling, gode uddannelsesmuligheder og generelt tillid til det offentlige system. Men samtidig er der alt for mange unge, der ikke trives.

Den psykiske mistrivsel påvirker ikke bare de unges velbefindende i hverdagen. Der er også en risiko for, at den, hvis den ikke håndteres tidligt, kan føre til alvorlige psykiske lidelser og social marginalisering i ungdomsårene og i voksenalderen.

For at få større indsigt i baggrunden for den stigende mistrivsel etablerede Socialstyrelsen i 2020 et nordisk netværk, der har haft til opgave at kortlægge relevant viden på tværs af Norden. Som resultat foreligger nu et notat, der – uden direkte at kunne udpege årsagerne – opsummerer, hvad studierne kan sige om sammenhænge mellem en række kategorier af risiko- og beskyttelsesfaktorer og forskellige udtryk for psykiske vanskeligheder eller dårlig trivsel.

Digitale medier og fysisk aktivitet

Flere af de undersøgelser, der indgår i kortlægningen, har fundet en sammenhæng mellem hyppig brug af digitale medier, computere eller tv og mentale og somatiske symptomer, følelsesmæssige problemer og træthed. Andre undersøgelser viser også en sammenhæng mellem overdreven brug af digitale medier, søvnvaner, skoleengagement og depressive symptomer.

Størstedelen af undersøgelserne om fysisk aktivitet viser, at der er en klar positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mental sundhed hos unge på individuelt niveau. Der peges også på, at omfanget, intensiteten og karakteren af den fysiske aktivitet kan være afgørende for effekten.

Skoleliv og ensomhed

Karakterer, faglige præstationer og motivation ses forbundet med trivsel på individniveau. På det sociale plan viser undersøgelserne, at et godt socialt miljø i skolen kan have en positiv indflydelse på unges mentale sundhed. Et godt socialt miljø betyder blandt andet gode relationer mellem elever og lærere, tillid til ens klassekammerater og lærere, følelsen af at lærerne er støttende og fokus på at forebygge mobning.

Ser man på individets sammenhæng mellem ensomhed, en negativ livsbegivenhed og mental sundhed, viser undersøgelserne, hvordan stadiet mellem ungdom og voksenliv er særligt sårbart – ikke mindst for unge med psykosociale problemer. Undersøgelserne peger særligt på vigtigheden af aktivt at forebygge ensomhed blandt udsatte unge.

Sociale forhold, etnicitet og køn

Litteratursøgningen bag notatet har også givet viden om betydningen af socioøkonomiske faktorer. Flere nordiske undersøgelser peger således på en sammenhæng mellem uligheder i samfundet og forekomsten af følelsesmæssige symptomer blandt unge. Andre risikofaktorer er fattigdom, en lav socialøkonomisk status hos forældrene og forældres psykiske sygdom.

Adskillige undersøgelser peger på kønsforskelle i den selvrapporterede forekomst af psykisk lidelse, hvor kvinder rapporterede en højere forekomst end mænd.

Ser man særligt på etnicitet, fremgår det, at især tiden kort efter ankomsten til et nyt land er en sårbar periode, der er afgørende for at afbøde potentielle psykiske problemer. Det fremgår også, at samiske og grønlandske unge er i øget risiko for psykisk mistrivsel end øvrige unge i norden.

Hent notatet om nordiske unges psykiske mistrivsel

Notatet er skrevet på engelsk.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

FAKTA
Notatet om litteraturkortlægningen er udgivet som led i projektet Nordiske unge i mistrivsel.

Læs mere om projektet

I løbet af foråret 2022 udgives et andet notat, som vil have fokus på de nordiske landes organisering i relation til arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel og desuden vil beskrive en række eksempler på indsatser.

Sidst opdateret 10/02 2022