Gå til indhold
Forside > Nyheder > 2022 > Langt de fleste kommuner har benyttet det sociale frikort
29/03 2022

Langt de fleste kommuner har benyttet det sociale frikort

94 af landets kommuner har visiteret borgere til ordningen med et socialt frikort. I 89 af kommunerne har det ført til, at en borger er blevet ansat i en virksomhed. Samtidig ses en stigning i andelen, der kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse inden for halvandet år. Det viser en evaluering af forsøgsordningen med socialt frikort, som Socialstyrelsen står bag.

Den 1. januar 2019 trådte forsøgsordningen med det sociale frikort i kraft. Efter tre års forsøgsperiode viser en evaluering, som Socialstyrelsen står bag, at ordningen er nået bredt ud og således er blevet benyttet flittigt hos landets kommuner.  

Grundlæggende er formålet med ordningen at give udsatte og sårbare borgere bedre muligheder for at deltage i og bidrage til samfundets arbejdsfællesskaber og samtidig selv opleve værdi og øget trivsel i hverdagen. For kommunerne giver ordningen mulighed for at visitere udsatte borgere med særlige sociale problemer eller psykiske vanskeligheder til et socialt frikort. For borgeren giver frikortet mulighed for skattefrit at tjene op til 20.000 kroner om året – uden at blive modregnet i sociale ydelser.

Det sociale frikort åbner på den måde nye muligheder for udsatte borgere, og samtidig får arbejdsgivere bedre muligheder for at hjælpe socialt udsatte borgere i samfundet gennem beskæftigelse. Nu viser Socialstyrelsens evaluering, at 94 af landets 98 kommuner har benyttet sig af det sociale frikort i løbet af forsøgsperioden.  

Mere end hver tredje finder ansættelse

Når en borger visiteres af en kommune til et socialt frikort, ender det i mere end en tredjedel af tilfældene med at føre til et ansættelsesforløb, hvor der i gennemsnit tjenes 15.500 kroner på hvert anvendt frikort.

Evalueringen viser samtidig, at de borgere, som finder ansættelse, gør det relativt kort tid efter visitationen. I 2019 blev 75 procent således ansat mindre end et halvt år efter, at de var blevet visiteret til ordningen. Heraf var cirka 35 procent tilknyttet den samme virksomhed i mere end et halvt år.

For de borgere, som har anvendt deres sociale frikort, ses der også en stigning i andelen, der kommer i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. For borgere, som har anvendt deres sociale frikort, er andelen i beskæftigelse steget fra 1 procent ved visitationstidspunktet til 9 procent halvandet år senere. Derudover er 2 procent overgået til SU og 10 procent til fleksjob.

For borgere, der ikke har anvendt deres frikort, er omkring 4 procent i beskæftigelse, 2 procent modtager SU og cirka 7 procent er i fleksjob halvandet år efter visitationen.

Flest mænd visiteres til socialt frikort

Gennemgangen af de første tre års forsøgsperiode viser, at der er en overvægt af mænd, hvoraf halvdelen er under 40 år, blandt borgere med socialt frikort.

Samtidig havde langt størstedelen af alle visiterede borgere minimum én af en række udvalgte diagnoser på visitationstidspunktet. Derudover modtog knap halvdelen én eller flere sociale foranstaltninger, mens næsten alle visiterede borgere modtog offentlige forsørgelse.

Dette flugter med ordningens formål om at hjælpe udsatte borgere med særlige sociale problemer eller psykiske vanskeligheder.

Hent evalueringen af det sociale frikort

Faktaboks: Hvad er et socialt frikort?

Folketinget vedtog i 2018 en ny lov om forsøg med et socialt frikort. Loven gælder i en forsøgsperiode fra 2019-2022.

Et socialt frikort giver de mest udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i fx kontanthjælp eller anden offentlig ydelse.

Fra den 1. januar 2019 og frem til den 17. marts 2022 er 5.447 borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Heraf har ca. en tredjedel anvendt frikortet.

Sidst opdateret 29/03 2022