Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Pulje: Bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet
22/08 2022 | Ansøgningspuljer

Pulje: Bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet

Der er udmeldt en ansøgningspulje med fokus på at udvikle en model for styrket tillid, samarbejde og inddragelse i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Ansøgningsfrist: 10. oktober 2022 kl. 12.00.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 12,6 mio. kr. til bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet.

Formålet med puljen er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen samt tilliden og samarbejdet med borgerne på såvel strategisk niveau som i den konkrete sagsbehandling gennem udvikling og afprøvning af en tilpasset såkaldt Sveriges-model. Modellen skal styrke tillid, samarbejde og inddragelse, og projektet skal undersøge hensigtsmæssige måder at arbejde med modellens elementer på.

Det er forventningen, at implementering af den færdige model vil bidrage til at højne sagsbehandlingens kvalitet og borgerens retssikkerhed, så borgerne i højere grad har tillid til og oplever, at de får den indsats, de har behov for, for at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv.

Webinar om ansøgningspuljen

Socialstyrelsen afholder et online informationsmøde, hvor potentielle ansøgere kan få mere viden om krav til ansøgning og deltagelse i udviklingen af modellen. Webinaret afholdes den 9. september 2022.

Link til webinar offentliggøres på Socialstyrelsens aktivitetskalender. Hold øje med Socialstyrelsens nyhedsbrev.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er voksne med fysiske og/eller intellektuelle og kognitive funktionsnedsættelser, som modtager eller ansøger om at modtage ydelser efter Lov om Social Service.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2022 kl. 12.00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af kommuner.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen

Sidst opdateret 24/08 2022